Den store fælgguide – alt du bør vide

De er runde, men hvad ved du ellers? Vi ruster dig til det rette fælgvalg her!

De helt rigtige fælge er uden tvivl den del, der kan gøre allermest for bilens udseende. Omvendt kan du også ødelægge en ellers fed bil ved at skrue nogle helt forkerte hjul på.

Fælgdesign er en meget individuel ting, men ens for dem alle er, at der skal være styr på målene.

Et sæt superdyre og fede splitfælge kan falde helt ved siden af, hvis indpresningen for eksempelt er helt hen i skoven, så fælgene sidder langt inde i skærmene, eller hænger ude på siden af bilen.

Du har sikkert selv kigget på fælge og været meget i tvivl om, hvordan begreber som hulafstand, centermål, indpresning, loadindex osv. har indflydelse på fælgenes pasning, og det er med god grund.

Vi har her samlet alle de vigtigste ting, du bør vide, inden du går i gang med at bestille nye fælge til sæsonens start. Vågn op, for nu bliver det teknisk nørdet!

Det der står uden på kassen

Alufælge kommer stort set altid grundigt indpakket i kasser. Udenpå de fleste kasser sidder en producent-information, hvor du kan aflæse det samme plus lidt mere, end der er trykt i selve fælgen. Du behøver derfor ikke at pakke fælgen ud for at finde de fornødne informationer.

Det betyde de mange tegn
De fleste fælge har på indersiden indstøbt en masse nyttige informationer. Her kan du læse ET-mål, loadindex, dimension, dato for produktion og meget mere. Selv de fleste stålfælge har samme informationer indgraveret. Her får du en gennemgang af, hvad de betyder!

Loadindex – Det er meget forskelligt hvor på fælgen, du finder loadindexet. Her står det i forlængelse af en produktkode og viser, at hver fælg er godkendt til 610 kg. Det giver 1.220 kg pr. aksel og skal altid overholdes.

Dimension – Hvis du nu skulle være i tvivl, så kan du også aflæse fælgens bredde og højde angivet i tommer. Her har vi med en fælg at gøre, som er 8×18, hvilket betyder 8 tommer bred og 18 tommer høj.

Produktionsdato – Mange fælgproducenter er nu også begyndt at trykke fælgens produktionsdato ind. Derved er der ingen tvivl om hvor gamle fælge, du har med at gøre. Det har dog som sådan ikke noget at sige.

Indpresning – ET-målet står på de fleste alufælge trykt på indersiden af en eger. Her kan du læse, at fælgens indpresning er ET42. Altså der er 42 mm fra fælgens centerlinie og ud mod navets anlægsflade. Den sidder langt inde.

 

Hvad er indpresning? ET-mål
Den nok allervigtigste faktor for korrekt fælgpasning, er indpresningen. Fælgens indpresning bliver også omtalt som ‘ET’, hvilket står for det tyske ord for indpresning ‘EinpressTieffe’.

Indpresningen er kort fortalt det mål, som bestemmer, hvor fælgens nav skal være i forhold til centerlinjen. Hvis en fælg er ET 0, vil navets anlægsflade være præcist i center af fælgen.

Er målet ET30, betyder det, at der fra centerlinien af fælgen og ud til navet er 30 mm. Det vil resultere i, at fælgen kommer længere ind i hjulkasserne og kaldes positiv indpresning. Når tallet stiger, kommer fælgene længere ind og når det falder, kommer de ud.

Den rette indpresning
Det er ikke kun for synets skyld, at du skal vælge den korrekte indpresning. Der kan opstå problemer med bremser og undervogn, hvis ET-målet er helt forkert.

Fjederben og bærearme sidder ofte i vejen, hvis du har valgt et for højt ET-mål. Her ses det, hvordan fælgens inderkant skraber på fjederbenet, og det dur ikke. Hvis ET-målet havde være 10 mm lavere, ville problemet ikke være opstået.

Store bremser kan også volde problemer, når du skal vælge fælge. For det første vil et højt ET-mål give problemer med kaliberen, men det vil fælgens design også kunne. For eksempel går det ikke at vælge en fælg med buede eger, da de vil ramme på bremsekaliberen, også selvom ET-målet er korrekt.

