Forside Blog

Nu bliver det meget sværere for Mat Armstrong at reparere Bugatti

0

Han har formentlig råd. Men alligevel bliver det nu meget sværere for Mat Armstrong at slå sig op på reparationer af superbiler som dem fra Bugatti.

Volkswagens frasalg af Bugatti gør det meget sværere for typer som youtuberen Matt Armstrong at slå sig op på reparationer af skadet biler.

I hvert fald bliver det meget dyrere.

Volkswagen ejede det legendariske franske hyperbilmærke i mere end to årtier og sikrede udviklingen af de ikoniske modeller Veyron og Chiron og senest via Porsche den V16-motoriserede Tourbillon.

For fem år siden overtog den kroatiske elbilpioner Rimac kontrollen, men Porsche og VW beholdt fortsat en afgørende aktiepost i et fælles firma.

Den 9. september 2026 kappede den tyske bilkoncern dog de sidste bånd til Bugatti og solgte samtlige aktier i mærket fra Molsheim fra.

Porsche får cirka 7,5 milliarder kroner i frisk kapital ud af handlen, oplyser tyskerne.

Pengene skal formentlig bruges på at lappe de alvorlige huller, som elbilerne har slået i Porsches økonomi. Huller der betyder, at bilmærket skal fyre mindst 4.000 ansatte.

Berømt YouTuber fandt billige Volkswagen-dele i Veyron

Det store spørgsmål er nu, hvad ejer- og teknologiskifte betyder for den britiske mekaniker og YouTuber Mat Armstrong.

Den populære Armstrong er i dag blandt klodens mest kendte Bugatti-ejere. Han ejer selv to styk. Men ikke til fabrikkens uddele begejstring.

Sammen med en anden influencer har han tidligere vakt opsigt ved direkte at konfrontere Bugatti-topchefen Mate Rimac med mærkets politik, når det kommer til dele.

Men hvorfor kan det så blive sværere for Mat Armstrong at genopbygge en smadret Bugatti?

Under arbejdet med sin første Veyron opdagede han, at hyperbilen i nogen grad er bygget af dele billigere fra langt billigere biler. Blandet er fandtes gearkassens hydrauliske trykakkumulator identisk med den, du kan finde i en Volkswagen Lupo.

Ikke overraskende er delene til en Lupo langt billigere at hene hos en ophugger end at spørge Bugatti til den samme stump.

Desuden nægter hyperbilmærket konsekvent at levere dele til personer eller firmaer der ikke er godkendt på forhånd eller som i forvejen samarbejder med Bugatti.

Fremtidige modeller vil sandsynligvis udelukkende indeholde specialfremstillede komponenter.

Ingen nye Bugattier får billigere Volkswagen-dele

Hvis mærket forbliver lige så strengt med hensyn til levering af reservedele, kan det blive meget vanskeligere for Mat Armstrong at reparere de biler.

På den anden side har YouTuberen med Chiron-projektet bevist, at han altid finder en løsning på den slags problemer.

P-firmaer dømt – bilister skal have 300 millioner kroner tilbage

0

En række parkeringsselskaber skal betale 300 millioner kroner tilbage til bilister, som har en række ulovlige gebyrer.

I et historisk juridisk nederlag betyder, at p-selskaber er blevet dømt til at betale 300 millioner kroner i ulovlige gebyrer tilbage til bilister.

Afgørelsen er netop faldet ved Oslo Byret, hvor den norske forbrugerorganisation Forbrukerrådet har vundet et gigantisk gruppesøgsmål rettet mod parkeringsfirmaerne.

Retten har pålagt fakturafirmaet Riverty at refundere de ulovlige ekstraomkostninger, som har været pålagt over 6,3 millioner regninger for parkeringer, rapporterer Motor.

Opkrævningerne er blevet lagt oven i regningen under navne som ”betal senere”, ”park & go” eller administration ved udskudt betaling.

Byretten konkluderer, at de gebyrer har oversteget de reelle omkostninger og dermed strider direkte mod den norske aftalelovgivning.

Selskab skal betale tre procent i renter til bilejerne

– Riverty har lagt til grund, at parkeringsselskaberne har prissat produkterne efter reglerne, udtaler administrerende direktør Kjell-Rune Birkelund i en pressemeddelelse.

– Vi bemærker dog, at byretten er kommet frem til en anden konklusion, lyder det videre fra direktøren, som varsler en anke af dommen.

Hver enkelt bilist står til at få alt fra få kroner til tusindvis af kroner tilbage afhængigt af, hvor mange ulovlige opkrævninger de har modtaget.

Det samlede beløb lander på 300 millioner kroner, og selskabet skal oveni betale tre procent i procesrenter samt sagsomkostninger på 900.000 danske kroner.

– Hvis dommen står ved magt, vil vi forfølge kravene mod parkeringsselskaberne, advarer direktør Birkelund om regningen.

Dansk minister sammenlignede branchen med rockere

Den norske dom får næppe betydning for danske bilejere. Men det betyder ikke, at p-firmaerne opfører sig bedre herhjemme.

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, sammenlignede daværende transportminister Thomas Danielsen (V) før folketingsvalget i marts 2026 p-firmaernes forretningsmetoder med rockernes forhold til loven.

Ukraines bomber tvinger Rusland over i kinesiske elbiler

0

Enorme benzinkøer er billedet på et Rusland, hvor bilisterne presses over i elbiler, fordi Ukraine har bombet russernes raffinaderier væk i stor stil.

En historisk brændstofkrise breder sig i det krigsførende land, hvor russerne presses over i elbiler, fordi Ukraine har bombet raffinaderier i stor stil.

Angrebene har ramt den russiske olieinfrastruktur hårdt og efterladt kilometervis af ventende bilister foran tørlagte tankstationer i flere store regioner.

Ifølge det russiske analysebureau Autostat steg salget af nye elbiler og plug-in-hybrider til 26.543 eksemplarer alene i perioden fra juni til august 2026.

Det er mere end en fordobling i forhold til samme måneder året før, hvor salgstallet blot lå på 12.187 elektrificerede køretøjer.

Samtidig rapporterer nyhedsbureauet Reuters, at den samlede benzinproduktion ved udgangen af august faldt til blot 70 procent af landets reelle forbrug.

Akut brændstofmangel udløser kilometerlange benzinkøer

Den massive mangel har fået priserne på benzin til at eksplodere, mens billeder af desperate bilister har cirkuleret over hele kloden.

Mange steder er brændstof ganske enkelt umuligt at opdrive, hvilket tvinger befolkningen til at søge alternative løsninger.

Mens mange kigger mod elbiler, vælger andre bilister at bygge deres traditionelle benzinbiler om med gasanlæg.

Sammenlignet med elbilernes vægt i andre lande er markedet for elbiler i Rusland omvendt og fortsat meget småt.

Ifølge Autostat tegnede elbiler og plug-in-hybrider sig kun for 4,3 procent af det samlede bilsalg sidste år.

At køre elbil i Rusland er forholdsvis uattraktivt på grund af et meget lille antal ladestandere, de enorme afstande og det ekstreme klima.

Derudover peger Autostat på det meget begrænsede udbud i landet.

Mange importører og bilmærker er da også blevet taget på sengen, når det kommer til elbiler i Rusland.

Hvis efterspørgslen forbliver lige så høj i de kommende måneder, forventes det, at russerne i stigende grad presses over i kinesiske elbiler.

Kinesiske bilmærker sætter sig tungt på markedet

For at sætte det i perspektiv var der ved indgangen til 2026 registreret cirka 80.000 elbiler i Rusland, skriver Autostat.

Det svarer til en beskeden markedsandel på 0,2 procent af den samlede bilpark i landet.

På grund af flere sanktioner fra Vesten dominerer kinesiske mærker som Geely, Dongfeng, GAC og Chery det russiske marked fuldstændigt.

Selv russernes ‘egne’ mærker så som det genfødte Moskvitch er i virkeligheden baseret på kinesisk teknik og platforme.

Det mange kinesiske biler har da også fået russerne til at brokke sig gevaldigt.

Især Ruslands taxachauffører er kede af, at de ikke længere må køre andet end eksempelvis Lada og et par udvalgte kinesiske bilmærker.

Ford tilbagekalder elbil fordi taget kan flyve af

0

Ford tilbagekalder elbilerne Explorer og Capri på det europæiske marked. Forklaringen er, at modeller udstyret med glastag risikerer at miste det. Altså taget.

Ford tilbagekalder elbilerne Capri og Explorer på det europæiske marked.

Årsagen gemmer sig i en produktionsfejl, hvor det store panoramaglastag ikke er blevet limet korrekt fast til karrosseriet.

Europa-Kommissionen, som har offentliggjort tilbagekaldelsen, advarer om, at hele glastaget risikerer at løsne sig og blæse af i høj fart til fare for både passagerer og andre trafikanter.

Aktionen omfatter koncernens to nyeste elektriske modeller i Europa, SUV’en Explorer og den nyligt lancerede crossover Capri.

Ifølge myndighederne drejer det sig om biler fremstillet på fabrikken i Køln i en afgrænset periode mellem 18. og 29. marts 2026.

Ny elbil skuffer på det danske marked

Den elektriske Explorer har hidtil haft overordentlig svært ved at vinde de danske bilkøberes hjerter.

Nye registreringstal fra Mobility Denmark viser, at der kun er indregistreret 1.189 eksemplarer af modellen herhjemme i årets første otte måneder.

Til sammenligning er der indregistreret 4.226 eksemplarer af Volkswagen ID.4, som den elektriske Ford deler teknik med.

Den lunkne modtagelse har ramt fabrikken hårdt på et tidspunkt, hvor det europæiske elbilsalg generelt oplever modvind.

Ford har da også skruet ned for tempoet på samlebåndet, fordi efterspørgsel på både Capri og Explorer ikke lever op til forventningerne i Europa.

Oplysningerne om glastaget kommer blot få dage efter, at Ford tilbagekaldte to modeller på grund af risikoen for farlige gaslækager i kabinen.

Historisk bølge af tilbagekaldelser plager bilmærket

Samtidig blev omkring 420.000 biler tilbagekaldt i sommer efter problemer med sikkerhedsselerne, og i januar blev lidt over 858.000 køretøjer berørt, da en brændstoflækage skabte en akut brandrisiko i motoren.

Men det er ikke kun i 2026, at Ford har haft kvalitetsproblemer. Allerede i august 2025 nåede Ford 104 tilbagekaldelser på et enkelt år. Dengang havde mærket næsten fem gange flere defekter end den nærmeste rival og flere end de seks største konkurrenter tilsammen.

Toyota tilbagekalder populær elbil, der kan miste fremdrift

Toyota tilbagekalder 19.000 eksemplarer af C-HR+ efter en softwarefejl, som kan få bilen til at miste fremdriften under særlige forhold.

Toyota tilbagekalder nu C-HR+ på grund af en softwarefejl, som i sjældne tilfælde kan få bilen til at miste fremdriften under kørsel.

Problemet kan opstå, hvis batteriet er opladet til 100 procent, samtidig med at bilen kører ned ad en længere nedkørsel og opsamler energi gennem den regenerative bremsning.

I sådan en situation kan bilens styresystem reagere på den ekstra energi og afbryde fremdriften.

Der er ikke tale om, at bilen slukker helt. Hvis fejlen opstår, kan føreren fortsat styre og bremse bilen og dermed bringe den sikkert til standsning, selv om motorkraften forsvinder.

Toyota vurderer, at årsagen ligger i softwaren og ikke i en fysisk fejl på batteriet.

Skal forbi et værksted

Fejlen kan ikke udbedres med en almindelig trådløs opdatering hjemme hos ejeren. Berørte biler skal derfor ind på et autoriseret Toyota-værksted, hvor en ny softwareversion bliver installeret.

Omkring 10.000 biler er omfattet i Nordamerika, mens cirka 9.000 biler er berørt i Europa.

Danske biler kan være berørt

Boosted er ved at undersøge, om danske C-HR+ er omfattet af tilbagekaldelsen. Modellen er allerede kommet godt fra start herhjemme. Alene i august blev der indregistreret 323 eksemplarer i Danmark.

Hvis danske biler er omfattet, vil de berørte ejere blive indkaldt til et værksted for at få softwaren opdateret.

OPDATERING 14. SEPTEMBER KL. 16.57: Toyota i Danmark fortæller til Boosted-redaktionen, at der er tale om ca. 1.000 biler i Danmark, som er en del af den “forebyggende sikkerhedskampagne”.

Skjulte omkostninger er en lussing til elbil-ejerne

0

Elbilen er ikke gratis at køre rundt i. Heller ikke selvom den måske er billig i indkøb på grund af statsstøtte. Mange overraskes af høje, faste omkostninger.

Mange nye bilister overraskes af høje omkostninger på elbiler, hvor dyre ladestandere, forsikringer og dæk hurtigt kan sprænge et stramt husholdningsbudget.

Når den ofte lave indkøbspris lokker på grund af statsstøtte, overser mange bilister de uundgåelige ekstraudgifter til nødvendigt ladeudstyr og specialiseret montering.

Alene en godkendt ladeboks til hjemmet med professionel opsætning og et sæt solide vinterdæk kan tilsammen nemt løbe op i over 25.000 kroner.

Selve installationen kan hurtigt koste over 10.000 kroner, hvis eltavlen derhjemme også skal opgraderes, eller kablet skal graves ned over lange afstande.

Dertil kommer bilforsikringen, som kan udgøre en ubehagelig overraskelse for selv erfarne bilejere.

Dyrere bilforsikring og massivt slid på tunge dæk

Her på Boosted har vi tidligere kunnet fortælle, hvordan nogle elbiler har fået forsikringspriserne til at stige med op mod 80 procent herhjemme.

De bilister, som ikke kan lade op i egen indkørsel, rammes desuden af svingende og pebrede priser ved de offentlige lynladere.

Om vinteren har elbilen bruger elbilen desuden mere strøm på at køre det samme antal kilometer.

Opvarmning af kabine og batteri bruger energi, hvilket betyder færre kilometer på hver opladning.

I den norske NAF og Motors vintertest 2026, hvor temperaturen faldt til minus 31 grader, dukkede flere skrækeksempler på ringe rækkevidde op.

Det største slag kan komme på salgstidspunktet, fordi værditabet på elbiler kan svinge meget.

Nye modeller har længere rækkevidde og hurtigere ladetid, mens rabatter kun gør nyere biler endnu mere attraktive.

Boosted har for nylig fortalt om flere elbil-ejere, der har måtte indkassere store tab på den konto.

Og hos FDM hører man fra elbil-ejere, der er bekymrede over, at deres biler med det samme gør dem teknisk insolvente.

Kinesisk udviklingstempo presser brugtpriserne i bund

Teknologien udvikler sig hurtigt, hvilket især skyldes det vilde udviklingstempo i Kina. Elbiler, der er relevante i dag, kan være forældede i morgen.

En rækkevidde, der var imponerende for et par år siden, føles kort, når nye biler kører længere, lader hurtigere og koster mindre.

Samtidig tvinger producenternes priskrig brugtpriserne ned. For ejeren kan værdifaldet derfor æde flere års besparelser på billigere kørsel op. Så husk at tjekke markedet grundigt, inden du handler din næste elbil.

BMW nægter at droppe brint – serieproduktionen nærmer sig

0

BMW holder fast i brintbilens potentiale. Tyskerne gør sig klar til serieproduktionen af tredje generations brændselsceller på fabrikken i München.

Mens størstedelen af bilindustrien satser ensidigt på elbiler med ledning, nægter BMW at droppe brintbilen i fremtidens modelprogram.

Den tyske bilgigant har netop sendt brintmodellen iX5 Hydrogen ind i en afgørende udviklingsfase forud for den kommende serieproduktion.

Samtidig med at de køreklare prototyper gennemgår et omfattende testprogram, klargør fabrikken samlebåndene på motorfabrikken hos en ekstern samarbejdspartner i Steyr, Østrig.

På mange måder sender BMW altså et signal om, at man ikke bare ser brintbilen som et forskningsprojekt på sidelinjen.

Mærkets ingeniører stiller tårnhøje krav til præstationerne, så køreoplevelsen matcher den rent elektriske udgave af SUV-modellen fuldstændigt.

Ny brintbil rammer 100 km/t på mindre end fem sekunder

– Vores ambition for BMW iX5 Hydrogen er krystalklar: Det skal være en ægte BMW med ren køreglæde, fastslår Josef Hochreiter, leder af brintbiler hos BMW Group.

Bilen klarer accelerationen fra 0 til 100 km/t på under fem sekunder takket være et nyudviklet batteri og avanceret energistyring.

Hjertet i drivlinjen er et avanceret brændselscellesystem af tredje generation, som er udviklet i tæt partnerskab med japanske Toyota.

