Endnu en by vil provokere bilister: Disse biler forbydes

Endnu en dansk by har meldt sig koret, der vil genere dieselbilerne ud af byen. I Odense kommer det til at gå udover de ældste dieseldrevne personbiler.

Annonce

Det gælder allerede for varevogne og busser. Men nu vil Odense kunne forvise de ældste dieseldrevne personbiler fra byen. Onsdag i denne uge vedtog politikerne i byens By- og Kulturudvalg, at dieselbiler skal være udstyret med et partikelfilter for at måtte færdes i byens miljøzone. Kravet gælder alle dieselbiler indregisteret før 2011, og reglen er vedtaget med opbakning fra begge politiske sider.

Et partikelfilter kan nemt koste 10.000 kr. at eftermontere. Men det er tilsyneladende ikke noget som vækker større bekymring hos politikerne i landets tredjestørste by. Af de 85.000 personbiler, der kører rundt i Odense, vil den nye regel betyde, at 1.800 bilejere skal investere i et partikelfilter.

Over for Fyens Stiftstidende anerkender By- og kulturrådmand Søren Windell (K), at det er en stor regning. Men han siger samtidig, at han helst så bilerne skrottet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Jeg synes, de skal helt væk, siger han til avisen.

At nogen bilister så måske kommer til at betale i særdeles dyre domme for den nye regel, betyder tilsyneladende knap så meget.

– Vi kan ikke få alt, hvad vi vil, og lavindkomstgrupper kan få tilskud op til 2.000 kroner til et partikelfilter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Byrådspolitikerne i Odense er dog ikke færdige med at genere bilisterne af den grund. For ligesom i København, vil politkerne i det fynske have hastigheden ned. Det mener man både på den ene og den anden side af byrådet, skriver avisen.

 

 

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet