Annonce

Forskere: Derfor bliver du mere køresyg i en elbil

Flere elbilejere oplever uventet køresyge. Årsagen findes i bilens regenerative bremsning og en ‘neuronal konflikt’ i hjernen, forklarer forskere.

Annonce

En uventet konsekvens af den grønne omstilling på vejene er dukket op. Flere passagerer i elbiler melder om elbil-kvalme og køresyge.

Forskere peger nu på flere konkrete årsager, herunder bilernes regenerative bremsning.

Det bunder i en “neuronal konflikt” i hjernen. Det forklarer William Edmond, som er ph.d.-studerende i køresyge ved Université de Technologie de Belfort-Montbéliard i Frankrig.

Annonce

Det skriver The Guardian.

Hjernen forsøger konstant at forudsige kroppens bevægelser. Det gør den baseret på tidligere erfaringer. Når forudsigelsen ikke stemmer overens med virkeligheden, opstår konflikten.

– Jo bedre hjernen kan forudsige bevægelseskræfter, desto mindre risiko er der for køresyge, siger William Edmond.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis den her konflikt fortsætter længe nok, kan den udløse fysiske symptomer som køresyge. Det er også grunden til, at føreren sjældent bliver køresyg. Føreren ved præcis, hvad der skal ske og igangsætter selv bevægelserne.

Regenerativ bremsning og vibrationer forværrer problemet

En af de store syndere er elbilernes regenerative bremsning. Her omdanner motoren kinetisk energi til strøm, når bilen bremser. Det skaber en anderledes og for mange uvant nedbremsning.

De lavfrekvente bevægelser fra den regenerative bremsning har vist sig at øge risikoen for køresyge. Det bekræftes af flere undersøgelser.

Artiklen fortsætter efter dette:

En undersøgelse fra 2024 viser også en stærk sammenhæng mellem køresyge og de vibrationer, der opstår i sæderne på elbiler.

Samtidig er populariteten af elbiler steget markant. I 2024 udgjorde de 22 procent af det globale salg af nye biler.

Med flere elbiler følger uundgåeligt flere rapporter om køresyge. Videoer på sociale medier viser passagerer, der deler deres oplevelser med kvalme. Det skaber naturligt en bekymring hos kommende elbilkøbere.

Hjernens kamp mod nye køreoplevelser

Annonce for Auto Show

Gennem årtier har vores hjerner vænnet sig til lyden af en forbrændingsmotor. Den lyd fungerer som et signal om, at acceleration er på vej. Og den er svær at undvære eller i hvert fald ikke kunne navigere efter.

Lyden er helt fraværende i en næsten lydløs elbil. Det fjerner et vigtigt sanseinput for hjernen, som den normalt bruger til at forberede sig på bevægelse.

– Stigningen i forekomsten af køresyge kan forklares med manglen på tidligere erfaring, både som fører og passager, siger William Edmond.

Hjernen har simpelthen sværere ved at forudsige bevægelserne i en elbil. Den er afhængig af erfaringer fra andre og mere velkendte køretøjer. Den her uoverensstemmelse mellem forventning og virkelighed er kernen i problemet.


Det er dog ikke kun civile bilister, der bliver mere køresyge. De danske politibetjente er heller ikke lavet af noget specielt. De får det også fysisk dårligt i elbiler.

Det måtte Rigspolitiet erkende, da man tilbage i 2023 begyndte at teste elbiler som en del af flåden. Men det fik betjentene det skidt af. Læs mere om den historie her.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?