– Prototypebygningen handler om meget mere end blot at fremstille enkeltdele, forklarer Claudia Stephan, der leder prototypeproduktionen hos BMW.

– Hver fase hjælper os med at optimere processerne, høste erfaring og dele den viden med fabrikken i Steyr, understreger produktionslederen.

Tankes på fem minutter og støttes med to milliarder kroner

Den nye model bliver en del af en fleksibel X5-familie, hvor kunderne frit kan vælge mellem benzin, diesel, plug-in hybrid, ren el eller brint.

Det er første gang, tyskerne sætter fem drivlinjer i salg til et og samme modelprogram.

Med en forventet rækkevidde på 750 kilometer og optankning på under fem minutter støttes projektet med mere end to milliarder kroner fra tyske myndigheder.

BMW får dog næppe held med at sælge X5 som brintbil herhjemme. Den sidste brintstation i Danmark lukkede ned i september 2023.

Volkswagen vil af med endnu et mærke der ikke er Seat

0

Volkswagen har flyttet en ellers brutal forårsrengøring til efteråret. Seat er nemlig ikke det eneste mærke, som koncernen efter at dømme skiller sig af med.

Den danske importør benægter det godt nok, men meget tyder på, at Seat dage som bilmærke er talte.

Det samme kan man sige om Ducatis dage som motorcykelproducent. I hvert fald under Volkswagen-koncernens lederskab.

Mærket, som tyskerne ellers overtog kontrollen med i 2012, klarer sig egentlig ganske fint. Men Volkswagen har ikke længere råd til også at omfavne motorcyklerne.

En brutal spareplan betyder ikke kun, at Seat, fire bilfabrikker i Tyskland og over 100.000 ansatte skal skæres fra på koncernens lønningsliste.

Det samme skal Ducati.

Ifølge Bloomberg er Ducati blot én af de cirka 600 virksomheder, som VW-ledelsen i øjeblikket overvejer at skille sig af med for at leve op til kravene i den brutale spareplan, som bestyrelsen godkendte i sidste uge.

Udover fabrikslukninger, fyringer og farvel til Ducati ser VW-lederne også på, om man kan stille sig af med flere tusinde lejligheder hjemme i Wolfsburg.

Her bor mange af Volkswagens fabriksansatte, netop fordi det er Volkswagen, der ejer bygningerne. Men sådan skal det altså ikke være meget længere.

Selvom Ducati, der blev købt af Audi dengang for 14 år siden, i 2025 omsatte for 925 millioner euro, er motorcykelmærket finansielt en utrolig lille brik for VW-koncernen.

Overskuddet lyder nemlig kun på 390 millioner kroner. Til sammenligning henter et mærke som Lamborghini hele 60 procent af det overskud, som Audi bryster sig af.

Altså når Bentley, som Volkswagen købte i juli 1998, også lægger deres overskud i puljen.

Med andre ord Volkswagen enorme shoppingtur i slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne er i dag blevet til en hel del byder, som skal sælges fra igen.

Det er blandt andet allerede sket med Bugatti, der sidste år kom på kroatiske hænder og blev en del af Rimac. Bugatti var ellers Volkswagens helt store kronjuvel.

Minister vil ikke hjælpe bilmærke der skal fyre 4.000 ansatte

0

JLR-koncernen, der bl.a. står bag Land Rover, skal fyre 4.000 ansatte. Men ledelsen skal ikke regne med politisk hjælp til at holde på arbejdspladser, siger minister.

Jaguar Land Rover Automotive – eller JLR – fik politisk hjælp, da et hackerangreb sidste år lagde en række bilfabrikker ned.

Men den hjælp skal koncernen se langt efter oven på forlydender om fyringen af 4.000 ansatte.

Det fortæller Englands erhvervsminister Jonathan Reynolds i et interview til BBC.

Da ministeren blev spurgt til, om JLR er igen kan hente penge i de offentlige kasser, er svaret et klart nej.

– Ikke hvis det er for at redde folk (en række arbejdspladser, red.), lød det fra ministeren.

Reynolds vil alligevel ikke smække pengekassen helt i.

– Hvis det handler om at sikre, at arbejdsstyrken over tid er den rette, så bilmærket kan blive så konkurrencedygtigt som muligt, er det en anden snak, vi godt kan tage, sagde Reynolds med henvisning til de generelle udfordringer i bilindustrien.

– Vi er nødt til at tilpasse os de globale markedsforhold,” sagde en talsmand for JLR-koncernen, hvis største fabrik ligger i netop England.

Reynolds forventes at komme under pres fra flere sider.

De JLR-ansattes fagforeninger vil have så få nedskæringer som muligt. Ligesom JLR forventes at slå igen med, at arbejdspladser kun have reddes støtte ude fra.

Mens Reynolds mere end antydede, at der ikke er nogen redningspakke at hente denne gang, sagde han, at der kan være støtte at hente andre steder.

For erhvervsministeren afviste, at der bliver rykket ved Englands egentlig mål om at forbyde salget af nye diesel- og benzinbiler. Men han anerkender, at det kan blive svært at nå inden den oprindelige deadline i 2030.

Boosted har da også kunnet fortælle, at regeringen i London er igen med at fortryde netop den deadline, som ellers har været rykket både frem og tilbage de seneste år.

Regeringen vil tvinge udlændinge til at betale særlig vejafgift

0

Udlændinge skal spytte en milliard kroner i den danske statskasse hvert eneste år. Det mener regeringen i hvert fald, der vil lade sig inspirere af en vejafgift fra udlandet.

Regeringen er på vej med et opgør med mere end 100 års registeringsafgift i Danmark.

Allerede ved udgangen af september ventes regeringen at præsentere et udspil til en finanslov for 2027.

Og det betyder ifølge TV2, at udlændinge skal betale for at køre på vejene. Danskerne derimod skal ‘belønnes’ med endnu et år med en lav registeringsafgift på elbiler.

På længere sigt vil regeringen dog også indføre kilometerafgift for danske bilister. Moderaternes finans- og energiordfører Lars Aagaard ønsker sig en flad afgift, der med tiden skal blive til betaing for, hvor meget danskerne bruger deres biler.

Men lige nu og her skal udlændinge altså betale for at køre på de danske veje. Ligesom det blandt andet sker for danske bil-ejere på rejse gennem Italien.

Regeringen har allerede regnet på, at man ved at kalde registreringsafgiften for en vejafgift kan pålægge udlændinge at betale allerede fra første januar 2028.

Som vi her på Boosted allerede har kunnet fortælle, viser et forsøg med kilometerafgifter rettet mod danske bilister alene, at staten kan hente 33 milliarder kroner om året i bilisternes lommer.

Men når det kommer til udlændinge, gør FDM opmærksom på, at blandt andet den tyske stat før har fået en EU-dom for at forskelsbehandle ud- og indenlandske bilister.

Noget skal der dog ske med afgiftsystemet i Danmark. I hvert fald hvis staten vil lukke et hul, der lige nu fosser 800 millioner kroner ud af hvert eneste år.

Tævede konen – nu kan han miste alle sine biler

0

Jean Pierre “JP” Kraemer står til at miste hele den forretning, han har bygget op, efter at optagelser afslører, hvordan han mindst én gang har tævet løs på sin kone.

Jean Pierre “JP” Kraemer ligner en færdig mand.

Kraemer, der fik sit folkelige gennembrud i TV-programmet ‘PS Profis” på tysk TV, har meddelt, at han lukker alle sine virksomhed, som til sammen omsætter for en lille milliard kroner hvert eneste år.

Lukningerne kommer efter, det er blevet afsløret, hvordan Kraemer ved mindst én lejlighed, der blev filmet, har tævet løs på sin kone, den 25-årige influencer Julia Meck.

I forbindelse med afsløringerne skyndte Jean Pierre “JP” Kraemer sig at komme med en undskyldning på flere af sine sociale medier. Men det har altså ikke været nok.

Til Bild siger flere af Kraemers ansatte, at de egentlig havde forventet, at virksomhederne ville køre videre.

Men i en video, som Kraemer selv har offentliggjort på Youtube, gør han det klart, at hele forretningsemperiet lukker ned.

Det er uklart, hvad der skal ske med alle de biler, der siden PS-Profis har gjort bilbyggeren internationalt kendt.

Men allerede nu skriver flere tyske medier, at butikslookaler bliver lukket, vinduer dækket til, og at det tilbageværende personale inde bagved går og tømmer forretningerne.

