Annonce:

Guide: Sådan monteres nummerplader lovligt

Politiet er klar med bødeblokken – er dine nummerplader lovlige?

Den 15. november 2015 trådte en ny lov, som omhandler fastgørelsen af nummerpladerne på din bil, i kraft. Nogle kloge mennesker har besluttet, at nummerpladerne nu ikke længere bare må være klikket i en nummerpladeramme eller på anden måde fastgjort uden skruer.

Dette skulle efter sigende gøre det sværere for nummerpladetyve at stikke af med pladerne. Om det så også er det, vil vi ikke gå dybere ind i, men du kan være sikker på, at politiet har bødeblokken fremme, hvis dine plader ikke opfylder kravene.

Derfor har vi her lavet en udførlig guide til de to mest brugte og ikke mindst lovlige måder, du kan fastgøre nummerpladerne på. Det koster så lidt at gøre, men bliver du stoppet uden, kan det blive en bekostelig affære.

HVORFOR UDSKIFTNING?
Nogle ‘enormt kloge’ mennesker med beføjelser har vurderet, at en nummerplade er ustjælelig, når man skruer den fast med to stjerneskruer. Derfor!

TIDSFORBRUG:
Det tager cirka fem minutter pr. nummerplade, så er du kørende igen.

SVÆRHEDSGRAD: For begyndere – 1/10
Det her er et indgreb, som ikke kræver den store tekniske uddannelse. Hvis du følger vores guide, er vi sikre på, at du let klarer denne lille opgave.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

RESERVEDELE: 
Et sæt med to godkendte nummerpladerammer og tilhørende skruer koster 129 kr. hos Thansen.dk

Metode 1 – selvskærende skruer

1: Nummerpladen skal klikkes ud af den nuværende ‘ulovlige‘ ramme. Det gør du let med en lille skruetrækker, som vipper den ud af klipsene. De må gerne knække denne gang.
2: Den nye godkendte ramme har to fastgørings- muligheder. Her ses to huller, hvor det store er til fastgørelse med møtrik og det lille til at skrue en selvskærende skrue i. Den sidste bruger vi nu.
3: Klik nummerpladen i den nye ramme, så du om lidt kan mærke op, hvor du skal bore hullerne. På den måde får du det mest præcise resultat og slipper for fejlboringer.

3: Med et 3 millimeter-bor borer vi hul igenne det lille hul til den selvskærende skrue og hele vejen igennen nummerpladen. Det er et ret simpelt indgreb.
Når begge er huller er boret, skal nummerpladen tages ud af rammen, så sidstnævnte kan monteres på bilen – selvfølgelig med skruer. Sørg nu for at den kommer til at hænge lige!
6: Når rammen er skruet fast på bilen, kan nummerpladen trykkes i rammen, som man altid har gjort det. Sørg for, at den klikker rigtigt i alle tapperne, der holder den på plads.
7: Når nummerpladen sidder rigtigt i rammen, passer hullerne også udfor den del, hvor skruen skal binde i. Nu skruer du den fast i begge sider med en selvskærende skrue.
FÆRDIG! Til slut skal skruen have en farvet hætte, som passer til det sted på nummerpladen, hvor du har boret. Hvis det er i et EU-felt, skal hætten være blå eller på en papegøjeplade gul.

Metode 2 – Møtrik

1: Vælger du at fastgøre nummerpladen med en bolt og møtrik, skal du bore igennem det store hul med et 6 mm bor. Bolten, der skal igen- nem hullet, er nemlig 6 mm i diameter.
2: Hullerne er dobbelt så store som ved me- tode 1, så her skal du være ekstra opmærksom på, at nummerpladen sidder rigtigt i rammen, inden du begynder at bore.

3: En 6 millimeter møtrik passer i det sekskantede hul i nummerpladerammen. Tryk den helt i, så den ligger under rammens overflade. Møtrikken skal være galvaniseret, så den ikke ruster.
4: Nu monterer du rammen på bilen. Er det på en bagklap som her, skal du bruge de originale huller til fastgørelse og ikke bore en selvskærende skrue igennem – det vil ruste.
5: Nummerpladen klikkes i den nye ramme så alle tapper holder på den. Igen passer hullerne nu ud for møtrikkerne, hvis du har været omhyggelig, da du borede.
6: De 6 millimeter gevindbolte skrues nu ned i møtrikkerne og spændes til. Du er ikke i tvivl, når den ikke kan spændes mere, og der er ingen grund til at overspænde boltene.
FÆRDIG! Også her skal der monteres farvede hætter til at skjule skruernes hoved. Nu er dine nummerplader lovligt monterede, og du slipper for en irriterende bøde. Det var da let!

 

 

 

 

Annonce:


 

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler