En ny, dybdegÃ¥ende undersøgelse fra Chalmers Universitet afslører, at elcykler er otte gange farligere end el-løbehjul. Professor Marco Dozza kalder resultatet “overraskende”.
En ny svensk undersøgelse afslører chokerende tal om trafiksikkerhed. De populære elcykler, som mange anser for et sikkert transportmiddel, er otte gange farligere end de ofte udskældte el-løbehjul.
Det er forskere fra Chalmers tekniske universitet i Göteborg, der står bag den nye analyse.
Resultatet vender op og ned på den gængse opfattelse af sikkerheden for de to transportformer.
El-løbehjul er ofte blevet udpeget som farlige i den offentlige debat. Men ifølge den nye undersøgelse er det altså elcyklerne, der udgør den største risiko for brugerne.
Professoren bag undersøgelsen, Marco Dozza, mener, at tidligere studier har været misvisende.
Sammenligner for første gang distance og miljø
Professor Dozza forklarer, at tidligere studier har “sammenlignet æbler med pærer”.
De har ofte sat elcykler i samme bås som almindelige cykler. De har heller ikke taget højde for, hvor langt, hvordan og i hvilke miljøer køretøjerne rent faktisk bruges.
Det har den nye undersøgelse fra Chalmers nu rettet op på.
Forskerne har analyseret 721 konkrete ulykker. De har brugt GPS-data til at sammenligne de tilbagelagte afstande i de samme bymiljøer.
Undersøgelsen omfatter data fra udlejnings-elcykler og el-løbehjul fra syv forskellige europæiske producenter.
Resultatet var ikke til at tage fejl af.
Professor: Et resultat der overraskede os
– Da vi beregnede den samme tilbagelagte distance, viste det sig, at elcyklister havde otte gange større sandsynlighed for at komme ud for en ulykke end el-løbehjul, siger professor Marco Dozza.
– Dette er et resultat, der overraskede os.
Forskerne peger ikke på en enkelt årsag til den store forskel i risiko. Men den højere gennemsnitsfart på elcykler, kombineret med hvordan de bruges i tæt bytrafik, menes at være en væsentlig faktor.
De nye tal kan få konsekvenser for både forbrugere og politikere.
“Beslutningstagere skal muligvis gentænke byplanlægning,” udtaler Dozza.
Han peger også på, at det kan påvirke forbrugernes valg.
Mange lejer måske en elcykel i stedet for et el-løbehjul, fordi de tror, den er mere sikker. De nye data viser, at det modsatte er tilfældet.
Debatten om sikkerheden for de nye, elektriske transportmidler er blusset op flere gange. Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Østjyllands Politi netop afsluttet en storstilet aktion mod cyklister og el-løbehjul i Aarhus.
Det kostede 370 personer adskillige sigtelser på bare tre dage. Og i udlandet er man gået endnu hårdere til transportformen.
Allerede for et år siden kunne Boosted fortælle, at løbehjulene er gjort forbud i flere, europæiske hovedstader.