Flere af den 45-årige Kraemers samarbejdspartnere har allerede trukket sig fra og lagt afstand til ham. Det gælder blandt andet ledelsen i fodboldklubben Dortmund, hvor Kraemer indtil for nylig havde en ambassadørrolle.

Efter en razzia i Kraemers-parrets hjem tilbage i juli blev der rejst en sigtelse for vold og trusler mod den 45-årige bilbygger.

Konen, som nu vil skilles, har siden via sin advokat dog anmeldt Jean Pierre “JP” Kraemer for både vold og trusler på livet.

Elbil er en tikkende bombe – taber 69 procent af værdien på to år

0

Biler er generelt en dårlig investering. Men Fisker Ocean løber alligevel med alt opmærksomhed, når det kommer til værditab. På 2 år er 69 procent af værdien forsvundet.

Fisker Inc. gik konkurs i sommeren 2024.

Og på de to år, der er gået siden, er de elbiler, som bilmærket efterlod ude på vejene og som lagerbiler, kun raslet ned i værdi. Det er ellers ikke fordi, der mangler noget.

Altså på papiret.

Fisker tilbød en bil med næsten 600 hestekræfter, firehjulstræk og en WLTP-opgivet rækkevidde omkring de 700 kilometer på én opladning. Men det kunne altså ikke redde danske Henrik Fisker fra endnu en konkurs.

Tilbage står ejerne af Fisker Ocean med biler, som det er svært at skaffe reservedele til. Selv den sidste software, som Fisker Inc. nåede at udvikle, siges at være svær at få over på bilerne.

Og med bilmærkets farvel betyder det, at selv en mindre defekt kan gøre bilerne ubrugelige. Og det permanent. Og det afspejler sig i værditabet.

Der er, fordi der blev bygget relativt få Fisker Ocean, også relativt få biler til salg. Det gælder både herhjemme og i Holland. Hollænderne har faktisk kun to eksemplarer at vælge imellem på brugtmarkedet.

Det får dog ikke efterspørgslen til at eksplodere. Og det gør ondt på vejene. Et eksemplar er til salg på platformen AutoScout24. Værst ser det ud for et mørkeblåt eksemplar.

I 2024 blev den købt for 70.000 euro. Den samme bil er i dag til salg for 21.500 euro for bilen. Det svarer til, at 69 procent af værdien er forsvundet.

Forklaringen på prisen skal i følge ejeren findes i en skade på forruden, og at der er en bule på en af dørene. Normalt ikke noget større problem. Men for Fisker-ejere kan det være katastrofalt.

Det er nemlig småt med reservedele. Her på Boosted har vi tidligere kunnet fortælle, om hvor rasende dyre reservedele til en Fisker Ocean er.

I det hele taget viser det sig, at Fisker Inc. har været en dårlig forretning. Den norske del af bilmærket er efter konkursen i 2024 blevet gennemset af en kurator.

Mærkets gæld løber op i 425 millioner danske kroner og det alene i Norge.

Helt bilmærke kan lukke ned – “De dræber hele virksomheden”

0

Det Volkswagen-ejede bilmærke Seat kan være på vej i graven. Nu siger de ansattes fagforeninger, at den totale lukning vil koste tusindvis af arbejdspladser.

Seats fremtid – eller manglen på samme – har skabt stor bekymring i Spanien.

For selvom den danske importør over for Boosted gentagne gange har afvist, at en lukning er på vej, er der stadig mere der tyder på det.

Og nu slår de ansattes fagforeninger alarm.

Sammen med flere brancheorganisationer vil de spanske fagforeninger UGT og CCOO, der blandt andre har Seat-ansatte som medlemmer, skabe en fælles front for at forhindre lukning af mærket.

Det skriver avisen El País.

I alt har Seat 13.00 ansatte gående på fabrikken i Martorell uden for Barcelona. Og det er dem, fagforeningen frygter, at der lige om lidt ikke er plads på Volkswagens lønningslister.

Desuden vil lukningen af Seat ramme et stort netværk af lokale og internationale underleverandører, mener fagforeningerne.

– Den samme logik, der fører til at nedlægge et bilmærke, kan føre til at nedlægge virksomheden, som derefter bliver lettere at nedlægge, siger Rafa Guerrero fra fagforeningen CCOO.

For nogle år siden lavede Volkswagen om på den interne orden, sådan så Seat ligger nederst i fødekæden af koncernens mærker. Men det vil alligevel kunne mærkes, hvis Seat forsvandt i morgen.

Så vil 30 procent af de opgaver, som de ansatte i Martorell har at møde ind til, forsvinde over natten.

Volkswagen har dog også meldt ud, at man vil fjerne halvdelen af alle sine modeller på tværs alle bilmærker i koncernen. Det gør det vanskeligt, at erstatte enhver Seat med en tilsvarende model fra udbrydermærket Curpa.

UGT og CCOO frygter, at der sker det samme for arbejdspladserne i og omkring Barcelona, som da Nissan forlod området 2020. Her tog det op til 4 år at finde nyt arbejde til alle.

– Hvis det allerede var svært at udfylde hullet efter Nissan, så forestil dig, hvordan det ville være at udfylde tomrummet efter Seat,” fortæller en iværksætter i den spanske underleverandørbranche til El País.

406 år gammel bil-leverandør lukker – alle ansatte er fyret

0

Efter et pludseligt stop fra Volvo står det klart, at en 406 år gammel bil-leverandør fyrer alle ansatte og lukker sin historiske fabrik i Sverige.

Et historisk kapitel i nordisk industri slutter brat, da en 406 år gammel bil-leverandør fyrer alle ansatte og lukker efter et ødelæggende kollaps i ordrebogen.

Den svenske metalsmedje Forgex i Virsbo har smedet jern og stål uafbrudt siden 1620 og har modstået både verdenskrige, kriser og kongelige magtskifter.

Dødsstødet ramte fabrikken, da den suverænt største kunde, lastbilproducenten Volvo Trucks i Köping, meddelte, at man stopper alle sine ordre fra det lille firma.

Beslutningen barberede øjeblikkeligt over 80 procent af omsætningen og sendte virksomheden direkte ud i en akut rekonstruktion, skriver fagbladet Dagens Arbete.

Forhandlingerne med fagforeningen IF Metall tog blot en enkelt time, hvorefter samtlige 66 ansatte i produktionen modtog en fyreseddel.

Medarbejdere mødte op til spærrede adgangskort

Flere ansatte mødte uvidende op til deres normale arbejdsvagt, blot for at opdage, at deres adgangskort var deaktiveret ved porten.

– Det er fandens ydmygende, at folk kommer her og hører, at de er fritaget for arbejde og ikke er ønskede, raser klubformand Vidar Antonsen over for avisen.

Kun 14 arbejdere er midlertidigt tilbage for at færdiggøre de sidste ordrer, hvor de ifølge fagforeningen må knokle for at dække 20 personers arbejde.

For de mange nu fyrede ansatte, som har tilbragt hele arbejdslivet i smedjen, er chokket totalt og fremtidsudsigterne dystre.

– Jeg har slet ingen plan og må nok leve af opsparing nu, konstaterer den 59-årige medarbejder Vesa Juhola over for mediet.

Det er ikke kun i Sverige, at bilmærkernes nedskæringer går ondt. Det samme sker herhjemme.

Her på Boosted har vi tidligere kunnet fortælle, hvordan Volkswagens spareplaner direkte er gået ud over arbejdspladser i Danmark.

Blandt andet i Tønder, hvor en alu-virksomhed har fyret 45 ansatte på én gang. Med tyskernes exit i ordrebogen er der ganske enkelt ikke arbejde nok. 

Trump kalder Ford for en alvorlig sikkerhedsrisiko

0

USA’s regering kalder Ford for en alvorlig sikkerhedsrisiko på grund af tætte bånd til kinesiske bilgiganter frem mod 2030.

I et historisk hårdt angreb mod en af landets mest ikoniske industrigiganter kalder USA’s regering Ford for en alvorlig sikkerhedsrisiko.

Den opsigtsvækkende kritik kommer dirkete fra Trump-administrationen, som anklager bilmærket for at gøre sig faretruende afhængig af kinesiske partnere.

Det fremgår af et krads brev, den amerikanske transportminister Sean Duffy har sendt direkte til Fords administerende direktør Jim Farley.

I brevet skriver ministeren, at han er dybt bekymret over, at en traditionsrig amerikansk virksomhed fletter fingre og sin fremtid sammen med statskontrollerede virksomheder i Kina.

Særligt samarbejdet med batterigiganten CATL på Fords fabrik i delstaten Michigan vækker vrede hos de amerikanske myndigheder.

