Frøstrup inviterer til byfest med brændere på plakaten

266
Billede: Shot By Nielsen

Så er det igen ved at være tid. Fredag d.16 juni er der burn out-konkurrence som en del af Frøstrup Byfest

Annonce

Konceptet er klokkeklart – brænd hurtigst dine dæk af og vind. Efter stor opbakning gentager folkene bag Frøstrup Byfest fredagens burnout-konkurrence. Det betyder, at Frøstrup Byfest kan fylde endnu en fredag aften med heftig dækrøg, og speederpedaler hvorfra trykket først lettes, når der bliver kørt på det bare aluminum.

122
Billede: Shot By Nielsen

 

Sidste år var det mere reglen end undtagelsen, at dækgummiet blev aflivet så grumt, at fælgegnisterne føg i luften. Fotograf ‘Shot by Nielsen’ var så venlig at sende Boosted-redaktionen sine billeder fra brænder-festen. Billederne kan du se her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år dystes der i kategorierne

  • Standard
  • Modificeret med træk på to hjul
  • Modificeret med træk på et hjul

Reglerne er simple og få:
1. Der skal som minium være 1,6 mm mønster på dækkene.
2. Dæktrykket skal ligger mellem 40-60 psi
3. Kørekort til kategori B er kun er kun et krav, hvis en bil tilmeldes.
4. Føreren skal være ædru.

Herefter er det bare at få lagt pedalen mod gulvet og hjulene til at snurre. Konkurrencen kører fra 18.00 til 22.00 – så tag hellere nogle sæt af det sorte guld med dig. Under hele konkurrencen spiller Mobildiskotek ‘Zoom’. Når dæk-røgen har lagt sig, rykker stemningen videre ind i byfestens festtelt og fortsætter helt til kl.01.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lyder det som noget for dig, kan du finde Frøstrup Byfests brænder-begivenhed på Facebook, hvor du også kan tilmelde dig konkurrencen.

burnout-2

 

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler