Flere bilmærker beskyldes for snyd med 1,6 millioner biler

En ny dieselskandale truer: 1,6 millioner biler fra Ford, Mercedes og Renault anklages for at have snydesoftware. Er din bil en af de manipulerede?

Annonce

En ny og gigantisk “Dieselgate”-skandale kan være på vej.

Hele 1,6 millioner biler fra en række af verdens største bilproducenter anklages for at være udstyret med ulovlig snydesoftware.

Det sker i en ny, stor retssag, der netop er begyndt ved den britiske højesteret.

Det skriver Auto Express.

Annonce

Anklagerne kommer præcis ti år efter, at den oprindelige Volkswagen-skandale rystede bilverdenen.

Men nu ser det ud til, at problemet med manipulerede dieselbiler er langt mere udbredt end hidtil antaget.

Fem store bilkoncerner er i første omgang på anklagebænken: Ford, Citroën/Peugeot, Mercedes, Nissan og Renault.

Anklage: Installerede “snydebokse”

Bilproducenterne er anklaget for bevidst at have manipuleret med udledningstallene i 1,6 millioner biler.

Det skal være sket ved at installere såkaldte “snydebokse”.

Det er software, der kan registrere, hvornår bilen bliver testet i et laboratorium, og derefter midlertidigt sænke motorens ydeevne for at nedbringe udledningen.

Under normal kørsel på vejen udleder bilerne ifølge anklagerne langt mere forurening end tilladt.

Artiklen fortsætter efter dette:

Sagen kaster endnu engang lys over bilindustriens brug af de såkaldte “temperaturvinduer”.

Det er en funktion, der kan ændre motorens opførsel i koldt vejr, angiveligt for at beskytte motoren. Men kritikere mener, at funktionen reelt er en form for snydesoftware.

Listen over anklagede mærker kan vokse

Selvom retssagen i første omgang er rettet mod de fem nævnte producenter, kan den hurtigt vokse i omfang.

Et af de advokatfirmaer, der fører sagen, modtager ifølge Auto Express stadig ansøgninger fra Volvo-ejere, der ønsker at deltage i et gruppesøgsmål.

Listen over bilmærker, der potentielt kan blive en del af sagen, er lang og omfatter også Vauxhall/Opel, Volkswagen/Porsche, Jaguar/Land Rover, BMW, Fiat/Chrysler, Suzuki og Hyundai/Kia.

Alle de anklagede bilproducenter nægter sig skyldige.

En endelig dom i den komplekse sag forventes først i efteråret 2026. Det er dog også en mulighed, at bilmærkerne vælger at indgå et forlig for at undgå en lang og potentielt skadelig retssag.

Volkswagen har tidligere indgået et forlig i en lignende sag i England på 1,6 milliarder danske kroner.

Sagen er den seneste i en lang række skandaler om svindel i bilindustrien.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er en dansk bilforhandler netop blevet idømt fire års fængsel og en bøde på 35 millioner kroner for omfattende svindel med moms, skat og lån.

Annonce
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce