Annonce

Ford stopper elbil for at bygge 5.000 benzinbiler

Ford stopper produktionen af elbilen F-150 Lightning på ubestemt tid efter brand. Nu flyttes folk for at bygge yderligere 5.000 benzin- og hybridbiler.

Annonce

Ford har nu i dybeste stilhed stoppet produktionen af den elektriske pickup, F-150 Lightning.

Beslutningen, der træder i kraft med øjeblikkelig virkning og gælder på ubestemt tid, er endnu et dramatisk tegn på den dybe krise, der har ramt elbilmarkedet. Arbejderne flyttes nu for at bygge flere benzin- og hybridbiler.

Den officielle begrundelse er ifølge Carscoops, at produktionsstoppet skyldes en brand hos en vigtig underleverandør.

Annonce

Men timingen og Fords reaktion afslører ifølge de amerikanske medier en anden og mere alvorlig historie.

Det handler om benhård prioritering i en krisetid.

Brand hos leverandør bruges som undskyldning

Det er en brand hos aluminiumsproducenten Novelis i New York, der ifølge Ford har skabt problemer i forsyningskæden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Branden har påvirket produktionen af Fords absolutte bestseller, den almindelige F-150 pickup.

Men i stedet for at skrue ned for alle F-150 varianter, har Ford truffet et markant valg.

De stopper udelukkende produktionen af den elektriske Lightning-version på fabrikken Rouge Electric Vehicle Center i Michigan.

Artiklen fortsætter efter dette:

Samtidig flytter de alle de timelønnede medarbejdere fra elbil-fabrikken over til en nærliggende fabrik.

Nu skal der bygges benzin- og hybridbiler

På den fabrik skal de ekstra hænder nu bruges til at skrue op for produktionen af de mere profitable F-serie trucks med benzin- og hybridmotorer.

Målet er ifølge Ford at øge produktionen med én bil i timen. Det skal resultere i 5.000 ekstra benzin- og hybridbiler.

Annonce for Auto Show

Ford understreger, at produktionen af F-150 Lightning er sat på pause “på ubestemt tid”.

Beslutningen er et klokkeklart signal om, at Ford i den nuværende markedssituation prioriterer de biler, der rent faktisk kan sælges og tjene penge.

Direktør: Vi rokerer rundt for at møde efterspørgslen

Fords administrerende direktør, Kumar Galhotra, forsøger at pakke beslutningen pænt ind.

– De mennesker, der holder vores land kørende, er afhængige af Amerikas mest populære køretøj, F-seriens pickup-truck, og vi mobiliserer vores team for at imødekomme den efterspørgsel, lyder det fra direktøren.


Men “den efterspørgsel” dækker altså ikke over den elektriske version i øjeblikket.

En del af en større kovending

Fords drastiske beslutning er blot det seneste eksempel på en større kovending i den globale bilindustri.

Efter flere år med et massivt elbil-boom, er en række store bilproducenter nu begyndt at trække i nødbremsen.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, skyldes det en kombination af svigtende salg efter USA har fjernet statsstøtten til elbiler, høje toldmure og en benhård konkurrence fra Kina.

Mere efter annoncen

Både General Motors, Stellantis (RAM, Dodge), Honda og flere europæiske mærker har i de seneste uger annonceret lignende strategiskift.

Her skrues der ned for elbil-ambitionerne og op for de mere traditionelle benzin- og hybridbiler, som kunderne rent faktisk efterspørger – og som tjener penge til firmaerne.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?