Transportminister raser over kinesiske partnerskaber

Duffy påpeger, at bilfabrikken baserer sin batteriproduktion på licenseret kinesisk teknologi, hvilket svækker den nationale uafhængighed i USA.

Samtidig langer ministeren hårdt ud efter et spansk samarbejde med Geely, som ifølge ministeriet hjælper strategiske modstandere ind på vestlige markeder.

Ligeledes møder Fords drøftelser med bilgiganten BYD om leveringen af en række komponenter til nye hybridbiler massiv modstand i regeringskontorerne i Washington.

Ministeren advarer om, at forhandlingerne kan pumpe subsidieret udenlandsk teknologi direkte ind i Fords vitale forsyningskæder.

Dertil kommer en skarp irettesættelse over modellen Lincoln Nautilus, hvis produktion først flyttes hjem fra Kina til USA i 2030.

Ford beskyldes for uacceptabel afhængighed af Kina

Beslutningen efterlader ifølge ministeren et uacceptabelt, flerårigt vindue med ren afhængighed af kinesiske fabrikker.

Ledelsen hos Ford har endnu ikke kommenteret på kritikken fra Trump-regeringen. Men kritikken kommer kun ganske få måneder efter, at Trump under et besøg på en Ford-fabrik gav en ansat på anlægget fingeren

Den ansatte blev i første omgang suspenderet af sit job. Hvilket omgående fik stablet en gofundme-indsamling på benene.

Manden, TJ Sabula, fik 500.000 dollar svarende til 3,2 millioner danske kroner, inden han igen blev tilbudt at vende tilbage på arbejde.

Populær elbil blokerer hjulene – BMW vil ikke svare

0

BMW har ikke lyst til at forholde sig til, at en af deres elbiler bryder sammen i trafikken. Ejeren siger ellers, at bilen blokerer og låser hjulene.

BMW-ejeren Thomas fik leveret en spritny elbil i juni.

Men allerede nu viser der sig at være problemer med iX3’eren, som 100.000 bilister udover ham også har bestil uden overhovedet at have prøvekørt den.

Men de skulle de måske have gjort.

For til Carup fortæller Thomas, der ikke vil have sit efternavn frem, at bilen pludselig dør midt i trafikken. Når det sker, låser hjulene. De blokerer ganske enkelt, så bilen ikke kan flyttes.

– Jeg fik den i juni og har ikke haft tid til at køre den ret meget.

– Nu har den kørt 1700 kilometer. Jeg synes, det er mærkeligt, at sådan en ny bil skal lide under sådan noget.

Når fejlen sker, lyser bilens instrumentering op som et juletræ i alle mulige farver. Den melder endda fejl på højspændingsbatteriet. Altså selve batteripakken.

Men det er tilsyneladende ikke noget, BMW har lyst til at forholde sig til. I hvert fald har BMW i Sverige ignoreret mediets henvendelser både på skrift og pr. telefon.

Et mærkeværksted har dog set på bilen, og konstateret at det var fejl i softwaren der fik bilen til at strejke. I dag kører bilen da også som den skal.

Alligevel kan Thomas ikke lade være med at tænke på, at fejlen kan komme igen, nu hvor den allerede har vist sig en gang.

Herhjemme er BMW iX3 absolut ikke noget billigt bekendtskab. Selv den mest skrapede udgave af bilen begynder ved 599.000 kroner.

Et frakendt kørekort i Danmark udløser kørselsforbud i hele EU

0

Bilister, der får frakendt kørekortet i Danmark, skal ikke længere kunne køre videre uden for landets grænser. Det har EU netop vedtaget med et nyt direktiv på området.

EU har godkendt et direktiv, der for første gang nogensinde vil udløse kørselsforbud på tværs af alle medlemslande medlemslandene.

Direktivet trådte sådan set allerede i kraft i november 2025 og fra november 2028 skal det være en del af national lovgivning i alle medlemslande lande.

Der går dog endnu et år, før reglerne rent faktisk gælder.

Men det betyder, at et kørselsforbud i Danmark fra og med den 26. november 2029 også betyder, at du mister retten til at køre bil i 26 andre lande.

Det gælder selvfølgelig også den anden vej rundt. En dansk bilist kan nu også miste føreretten i udlandet. Men så er processen lidt mere kompliceret.

Kører man så råddent, at retten til at køre bil ryger sig en tur i Tyskland, skal de tyske myndigheder automatisk give de danske kollegaer besked om kørselsforbuddet.

Men hvor et medlemsland i dag ikke er forpligtet til at reagere på et kørselforbud i andet land, tvinger de nye EU-regler alle lande til at reagere.

I betyder i praksis, at de danske myndigheder skal gøre op med sig selv, om forseelsen i Tyskland er så alvorlig, at føreretten også skal ryge sig en tur i herhjemme.

Et forbud mod at køre bil i udlandet skal dog ikke gælde for evigt. I hvert fald ikke nødvendigvis. Et forbud rettet mod en dansk bilist i Tyskland skal vare mindst 3 måneder, oplyser EU.

Direktivet indfører omvendt ikke mere og ny overvågning ude på vejene. Men det ændrer radikalt på konsekvensen ved eksempelvis at køre fuld rundt eller med stoffer i blodet.

Konsekvensen ved at trykke for hårdt på speederen bliver også et langt hårdere slag.

Til gengæld har EU droppet en anden idé, som også var oppe at vende, da en fornyelse på kørekortområdet, som unionen ikke har rørt ved siden 2006, blev forhandlet igennem.

Det blev nemlig også foreslået at forbyde bilister, der har haft kørekort i mindre end 3 år, at køre bil om natten. Helt konkret mellem kl. 20 om aftenen og 05:00 den følgende morgen.

VW-mærke skal skære flere karosseriformer helt fra

0

Superb var et alvorligt ryk op for Skoda. Nu er modellen i alvorlig fare for at blive udfaset. Efterspørgslen er der simpelthen ikke, erkender direktøren.

Skoda går ikke fri af slankekuren i Volkswagen-koncernen, og nu peger direktør for mærket i Tjekkiet på det første offer.

Tjekkerne ser nemlig på om den faldende efterspørgsel på stationcar- og sedan-modeller kan retfærdiggøre, at man holder liv Superb.

Bilmærkets direktør Klaus Zellmer er på det område rimelig klar i spyttet – der skal skæres ned.

Det siger han i et nyt interview.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at stationcaren forsvinder helt ud af Skodas modelrække.

Heller ikke selvom flagskibet får kniven. Tværtimod har Skoda vist konceptet af det, der skal blive til den næste Octavia.

Interessant nok viser Skoda kun stationcar-udgaven frem. Det kan betyde, at sedan-udgaven, som lige nu også findes på det danske marked, slet ikke er med i tjekkernes overvejelser.

– Den næste platform (SSP, red.) giver os mulighed for at rykke Octavia en størrelse op, så vi er nødt til at spørge os selv, om vi virkelig har brug for begge biler, lyder det fra Zellmer med henvisning til Superbs skæbne.

Mens Vision O, som den kommende Octavia stadig kaldes internt, officielt kun lanceres som elbil, overvejer Skoda at gøre plads til en lille benzinmotor i form af en udgave med såkaldt rækkevidde-forlænger.

Det er en forbrændingsmotor uden nogen form for forbindelse til forhjulene. Motoren sørger kun for at fylde batteripakken med strøm, når der er behov for det.

Tilbage i den større Superb er det en bil solgt i mere end 1,6 millioner eksemplarer siden lanceringen i 2001, som Skoda siger farvel til, hvis modellen udgår.

EU advarer: Dyr elbil kan have flere alvorlige batterifejl

0

Europa-Kommissionen advarer om, at Porsche Taycan kan have flere alvorlige fejl på batteriet, der over tid skaber en direkte fare for brand.

Europa-Kommissionen og EU advarer om, at Porsche Taycan kan have flere alvorlige fejl på batteriet, som i værste fald kan udvikle sig til en voldsom brand under kørslen.

Den opsigtsvækkende advarsel rammer den kostbare sportsvogn, der er fremstillet over flere år fra den 21. oktober 2019 til den 4. marts 2024.

Porsche er nu blevet tvunget til at opdatere informationerne om de omfattende problemer i modellens højspændingsbatterier.

Ifølge EU er der konstateret adskillige kritiske konstruktions- og produktionsfejl inde i selve batteripakken, siden bilerne forlod fabrikken.

Teknikere har blandt andet fundet bøjede komponenter, løst materiale og deciderede revner i battericellerne, som truer den generelle sikkerhed i hverdagen.