Sådan ser forskellige ET-mål ud, når de monteres 

ET 10: Vores testbil er født med en indpresning på ET55, og her ses det tydeligt, hvordan en ET10-fælg stritter langt ud fra bilens skærmkant. Det er lige præcis de 45 mm, som indpresningen er lavere end originalen, der får fælgen til at stritte ud.

ET 30: Nu er vi gået 20 mm op i indpresning, og så begynder fælgen så småt at komme indad igen. Men vi mangler stadig de sidste sidste 25 mm for at nå ind. Her kunne man selvfølgelig sagtens bygge skærmen bredere og få et fedt udseende.

ET 50: Mange originale fælge sidder lidt for langt inde i skærmene, og her har vi monteret en fælg, som har en indpresning på ET50. Det er 5 mm lavere end den originale indpresning, men nu sidder fælgen også bare lige til skærmkanten.

Tre tydelige indpresningsfejl

For lavt ET – Her ser du et tydeligt eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis du monterer fælge med et for lavt ET-mål. Det kan sagtens forekomme, at nogle fælge har et negativt ET-mål og så stikker de meget ud

Alt for højt ET – Nok noget nær den grimmeste fælgmontering, vi nogensinde har set. Her er ET-målet næsten 100 mm forkert og Supra’en ligner nærmest et rumskib, der svæver.

For højt ET – Selvom det er ulovligt og ser dumt ud med et lavt ET-mål, så fælgene stikker ud, så ser et for højt ET-mål endnu dummere ud. Fælgene her kunne sikkert være fede nok, hvis de bare sad helt ud til kanten.

Alt om hjulbolte
Når du skifter fælge, skal du være meget opmærksom på hvilken type bolte, fælgen er designet til. Det er kun i få tilfælde, at du rent faktisk kan bruge bilens originale hjulbolte. Så husk altid at spørge forhandleren, inden du monterer fælgene. Her har vi samlet de fem mest brugte typer.

Bolte med løs konus (øverst fra venstre)
De kaldes i auto-sprog også for ‘slingerbolte’ og har den egenskab, at selve konussen er forskydelig. Derved kan du for eksempel bruge en fælg med hulafstand på 5×112 på en bil med 5×114,3 og stadig få den samme centrering i fælgen.

Bolte med skrå konus
Langt de fleste alufælge kører med en skrå konus i deres huller. Det betyder, at anlægsfladen, som skal centrere fælgen i bolthullerne, er helt skrå. Det er meget vigtigt, at hjulbolten har præcis samme konus.

Hjulmøtrik
En del bilmodeller, særligt japanske biler, har faste støttebolte på bilens hjulnav, som kræver en møtrik i stedet for en bolt. Hjulmøtrikker findes både med rund og skrå konus, men den skrå er den mest normale.

Bolt med rund konus
Mange biler er originalt født med fælge og bolte, som centrerer i en rund konus. Hvis du køber nye fælge med en skrå konus, må du for alt i verden aldrig spænde dem på med denne type. De går løs!

Bolt til letvægtsfælge
Mange biler er originalt født med fælge og bolte, som centrerer i en rund konus. Hvis du køber nye fælge med en skrå konus, må du for alt i verden aldrig spænde dem på med denne type. De går løs!

Låsebolte – Desværre er ikke alle mennesker lige ærlige, og har du nogle fede hjul på bilen, vil de klart være i tyvens søgelys. Det er skide ærgerligt at miste sine fælge, og derfor vil et sæt låsebolte være den helt rigtige løsning. Låseboltene har et specielt hoved, som kræver en speciel top at skrue løs. Toppen er med et individuelt design, så ingen andre i nærheden har samme bolthovedmønster. Det er en god investering.

Ventilerne – er nødvendige for at kunne påfylde luft i dækket. Men en ventil er ikke ‘bare’ en ventil. Til venstre ser du en almindelig standart gummiventil. Den er lidt kedelig, men kan piftes op med en stålkappe som på den midterste ventil. Ventilen til højre er en stålventil, som spændes fast i fælgen og er egnet til høj hastighed.

