Mens det går godt andre steder i forretningen er elbilerne ét gigantisk underskud. Efter trejde kvartal manglende 9 milliarder i Model e-afdelingen.
Chokerende nye tal afslører et gigantisk milliardtab hos Ford.
Den amerikanske bilgigant taber svimlende180.000 danske kroner på hver eneste elbil, de sælger eller sender ud til forhandlerne.
I årets tredje kvartal alene løb underskuddet i Fords dedikerede elbil-division, Model e, op i mere end over 9 milliarder danske kroner.
Det fremgår af Fords netop offentliggjorte kvartalsregnskab.
Tallene er en brutal illustration af de dybe økon, som Fords ambitiøse elbilsatsning befinder sig i.
På trods af en samlet – og i øvrigt rekordhøj – omsætning for hele Ford-koncernen på 325 milliarder kroner i kvartalet trækker elbil-divisionen det samlede resultat ned.
Taber mere end der tjenes på elbiler
Elbil-afdelingen “Model e” havde i tredje kvartal en omsætning på lige knap 8 milliarder danske kroner. Men underskuddet løb op i 9 milliarder kroner.
Ford oplyser selv, at de solgte omkring 50.000 elbiler i perioden.
En simpel udregning (9 mia. / 50.000 biler) afslører det rystende tab på 1800 kroner pr. solgte elbil.
Elbil-afdeling “Model e” bløder milliarder
Det blødrøde resultat i tredje kvartal er desværre ikke et engangstilfælde. I hvert fald ikke for Ford.
Ifølge branchemediet EV har Ford tabt 22,6 milliarder danske kroner på sine elbiler alene i år.
Ledelsen hos Ford er dog opmærksomme på det massive problem.
I august gjorde man det klart, at der er en gigantisk investering på yderligere 32 milliarder kroner på vej til elbilerne.
Pengene skal bruges til at udvikle en helt ny og mere omkostningseffektiv platform.
Den nye platform skal bruge færre dele, så produktionen i sidste ende kan blive hurtigere og billigere. Håbet er, at det kan vende udviklingen og gøre elbilerne profitable.
Stopper produktionen af F-150 Lightning
Som en direkte konsekvens af den pressede økonomi og et vigende marked har Ford også for nylig truffet en drastisk beslutning.
Produktionen af den elektriske pickup-truck, F-150 Lightning, er blevet sat på pause på ubestemt tid.
Den officielle begrundelse er en brand hos en underleverandør.
Men timingen og det faktum, at Ford samtidig flytter medarbejdere for at producere flere benzin- og hybridbiler, peger på, at den reelle årsag er økonomisk.
De andre kigger nu mod benzinbilerne
Ford kæmper for at finde fodfæste i et elbilmarked, der er under forandring.
Konkurrencen fra Kina er benhård. Desuden indrømmer både Ford og flere af de nærmeste konkurrenter, at det statslige tilskud, som USA afskaffede i september måned, har ramt efterspørgslen hårdt.
De massive tab hos Ford er et eksempel på de udfordringer, som mange af de ældre bilmærker slås med, når det kommer til elbiler.
Som Boosted for nylig har afdækket, er en række store bilmærker som General Motors, Stellantis og Honda nu begyndt at trække i elbil-bremsen og igen satse mere på de profitable benzin- og hybridbiler.

