Natten til mandag stod en elektrisk Opel pludselig i flammer på en pendlerplads ved Midtjyske Motorvej øst for Grejs.
Natten til mandag udbrændte en Opel Corsa Electric som stod parkeret på en pendlerplads ved Midtjyske Motorvej øst for Grejs.
Branden brød ud i Oplens batteripakke. Det tilkaldte brandvæsen havde derfor store udfordringer med at få slukket ilden igen.
Ifølge Rune Nielsen, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, er der ikke noget farligt ved branden. Problemet ligger i slukningsarbejdet.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
LÆS OGSÅ: Skidestiv fodgænger stjal politibils udrykningsblink
Først efter flere timer var branden slukket. Det er dog langt fra første gang, at en elbil går op i flammer. Heller ikke herhjemme.
Sidste år kostede det en familie fra Hirtshals et hus, at deres nye elbil udbrændte. Og i slutningen af november skabte flammer i en elektrisk bus kaos på en motorvejsstrækning. Læs mere om det her.