Annonce

EU stemmer i dag – 4 nye kørekort-regler rammer Danmark

EU kræver 0 dræbte i trafikken. Og det skal bilisterne betale for. Nye kørekort-regler rammer unge hårdt, indfører digitalt kort og hæver vægten for B-kørekort til 4.250 kg.

EU vil have antallet af trafikdræbte ned på nul inden 2050.

Som et led i den ambition stemmer Europa-Parlamentet nu om en pakke med fire store ændringer af kørekortreglerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye regler vil ramme danske bilister, især de unge, og indfører blandt andet et digitalt kørekort i hele EU samt en markant højere vægtgrænse for B-kørekortet.

EU forventes ifølge DR at stemme om den nye regelpakke på kørekortområdet kl. 14 tirsdag eftermiddag.

Målet er ambitiøst. I dag mister omkring 20.000 mennesker livet i trafikken i EU hvert år. EU mener i dag, at det særligt er de yngste bilister der er det største problem ude på vejene.

Selvom de unge bilister kun udgør otte procent af alle bilister, er de involveret i to ud af fem dødsulykker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor indeholder den nye lovpakke en række tiltag rettet mod netop den gruppe.

Hårdere straffe og nul-tolerance truer unge

Fremtidens kørekortundervisning skal have øget fokus på risici ved blinde vinkler, mobilbrug og uopmærksomhed over for bløde trafikanter.

Når kørekortet er i hus – hvilket fortsat kan ske fra 17-års alderen – vil der gælde skærpede regler i en prøveperiode på to år.

Mere efter videoen

Overtrædelser som spirituskørsel eller kørsel uden sele vil blive straffet hårdere for nye bilister.

Samtidig opfordres alle medlemslande til at indføre nultolerance over for alkohol og euforiserende stoffer for alle bilister. Det kan potentielt betyde et farvel til Danmarks nuværende promillegrænse på 0,5.

Som et lille plaster på såret åbner de nye regler dog for, at unge allerede som 18-årige kan tage erhvervskørekort til lastbil (kategori C), og buskørekort (kategori D) fra de fylder 21 år.

Slut med at flygte fra kørselsforbud

Et af de mest markante nye tiltag er rettet mod bilister, der mister kørekortet i udlandet.

EU vil sætte en stopper for den nuværende praksis, hvor en bilist kan få inddraget sit kørekort i ét EU-land, men blot køre videre i sit hjemland.

Fremover skal inddragelse, suspension eller begrænsning af kørekortet i ét land automatisk meddeles til det land, der har udstedt kørekortet.

Mere efter annoncen

Sanktionen vil dermed blive håndhævet på tværs af alle EU-grænser. Mister du kortet i Tyskland, mister du det også i Danmark.

Godt nyt: Kør tungere elbil på B-kørekort

For at understøtte den grænseoverskridende håndhævelse, vil der blive indført et digitalt kørekort, der gælder i hele EU.

Ligesom det danske kørekort på mobilen.

Mere efter annoncen

Det vil dog fortsat være op til den enkelte bilist at vælge mellem et digitalt eller et fysisk kørekort.

Den måske mest positive nyhed for mange danske bilister er en ændring af vægtgrænsen for det almindelige B-kørekort.

Med de nye regler må man køre en bil med en totalvægt på op til 4.250 kilo, mod de nuværende 3.500 kilo.

Den ændring er primært lavet for at imødekomme de tungere elbiler og autocampere. Det vil gøre det muligt at køre flere af de store modeller på et almindeligt kørekort.

De nye EU-regler er det seneste eksempel på en øget politisk fokus på trafiksikkerhed og håndhævelse.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er der i Danmark netop indført nye regler, der betyder, at din bil nu kan blive dumpet til syn, hvis du møder op på sommerdæk i vinterføre.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også