Flere samtidige defekter øger risikoen for kortslutning

Når flere af de mekaniske svagheder opstår på samme tid i den kompakte batteripakke, forøges risikoen for overophedning og brand i bilerne.

EU opfordrer derfor både nuværende ejere og potentielle købere til hurtigst muligt at få undersøgt, om batteriet er blevet repareret eller udskiftet af Porsche.

Sikkerhedssagen rammer elbilen på et yderst følsomt tidspunkt, hvor værditabet i forvejen er historisk voldsomt på brugtbilsmarkedet over hele Europa.

Mange brugte eksemplarer af den ellers så dyre elbil udbydes i sælges lige nu til lave priser, netop fordi køberne frygter uoverskuelige regninger på reparationer.

EU’s produktsikkerhedsmyndighed har derfor valgt at skærpe tonen over for den tyske sportsvognsproducent med en detaljeret teknisk advarsel om batterierne.

Taycan har en basispris på lige over 929.000 kroner i Danmark, mens ekstraudstyr hurtigt får prisen op på 1,7 millioner kroner.

På brugtmarkedet kan modellen findes for 499.000 kroner. Bilen roses for hurtigopladning med 270 kW og 408 hk, men på grund af batteriproblemerne er priserne styrtdykket.

Flere røde lys skal få bilister til at sætte farten ned

0

Mens myndighederne i Danmark sætter kameraer op for at fange bilister, der kører over for rødt, forsøger amerikanerne sig med markant flere røde.

En helt ny strategi i trafikken skal kortlægge, om flere røde lys får bilister til at sætte farten ned.

Princippet kaldes ”rest in red” og vender den traditionelle grønne bølge på hovedet ved at lyskryds-regulering i udgangspunktet viser, at bilisterne skal holde for rødt.

Når en bil nærmer sig krydset, måler en række sensorer i asfalten hastigheden for at afgøre lyssignalets næste farve.

For bilister, der kører for hurtigt, vil signalet forblive rødt. Tanken er, at det skal tvinge bilister til at bremse helt ned for at holde stille. Alt imens bilister, der kører hvad de må, mødes af ‘en grøn bølge’.

Flere amerikanske byer har indført systemet på store indfaldsveje med lovende resultater til følge, skriver nyhedsbureauet Associated Press.

Lovlydige bilister belønnes med uafbrudt grøn bølge

I byen Albuquerque i delstaten New Mexico har trafikmyndighederne oplevet, at de lokale bilister er begyndt at ændre adfærd. De kører ganske enkelt langsommere for at ramme et grønt lys.

– Kører du på den strækning i Albuquerque, lærer du hurtigt, at hvis du kører for stærkt, kommer du til at holde for rødt, forklarede direktør for myndigheden Jennifer Turner til Associated Press.

Kritikere af det nye system frygter omvemdt, at de mange røde lys ville provokere bilister til netop at køre over for rødt, men tallene peger i en helt anden retning.

I Portland i delstaten Oregon er gennemsnitshastigheden på en vej med særligt mange hastighedsforseelser faldet fra 63 km/t til 50 km/t. Altså det bilisterne rent faktisk må køre.

I delstaten North Carolina hævder myndighederne ligefrem at kunne se, at det mere eller mindre permanente røde lys i lysreguleringerne har nedbragt antallet af trafikulykker med 43 procent.

Det er dog ikke en strategi, de danske myndigheder har taget til sig. I hvert fald ikke endnu.

Tværtimod har vi her på Boosted kunne fortælle, at de første fotofælder er på vej op i lysreguleringer. Formålet er at fange alle bilister som kører over for rødt.

Styrede bilmærke i Danmark – direktør færdig efter 27 år

0

I 1999 rykkede Olivier François til Danmark for at stå i spidsen for den danske Citroën-importør. 27 år senere er han færdig i samme selv samme bilkoncern.

Olivier François er færdig som chefen for Fiat og Abarth samt det globale marketingsoverhoved for Stellantis-koncernen.

Det meddeler koncernen selv.

Olivier François har en fortid i Danmark. I 1999 rykkede han nemlig her til for at stå i spidsen for den danske Citroën-importør. Allerede i 2001 blev han dog bedt om at rykke videre til Italien – igen for at styre Citroëns forretning.

Mange år senere, da Citroën blev opslugt af Stellantis-koncernen, stillede François sig i spidsen for Fiat og koncernens samlede marketing-indsats.

Men nu fortæller Stellantis, at Olivier François er færdig i bilkoncern, som han har arbejdet for siden 1990. Direktøren tager dog ikke sit gode tøj for at gå på pension som 64-årig.

Olivier François nåede gennem sin 27 år lange karriere at stå bag nogle af de dyreste og største Super Bowl-reklamer i sportens historie. Det gjorde han blandt andet for Chrysler og Jeep i årene fra 2011 til 2025.

Alene den “Imported from Detroit”, som Chrysler fik vist i forbindelse med finale i amerikansk fodbold i 2011, kostede 12,4 millioner dollar at få lavet og senere sendt ud til publikum.

Til gengæld lykkedes det Olivier François at få rapperen Eminem til at være Chryslers ansigt i sammenlagt 2 minutter og 2 sekunder.

I stedet forbliver Olivier Francois i en form for ‘vejleder-rolle’, hvis erfaringer den tilbageværende ledelse kan trække på.

Ny benzinmotor med 252 hestekræfter kan køre under vand

0

Renaults nye benzinmotor, der er udviklet af Horse Powertrain, kan køre under vand på 1,1 meters dybde og stadig levere op til 252 hestekræfter.

Et opsigtsvækkende teknologisk gennembrud har givet Renaults nye benzinmotor mulighed for at fungere på 1,1 meters dybde.

Den den motor er udviklet af motorfabrikanten Horse Powertrain, som det franske bilmærke stiftede i fællesskab med kinesiske Geely og som oliegiganten Aramco siden har købt sig ind i.

Hvor de fleste motorudviklere udelukkende jagter lavere brændstofforbrug og der igennem et lavere CO2-udslip, har ingeniørerne hos Horse løst en helt anden udfordring.

Maskinen er nemlig konstrueret som en fuldstændig vandtæt hybridmotor, der er skræddersyet til ekstreme terrængående firehjulstrækkere og de mest hårdføre pickups.

Teknologien er godkendt efter IPX8-standarden, der et vist stykke henad vejen garanterer, at motoren ikke drukner.

Deler modelnavn med en svensk legende

Under hjelmen på en række kommende modeller – Horse har endnu ikke meldt ud, hvilket bilmærker der vil bruge motoren – gemmer der sig en toliters firecylindret turbomotor med direkte indsprøjtning.

Motoren er døbt B20

Navnet vækker for især svenskerne mange og gode minder, da Volvo brugte den samme betegenelse til en udødelige støbejernsmotor fra forrige århundrede.

Den moderne ‘arvtager’, som dog kun i navn har noget med originalen at gøre, yder op til 252 hestekræfter og et moment på 380 Nm, når den kobles sammen med et hybridsystem.

Forbrændingen styres efter den såkaldte Miller-cyklus, som sikrer en termisk virkningsgrad på over 48 procent. Altså hvor meget af energien i brændstoffet der udnyttes.

– Den motor er endnu et skridt fremad inden for moderne drivlinjeteknologi, udtaler Ingo Scholten, teknisk direktør hos Horse Powertrain.

Smarte sensorer skruer ned for effekten under vand

Når den tid kommer, og biler med motoren pløjer gennem dybt vand, opfanger avancerede sensorer automatisk situationen og justerer motorens ydelse.

Dermed fortsætter forbrændingsmotoren med at levere et stabil overskud under overfladen. Altså der hvor en almindelig benzinbiler for længst ville være druknet.

I hvert fald i teorien.

Billigt bilmærke dropper Kina for at bygge biler i Europa

0

Indtil nu har Dacia fået bygget den billige elbil Spring i Kina. Men for at få EU til at betale en god del af gildet rykker rumænerne produktionen hjem til Europa.

Mens rivalerne flytter produktion mod øst, vælger Dacia at gå mod strømmen, da Dacia dropper Kina for at få støtte til at bygge elbil i Europa fremover.

Mange europæiske bilmærker som Opel, Alfa Romeo og Volkswagen søger tættere samarbejde med kinesiske giganter for at presse omkostningerne i bund.

Det rumænske lavprismærke har imidlertid truffet en stik modsat beslutning i forbindelse med lanceringen af anden generation af elbilen Spring.

