Det går godt for Elon Musk. I hvert fald når man ser på mandens samlede lønpakke, skriver finansmediet, der mener at have regnet ‘den’ ud.
Lige nu topper en anden end Elon Musk godt nok Forbes’ liste over de rigeste personer i verden. Men selv på andenpladsen går det godt for Tesla-direktøren. I hvert fald økonomisk.
Set i forhold til de fleste andre med et arbejde i denne verden er Elon Musks lønpakke nemlig astronomisk.
Ikke desto mindre er den løn, han alene hæver som manden i spidsen for Tesla, for længst blevet blåstemplet af mærkets bestyrelse.
LÆS OGSÅ: Politiet oplever mere køresyge efter et år med elbiler
Og det kan en retssag umiddelbart ikke lave om på. Heller ikke selvom en dommer i den amerikanske delstat Delaware synes, Musk får for meget.
Musks samlede lønpakke løber op i 56 milliarder dollar. Altså hos Tesla. Men der er ifølge finansmediet Finbold meget mere at komme efter.
Faktisk så meget, at de mener at kunne regne ud, at Elon Musk tjener 114,8 dollar i sekundet. Det svarer til 798 danske kroner. Det løber op i – og hold nu fast – 413.220 dollar i timen!
Eller 9,9 millioner dollar på hver eneste dag året rundt. Det er altså en dagsløn på 68,8 millioner kroner. Pengene kommer fra virksomheder som SpaceX, det sociale medie Twitter (der nu hedder “X”, red.), The Boring Company og AI-virksomheden xAI.