En motorcyklist dummede sig torsdag eftermiddag gevaldigt. Og så endda lige foran en af politiets civilklædte videobiler.
En 24-årig mand fra Odsherred har stadig sit kørekort. Men efter en køretur torsdag eftermiddag hænger det i en meget tynd tråd.
Klokken 17.40 blev han nemlig set af en civilklædt videobil i en 70-zone. På sin motorcykel kørte den 24-årige cirka 100 km/t.
Hastigheden fortsatte han med ind i en 60-zone, før motorcyklen blev bragt til standsning umiddelbart før det centrale Holbæk.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
LÆS OGSÅ: Haas skriver kontrakt med ny Formel 1-kører
Nu skal der en måling til, før politiet kan sige noget mere præcist om motorcyklens hastighed. Men ordensmagten ligger allerede nu op til, at hastigheden skal koste den 24-årige to klip i kørekortet.
Historien melder ikke noget om, hvorvidt manden har et eller flere klip i forvejen. Men ved det tredje klip ryger kørekortet betinget, hvis alle tre klip er indsamlet inden for en periode på 3 år.
Det betyder, at den 24-årige skal bestå en ny køre- og teoriprøve inden for en periode på seks måneder, hvis han vil undgå en ubetinget frakendelse.
Den 24-årige motorcyklist er dog langt fra den eneste, som færdselspolitiet har måttet tage en alvorsord med for nylig.
En alvorlig dumhed har eksempelvis netop kostet en 18-årig så meget, at mor måtte hjælpe til. Læs mere om hvordan det hænger sammen her.