Den første udgave af den populære bybil blev bygget af Dongfeng i Kina for at holde omkostningerne på et absolut minimum. På et tidspunkt var den første Dacia Spring da også Danmarks billigste elbil.

Mens bilen var en del af det danske modelprogram, kostede den 129.000 kroner.

Nu flyttes samlebåndet imidlertid direkte til Renault-koncernens europæiske fabrik i Novo Mesto i Slovenien for at sikre en lav udsalgspris.

Franske tilskud og EU-straftold ændrer spillereglerne

Fabriksflytning skyldes i høj grad de økonomiske realiteter på mærkets allerstørste kernemarked i Frankrig.

Her har regeringen indført lukrative tilskudsordninger og billig social leasing af elbiler til lavindkomstfamilier for at sætte skub i salget af elbiler til folk i husstande med mindre budgetter.

Modellen Spring passer perfekt til målgruppen, men de franske myndigheder kræver, at støtteberettigede biler er produceret inden for Europas grænser.

– Du får ikke støtte, hvis bilen ikke er bygget i Europa, forklarer Nick Carey, senior bilkorrespondent til Reuters.

– Desuden betyder EU’s straftold på kinesiskproducerede elbiler, at den nye Spring ville være meget dyrere, hvis den blev bygget i Kina, tilføjer korrespondenten.

Fabrikslukning truer på hjemmebanen

At Dacia forlader de kinesiske samlebånd for at få støtte af EU er ikke det eneste, der er at sige om det rumænske billigmærke.

Som vi her på Boosted netop har kunnet fortælle, truer Dacias ledelse med at lukke en fabrik i netop Rumænien ned. Her handler det også om priser.

Aston Martin smides ud – 40 milliarder kroner er væk

0

Aston Martin smides af børsen, fordi mærkets værdi er faldet med 99 procent, hvilket udløser en degradering FTSE 250-indeksen i London.

En historisk nedtur rammer det britiske bilmækrke Aston Martin, der ryger en tur af børsen, fordi mærkets aktieværdi er faldet med 99 procent.

Fra den 21. september bliver det hæderkronede sportsvognsmærke smidt ud af FTSE 250-indekset på London Stock Exchange, det skriver Auto Motor Und Sport.

Dermed degraderes James Bonds foretrukne bilmærke – i hvert fald i filmens verden – til en plads på en sekundær liste over mindre værdifulde firmaer.

Aston Martin blev vurderet til omkring 40 milliarder kroner ved mærkets børsnotering, men i dag er stort set hele aktieværdien forduftet.

Alene siden årsskiftet er aktiekursen dykket med 45 procent som følge af svigtende salg i Kina og tunge toldmure på det amerikanske marked.

Astronomisk gæld kan udløse sjette konkurs

Sportsvognsmærkets store udfordring er et lavt produktionsvolumen kombineret med kolossale udviklingsomkostninger for hver enkelt modelserie.

Selvom selskabet leverede 2.331 biler i første halvdel af 2026, landede halvårsunderskuddet før skat på hele 1,4 milliarder kroner.

Samtidig er nettogælden steget til 14 milliarder kroner, hvilket er næsten fem gange mere end hele selskabets nuværende børsværdi.

For at dæmme op for krisen har ledelsen udskudt planerne om elbiler og iværksat en sparerunde, der skærer 20 procent af arbejdsstyrken.

Milliardæren Lawrence Stroll samt storaktionærer som Saudi-Arabiens investeringsfond, kinesiske Geely og Mercedes-Benz kæmper fortsat for fabrikkens overlevelse.

Nødlån og nye modeller holder samlebåndene i gang

Her på Boosted har vi tidligere kunnet fortælle, at Aston Martin har været tvunget til at søge nye nødlån for at undgå en akut likviditetskrise.

I juli sikrede virksomheden sig en ny finansieringspakke på omkring 4,8 milliarder kroner fra HPS Investment Partners, der ejes af finansgiganten BlackRock.

Pengene giver Aston Martin mere tid.

Produktionen fortsætter med modellerne Vantage, DB12, Vanquish og DBX, mens leveringen af superbilen Valhalla er begyndt.

Til gengæld kan briterne glæde sig over, at leveringerne steg med 21 procent i første halvår af 2026. Det svarer til 2.331 biler.

Kørte uden kørekort i 25 år – politiker slipper med 11.000 kr. i bøde

0

En svensk politiker havde egentlig ansvaret for bilen, selvom hun ikke sad bag rattet. Hendes mand havde nemlig øvet sig i 25 år uden at aflægge en køreprøve. Det koster 11.000 kroner i bøde

Den svensk politiker Cecilia Albertsson (M) har fået 11.000 kroner i bøde, ‘selvom’ hun bare sad på passagersædet.

Det har hun nemlig gjort i samtlige 25 år, hvor hendes mand aldrig har haft kørekort.

I stedet har manden kørt rundt på et midlertidigt kørekort, som alle nye bilister i Sverige får stukket i hånden, så de har mulighed for at blive lært op af en mere erfaren bilist.

Men under en rutinekontrol, hvor parret blev stoppet, blev det opdaget, at kvindens tilladelse til at køre rundt med manden uden kørekort for længst er udløbet.

Parret nægtede i første omgang alt, fordi de hævede, at de ikke anede, at kvindens tilladelse var udløbet.

– Jeg anede simpelthen ikke, at mit certifikat var udløbet for fire måneder siden. Jeg har ikke bevidst gjort noget ulovligt, fortalte hun ifølge Nerikes Allehanda, da anklageskriftet blev læst op i retten.

Nu skal hun betale en mindre formue i bøde. Men hendes mand? Ja, han går helt fri for straf, selvom han i meget lang periode slet ikke har måttet køre bil.

I retten hævdede han nemlig, at det var og er hans kone, der varetager alt kommunikation med myndighederne.

Manden nævnte derfor, at han ikke vidste, at han aldrig haft et kørekort. Den forklaring valgte retten at tro på.

Det handler også om, at det har været bekvemt at forny det (licensen til at køre med ‘nye’ bilister, red.) i stedet for at få et kørekort.

– Nogle gange kører jeg, nogle gange min søn og nogle gange min mand, fortalte kvinden ifølge avisen.

Ud over selve bøden skal den svenske kvinde betale lige knap 500 danske kroner til svenskernes svar på Offerfonden.

Norge er blandt de værste lande at oplade elbilen i

0

Elbilerne er ikke til at sparke sig frem for i den norske trafik. Til gengæld kan det godt være svært at finde en ladestander. I hvert fald en ledig én.

Norge har 1,1 millioner elbiler kørende rundt ude på vejene, men slet ikke nok ladestandere.

Med 31.200 offentlige ladespunkter svarer det til, at 36 biler må og skal deles om ét ladepunkt. Det viser tal fra TradingPlatforms.

Og det er ikke noget, der imponerer dataanalytiker Martin Tunchev.

– Flere lande sakker bagud med opladning af elbiler, når udbredelsen af biltypen går hurtigere end investeringer i infrastrukturen kan følge med.

– At bygge opladere før efterspørgslen er der kræver omvendt, at regeringer og laderoperatører tager sig af de betydelige omkostninger i begyndelsen.

Der er dog også lande, hvor det står værre til end i Norge. Langt værre.

I New Zealand skal 88 elbiler deles om den samme ladestander, på Filippinerne er det 128 biler pr. ladepunkt, mens det er 153 biler i de arabiske emirater og 162 biler i det sydamerikanske land Uruguay.

Den nye undersøgelse har ikke set på – eller i hvert fald undladt – forholdet mellem antallet af elbiler og offentlige ladepunkter i Danmark. Men en hurtig Google-søgning viser, at der i september af 2026 er indregisteret cirka 700.000 elbiler herhjemme.

Det skal sammenholdes med rundt regnet 50.000 ladepunkter. Eller hvad der svarer til 14 biler pr. ladestander.

Det gør den danske infrastruktur ringere end den i både Spanien og Frankrig, men i begge lande er elbilen heller ikke så udbredt som herhjemme.

Den sidste Toyota Supra Mk V nogensinde søger ny ejer

0

Den sidste Toyota Supra Mk V nogensinde har et stelnummer, der ender på 99999. Nu kan både bil og stelnummer komme i din besiddelse. Bilen skal nemlig på auktion.

Den sidste Toyota Supra Mk. V har forladt fabrikken i Ganz, Østrig.

