Hvis det ikke går hurtigt, går det langsomt. Og hvis det er langsomt, du vil køre, kan du i 2026 stadig komme frem i sneglefart. Her er 10 eksempler.
Hvor langsomt må det gå? Rettere – hvor langsomt vil du acceptere, at det går i trafikken.
Hvis svaret er ‘meget’, så har vi gode nyheder til dig. For selv i et 2026 der – i hvert fald på det danske marked – er domineret af elbiler, findes der firehjulede løsninger i sneglefart.
Kan det eksempelvis gå langsommere end en Kia Picanto med automatgear? Ja, det kan det godt. For i10i 1.0 GDi har søstermærket Hyundai er hele 18,4 sekunder om at ramme 100 km/t fra 0.
Så er Kia Picanto med automatgear og samme 1-liters motor faktisk hele 1,2 sekunder hurtigere. Men stadig – 17,2 sekunder. Det vinder ikke over nogen med – jo, en Hyundai i10-ejer.
Så er der Dacia Sandero. I 2025 igen Europas absolut mest populære bil. Langt foran danskerfavoritter som Skoda Enyaq, Volkswagen ID.4 og Tesla Model Y.
Altså målt på salgstal. Ikke i accelerationstid. For med en 0-100 km/t-tid på 16,7 sekunder skulle man tro, at det rumænske billigmærke havde og har glemt at udstyre bilen med både motor og en speederpedal.
En af de nyeste skud på stammen er Fiat 500. Altså fordi det italienske mærke ikke kan sælge elbiludgaven kaldet 500e. Faktisk forsøgte mærket på et tidspunkt at give bilerne væk i gratis leasingaftaler.
Den nye hybridudgave går med sin 1-liters, 3-cylindret benzinmotor, seks gear og 65 hestekræfter fra 0 til 100 km/t på 16,2 sekunder.
Endnu langsommere går det, hvis du vælger cabriolet-udgaven. Så vejer bilen nemlig endnu mere. Hvilket sætter sig på ‘spurt-tiden’. 0 til 100 km/t klares på en formiddag alias 17,4 sekunder.
Volkswagen Polo, der stadig er til salg i Danmark, er næsten lige så pinlig en affære i lyskrydset. Den tyske bybil skal med sin 1-liters motor uden turbo bruge 15,6 sekunder på samme disciplin.
Det går kun lidt hurtigere i Fiat Panda. Med sin 1-liters benzinmotor tager det 15,4 sekunder at nå fra 0 til 100 km/t. Den enndu mindre 0,9-liters motor klarer faktisk sprinten hurtigere – nemlig på ‘bare’ 11,2 sekunder.
Men der er også elbiler på listen. Citroën ë-C3 Aircross er med sine 113 hestekræfter og bare 125 Nm en snegl på vejen. Den skal bruge 13,6 sekunder på at ramme 100 km/t.
Præcis lige så langsomt går det i hybridudgaven af Suzuki Swift kaldet Hybrid AllGrip. Den 1,2-liters motor sender japaneren fra 0 til 100 km/t på 13,6.
Leapmotor T03 er en billig elbil. Faktisk koster den visse steder i Europa mindre end en ny cykel. Men den kinesiske elbil er laaaaangsom. Det tager 12,7 sekunder at komme fra 0 til 100 km/t.
Og så er der Dacia Spring. Hurtigere end sit benzindrevne hit af en søster i Sandero. Men det går stadig dræbende langsomt med 12,3 fra 0 til 100 km/t.