Alt om centerringe
Bilens hjulnav har en centreringskrans, som sikrer, at fælgen sidder 100 procent midt for center af navet. Det er vigtigt, at fælgen centrerer perfekt over denne krans, ellers vil den komme i ubalance og i værste fald gå løs.

Mange fælge til eftermontering er lavet med et stort centermål, så de passer på mange bilmodeller. Derfor skal du altid sørge for at købe centreringsringe, som passer i fælgen og på din bil.

Bilens hjulnav har en centreringskrans, som sikrer, at fælgen sidder 100 procent midt for center af navet. Det er vigtigt, at fælgen centrerer perfekt over denne krans, ellers vil den komme i ubalance og i værste fald gå løs. Mange fælge til eftermontering er lavet med et stort centermål, så de passer på mange bilmodeller. Derfor skal du altid sørge for at købe centreringsringe, som passer i fælgen og på din bil.

Alt om afvejningsklodser
Kønne er de ikke, men vægtklodser til afballancering af hjulene er nødvendige, hvis de ikke skal hoppe under kørsel. Få grams uligevægt bliver til kilo under centrifugalkraftpåvirkning, som sker ved kørsel. Heldigvis findes klodserne i flere farver og kan let klistres på indersiden af fælgen, så de faktisk overhovedet ikke kan ses.

Alt om spacere
Har du fået fingre i fælge med for høj indpres-ning, findes der heldigvis hjælp i et sæt spacere. De spændes simpelthen imellem hjulnav og fælgnav, og er en slags forlængelse af fælgens nav. Spacere er som hovedregel ikke lovlige, men der findes godkendte typer, som kan spændes fast i fælgen. Længere hjulbolte er et must med spacere.

Konkav ( og meget af det)
FOR BARE få år tilbage skulle fælgene have en sindssyg fælgkant, men nu har moden ændret sig markant og for tiden er det dyb konkav, der hitter.

Konkav er en betegnelse for den skåleformede dybde, som fælgen har, hvor selve centernavet sidder langt inde i forhold til yderste fælgkant.

Men konkav gør det også sværer at få plads til hjulene i skærmene, da de ofte har et meget lavt ET mål, netop for at opnå den ekstreme dybde. Derfor er det somregl kun de større biler som Mercedes, Audi, BMW osv., som kan huse fælge med ekstremt dyb konkav. Men det er nu en fed trend!

Skåleformen giver bilen et svævende look og ser seriøst for sejt ud. Vi er fans af konkav

Men… Hva’ siger loven?

Reglerne om bilens hjul er en smule komplekse, men vi gennemgår lige de vigtigste af reglerne, og så kan du selv fortsætte på Trafikstyrelsens hjemmeside.

  Der er ingen regler om, at man ikke må skifte fra 15” til 16“, 17“ eller endda 20”. De grundlæggende regler går på, at dækomkredsen ikke må ændres med mere end 5 procent, og at sporvidden (målt fra midte af dæk til midte af dæk) ikke må ændres med mere end 20 mm. Det betyder i praksis, at det såkaldte ET-mål (indpresningen) på fælgen kun må ændres med 10 mm. Der er heller ingen regler om dæk- eller fælgbredde, så længe hjulene ikke stikker uden for skærmene, og så længe man ændrer lige meget for og bag. Detailregler kan du finde i ‘Vejledning om syn af køretøjer‘ pkt. 8.02.003 lige her.

Registreringsattesten sladrer
mange af de regler, som omhandler udskiftning af fælgene, er beregnet udfra den størrelse fælge, som bilen er født med. Derfor skal synsstederne have godt styr på målene, og til det får de hjælp af bilens typegodkendelsesnummer, som du kan finde på registrerings-attesten. På attesten finder du nummeret under ‘Typeanmeldelsesnummer’ og med det i hånden kan du på trafikstyrelsen.dk indtaste og finde alle oplysninger om bilens godkendelser. Husk, at politi og syn gør det samme.

 

 

 

Klik frem og tilbage på pilene