Og nu skal bilen, hvis stelnummer slutter på ‘99999’, på auktion. Det sker til fordel for en velgørenhedsorganisation, som skuespilleren Paul Walker grundlagde før sin død i 2013.

Bilen, som er malet i den farve, Toyota kalder Phantom Grey, har udover røde spejlkapper også en spoiler i kulfiber. Og for en samler – måske vigtigst af alt – Toyotas bestyrelsesformand, Akio Toyodas, underskrift.

GR Supra Final Edition nåede faktisk også til Danmark.

Ifølge Boosteds oplysninger er det en bilforhandler i Viborg, der er investeret i bilen, der herhjemme koster langt over en 1 million kroner på plader.

Motoren – og hele konstruktionen – er fra BMW. Den tre-liters rækkesekser yder 387 hestekræfter og 498 newtonmeter. Egentlig var der rygter om, at Toyota ville sende Supra afsted med den samme motor, som vi finder i BMW M4 CSL.

Det vil sige mindst 551 hestekræfter. Den ‘parring’ om man vil fandt dog aldrig sted.

Til gengæld har Toyota lovet, at der ikke går yderligere 21 år – som der gik mellem den nu pensionerede Supra og forgængeren – før vi ser en ny aftapning af modellen.

Hvad den sidste Mk. V skal koste, er et godt spørgsmål. Men auktionshuset Barrett-Jackson fortæller i den sammenhæng, at den første GR Supra fra 2020 blev solgt for 2,1 millioner dollar.

Det svarer i dag til 16 millioner danske kroner, når vi justerer for inflation.

Lamborghini beslaglagt på motorvej – kørte 25 km/t

0

Kan en Lamborghini, der kører bare 25 km/t blive beslaglagt? Svaret er ja. For det er netop sket på en motorvejsstrækning uden for Manchester i England.

Superbiler købes normalt for deres svimlende tophastigheder, men uden for Manchester valgte en gruppe bilister at gå i den stik modsatte grøft.

Betjente fra en nyoprettet færdselsafdeling rykkede ud efter talrige anmeldelser om hensynsløs kørsel på motorvejsstrækningen M66.

Vidner kunne fortælle politiet om om hurtige vognbaneskift, hjulspin i en konvoj af muskelbiler, som pludselig sænkede farten dramatisk midt i den øvrige trafik.

Flere superbiler sneglede sig afsted med blot 25 km/t på motorvejen, hvilket skabte livsfarlige opbremsninger for de bagvedkørende trafikanter.

Særlig taktik stoppede fem Lamborghinier og en Mercedes

Færdselspolitiet fik sporet optoget over på motorvej M62, hvor betjentene tog særlige polititaktikker i brug for at tvinge bilerne til standsning.

Aktionen resulterede i, at ordensmagten på stedet konfiskerede hele fem Lamborghinier samt en rå Mercedes G-Wagen fra de chokerede ejere.

– Folk, der mener, det er acceptabelt at bruge vores veje som racerbane, bør tage det som en advarsel, fastslår Danny Kabal fra Greater Manchester Police.

– Deres biler vil blive beslaglagt, og de vil blive retsforfulgt for overtrædelserne, understreger politiinspektøren kontant efter beslaglæggelsen.

I det hele taget ser politiet i England ikke den anden vej, når folk kommer kørende i dyre biler.

Tilbage i august valgte Metropolitan Police, der holder til i London, selv at springe ind bag rattet, da en Ferrari SP2 Monza, der i dag koster omkring 70 millioner kroner, blev beslaglagt i hovedstaden.

Herhjemme er politiet heller ikke uvant med at beslaglægge de helt dyre biler. Mest kendt er sagen om en norsk bosiddende iraker, der kørte en Lamborghini fra Tyskland og op gennem Norden.

Han blev dog stoppet på Hirtshalsmotorvejen og siden dømt for vanvidskørsel med 228 km/t.

Italiensk politi forlænger med Lamborghini – ny bil har 920 hestekræfter

0

Italiensk politi fortsætter med samarbejdet med Lamborghini. Det seneste skud på stammen har en 4-liters V8-motor med en lille hybridpakke og 920 hestekræfter.

Den går 343 km/t på toppen – og nu er Lamborghini Temerario en del af flåden hos italiensk politi.

Temerario skal som sine forgængere dog ikke ud for at køre med helt almindelige færdselsbetjentene. I stedet skal superbilen med de 920 hestekræfter fungere som livreddende instrument.

Tidligere har italienske betjentene sat alt ind på blandt andet at nå frem til et operationsbord med livsvigtige organer fra en donor. Og sådan kommer Temerario formentlig også til at køre.

Afsløringen af den nye politibil faldt sammen med en ceremoni på Lamborghinis fabrik i Sant’Agata, hvor også Italiens indenrigsminister Matteo Piantedosi og bilmærkets administrerende direktør Stephan Winkelmann deltog.

Det er ny mere end 20 år siden, at ordensmagten tog i mod den første Lamborghini med blå blink. Det hele begyndte nemlig med en Gallardo LP 560 i 2004.

Siden har Lamborghini leveret seks biler til politiet. Ud over Gallardoen er det også blevte til en Huracan, et eksemplar af SUV’en Urus Peformante og nu altså Temerario.

I forbindelse med ceremonien blev bogen “I motori della Polizia” – Politiets køretøjer – der er skrevet af Giunti Editore og Giorgio Nada Editore – også præsenteret.

Bogen oplister alt fra motorcykler, personbiler samt lastbiler og motorcykler, som ordensmagten i Italien gennem årene har rådet over.

Den danske Lamborghini-importør har tidligere afvist at fortælle Boosted om interessen for Temerario herhjemme.

Men et hurtigt gik i motorregisteret afslører, at de første eksemplarer af superbilen er kommet på danske plader.

I Danmark kører politiet i noget mere ydmyg biler end deres italienske kollegaer. Tidligere har Fyns Politi dog afsløret, at de drømmer om netop at køre Temerario i politiets klassiske hvide farve med refleksgule og blå stafferinger.


Staten taber 800 millioner kroner på registreringsafgiften

0

En dyster prognose viser, at staten taber 800 millioner kroner på registreringsafgiften i 2028, fordi bileksport koster milliarder i tilbagebetaling.

En historisk kovending rammer statskassen, hvor en ny analyse afslører, at staten taber 800 millioner kroner på registreringsafgiften i 2028.

Hvor bilbeskatningen i årtier har været en gigantisk indtægtskilde for staten, forvandles systemet nu til en direkte underskudsforretning.

I 2019 indbragte afgiften svimlende 20,3 milliarder kroner, men i 2025 var provenuet allerede skrumpet voldsomt ind til blot 5,0 milliarder kroner.

Ifølge en ny prognose fra brancheorganisationen Mobility Denmark styrtdykker nettoindtægten yderligere til 2,8 milliarder kroner i 2026 og 1,6 milliarder kroner i 2027.

Kollapset skyldes, at elbiler nu udgør over 85 procent af nybilsalget, mens de traditionelle og afgiftsmættede benzinbiler forsvinder ud af landet.

Eksportgodtgørelser overstiger statens samlede indtægter

I 2028 forventes staten at kradse 4,5 milliarder kroner ind, men må samtidig udbetale 5,3 milliarder kroner i eksportgodtgørelse for brugte biler.

– Registreringsafgiften har været en pengemaskine for staten, men nu bliver den en regning til skatteborgerne, påpeger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark.

– Politikerne må trække håndbremsen og i stedet opkræve afgiften løbende efter bilens vægt og energiforbrug, fastslår direktøren videre.

Samtidig med at provenuet smuldrer, er bureaukratiet vokset til næsten 1.000 medarbejdere på tværs af Motorstyrelsen, domstolene og bilbranchen.

Organisationen opfordrer derfor den nedsatte ekspertgruppe til grundlæggende at skrotte den værdibaserede afgift til fordel for et teknisk afgiftssystem.

Brancheorganisation kræver et helt nyt afgiftssystem

En løbende beskatning baseret på bilens faktiske vægt og energiforbrug vil ifølge økonomerne skabe ro og fjerne de dyre eksportgodtgørelser permanent.

Mobility Denmark er dog også samme organisation, som mener, at især elbilerne slet ikke kan tåle registreringsafgift.

Der er forløbig intet der tyder på, at regeringen er klar til at tage livet af den mere end 100 år gamle og forhadte afgift. Regeringspartiet Moderaterne har dog sendt en ordføre i medierne for at sige, at man vil indføre kilometerafgifter for private bilister.

Noget der i forvejen lægges ovenpå erhvervslivet og lastbilerne.