Annonce

Her er de 20 elbiler med mest rækkevidde for pengene

Lang rækkevidde behøver ikke koste over en halv million kroner. Her er de 20 elbiler, som giver dig mest rækkevidde for pengene.

Annonce

Det er nemt at kigge efter elbiler med længst rækkevidde. Problemet er bare, at mange af bilerne med flest kilometer på papiret også koster mange penge.

Derfor kan et andet regnestykke være mere relevant for mange bilkøbere. Nemlig hvor meget rækkevidde man får for hver krone, bilen koster.

Det gælder især for danskere, som gerne vil have en elbil med fornuftig rækkevidde, men som ikke har budget til en dyr topmodel.

Annonce

Her viser tallene, at man ikke nødvendigvis skal op i de største og dyreste elbiler for at få et stærkt køb.

De gode folk fra Mobilsiden.dk har samlet en oversigt over elbiler, hvor bilens pris er holdt op mod den officielle WLTP-rækkevidde. Ud fra tallene kan man se, hvilke modeller der giver mest rækkevidde pr. krone.

Billig elbil kan stadig række langt

Regnestykket er enkelt. Bilens pris deles med rækkevidden, og så får man en pris pr. kilometer rækkevidde. En lav pris pr. kilometer betyder, at bilen giver meget rækkevidde for pengene. Det siger ikke alt om bilen, men det siger noget vigtigt om værdi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan være afgørende for købere, som ikke vil betale ekstra for luksus, store skærme eller høj ydelse. For mange handler hverdagen mest om, at bilen skal kunne klare pendling, familieture og feriekørsel uden konstant ladestress.

Netop her kan flere af de billigere elbiler vise sig stærkere end forventet.

Her får du flest kilometer for pengene

MG4 Premium Extended Range går direkte ind på førstepladsen. Den koster 234.999 kr. og har 545 kilometers rækkevidde. Det giver en pris på 431 kr. pr. kilometer rækkevidde.

Leapmotor B05 Design rykker dermed ned på andenpladsen. Den koster 209.990 kr. og har 482 kilometers rækkevidde. Det giver en pris på 436 kr. pr. kilometer.

Peugeot e-208 Allure tager tredjepladsen. Den koster 189.990 kr. og kører 432 kilometer på papiret. Kilometerprisen lander på 440 kr.

Top 20: Mest rækkevidde for pengene

1. MG4 Premium Extended Range: 545 km, 234.999 kr., 431 kr. pr. km.

2. Leapmotor B05 Design: 482 km, 209.990 kr., 436 kr. pr. km.

3. Peugeot e-208 Allure: 432 km, 189.990 kr., 440 kr. pr. km.

4. MG4 Electric Luxury: 450 km, 199.999 kr., 444 kr. pr. km.

5. Tesla Model 3 Long Range Baghjulstræk: 750 km, 339.990 kr., 453 kr. pr. km.


6. MG4 Urban EV Long Range: 416 km, 189.999 kr., 457 kr. pr. km.

7. Kia EV4 Hatchback Long Range: 625 km, 289.999 kr., 464 kr. pr. km.

8. Nissan Leaf 75 kWh: 622 km, 290.000 kr., 466 kr. pr. km.

9. MG S5 EV Long Range: 480 km, 224.999 kr., 469 kr. pr. km.

10. Ford Capri RWD UR: 627 km, 299.990 kr., 479 kr. pr. km.

11. Kia EV3 Long Range FWD: 604 km, 289.900 kr., 480 kr. pr. km.

12. Renault Scenic E-Tech Electric 87 kWh 220 hk: 625 km, 299.990 kr., 480 kr. pr. km.

13. Hyundai Ioniq 6 Long Range: 614 km, 294.995 kr., 480 kr. pr. km.

14. Cupra Born 79 kWh: 619 km, 299.990 kr., 485 kr. pr. km.

15. MG4 Premium Long Range: 452 km, 219.999 kr., 487 kr. pr. km.

16. Hyundai Inster Long Range: 370 km, 181.995 kr., 492 kr. pr. km.

17. Toyota C-HR+ 2WD: 609 km, 299.990 kr., 493 kr. pr. km.

18. Hyundai Kona Electric Long Range: 514 km, 254.995 kr., 496 kr. pr. km.

19. Ford Explorer RWD UR: 602 km, 299.990 kr., 498 kr. pr. km.

Mere efter annoncen

20. Skoda Epiq 55: 441 km, 219.995 kr., 499 kr. pr. km.

Brug listen som første filter

Listen viser især én ting. Lang rækkevidde behøver ikke være forbeholdt elbiler til 400.000 eller 500.000 kr.

Flere modeller under 300.000 kr. leverer et stærkt forhold mellem pris og rækkevidde, og for mange vil det være rigeligt til almindelig hverdagskørsel.

Man bør dog ikke købe bil ud fra rækkevidde alene. Ladehastighed, plads, garanti, komfort, sikkerhed og udstyr kan hurtigt få stor betydning i hverdagen.

Alligevel er regnestykket nyttigt, fordi det skærer ind til et af de vigtigste spørgsmål for mange elbilkøbere. Hvor langt kan bilen køre, når man holder prisen nede?

Med den målestok er MG4 Premium Extended Range, Leapmotor B05 og Peugeot e-208 de tre stærkeste elbiler i top 20 lige nu.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?