Annonce

Her kan jyderne prøve de nye Kina-elbiler fra Nio og Firefly

Nu får bilinteresserede i Jylland mulighed for at opleve Kinas nye elbilmærker Nio og Firefly på nært hold, når de åbner et pop-up showroom i Kolding.

Kinas elbilbølge ruller for alvor videre ind i Danmark. Den 1. november åbner både Nio og Firefly et midlertidigt showroom i Kolding, hvor besøgende kan se, røre og prøvekøre de nyeste modeller fra de to kinesiske mærker.

Showroomet får adresse i NCG Huset på Sjællandsvej 1 og holder åbent hver lørdag og søndag i hele november. Det bliver samtidig det første showroom vest for Storebælt for både Nio og Firefly.

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Responsen til weekendens bilmesse i det jyske har været helt fantastisk, så nu giver vi også Vestdanmark mulighed for at opleve og prøvekøre NIO og Firefly uden at skulle tage turen til Sjælland,” fortæller Casper Mysling, Country Manager for Nio og Firefly i Danmark.

Her kan du prøve de nye Kina-elbiler fra Nio og Firefly
Credit: Nio

Prøvekør de nye elbiler fra Nio og Firefly

Blandt de biler, som kan opleves i Kolding, er den mindre Firefly, som er et subbrand til storebror Nio.

Derudover kan besøgende prøvekøre Nio ET5 Touring, som er en sportslig stationcar på el, og Nio EL6, der er en større SUV. Begge biler er designet i München og teknisk udviklet i Berlin, hvilket giver dem et europæisk præg, loves det.

”Vores biler tilbyder generøst standardudstyr og et design, der passer perfekt til europæiske kunder. Vi oplever, at danskerne er klar til nye mærker, så længe kvaliteten og oplevelsen er i top,” siger Casper Mysling.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Her kan du prøve de nye Kina-elbiler fra Nio og Firefly
Credit: Firefly

Flere kinesiske mærker på vej mod Danmark

Nio og Firefly er en del af den bølge af kinesiske elbilproducenter, som i øjeblikket etablerer sig i Europa. Hvor Nio fokuserer på premium-segmentet, henvender Firefly sig til et bredere publikum med mere kompakte og prisvenlige modeller.

Det nye showroom i Kolding skal give flere danskere mulighed for at lære mærkerne at kende – uden at skulle rejse langt.

På sigt arbejder Nio og Firefly på at etablere flere permanente lokationer i Danmark.

Mere efter videoen

For nu bliver pop-up-showroomet i Kolding stedet, hvor man kan få sin første prøvetur i de omtalte nye elbiler fra Kina.

Showroomet holder åbent hver lørdag og søndag i november fra kl. 11 til 16 på Sjællandsvej 1 i Kolding.

Mere efter annoncerne
Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med op mod en million unikke brugere og syv millioner sidevisninger hver måned. Har du en idé til en god historie? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også