Dansk by lader elbiler med strøm fra dieselgenerator

I stationsbyen Gislinge lader man lige nu elbilerne med strøm fra en mobil dieselgenerator. Siden jul har der været strømafbrydelser i byen.

Annonce

Det er ikke alle steder i Danmark, at elnettet er gearet til også at tage sig af elbiler. I stationsbyen Gislinge på Sjælland må en lastbil med en dieselgenerator levere strømmen.

I byen har man siden jul været plaget af flere strømafbrydelser, og den nemmeste løsning er altså en kæmpe dieselgenerator fra netselskabet Cerius.

Det skriver bl.a. Jyllands-Posten.

Annonce

Cerius dækker ifølge firmaets hjemmeside Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne. Men der er altså ikke nok strøm til elbilerne.

Som en nødløsning blev dieselgeneratoren, der bruger 400 liter diesel i døgnet, sat på en villavej med 62 huse i Gislinge. Husene er alle opført i 2008, men selv dengang har man altså ikke taget højde for et højere strømforbrug.

Dieselgenerator bruger 400 liter diesel i døgnet

Ifølge elforbrug.nu kommer det til at tage Cerius en måned at få forsyningen op at køre igen som normalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At det tager så lang tid, skyldes bl.a., at der skal udskiftes en transformationstation. En station der ikke er gjort noget ved siden 1979.

Desuden skal der graves en større forsyningsledning ned i området, og så skal en vej deles i hele to forsyningsområder for at få strømmen til at række.

At der ikke nødvendigvis er strøm nok døgnet rundt, er dog ikke kun en udfordring herhjemme. I Norge har et rederi måttet udskifte en elektrisk færge med en tilsvarende, der sejler på diesel.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Færgen – altså den elektriske – kan nemlig ikke klare belastningen fra yderligere sejladser i den udvidende ruteplan.

Problemerne opstod, da færgen begyndte at sejle mere, end det egentlig var planen. Den øgede driftstid belastede batteripakken, og det slugte kapaciteten godt og grundigt.

Ifølge Teknisk Ukeblad var kapaciteten faldet til 84 procent, da den elektriske færge blev taget ud af drift.


Faldet betød, at færgen skulle oplades langt oftere end planlagt. Og at det i sidste ende blev for upraktisk at fortsætte med den elektriske løsning.

Teknologidirektøren i Fjord1 forklarer ifølge de svenske medier, at batterisystemet er designet til en bestemt belastning og en fast cyklus af op- og afladninger.

Så da færgen pludselig skulle sejle mere, end det oprindeligt var planen, gav batterierne op. Derfor skal der nu findes en mere permanent løsning. Om det bliver den elektriske færgeoverfart igen.

Flere eksperter har dog allerede advaret om, at batteripakkerne selv i noget så stort som passagerfærger også har sine begrænsninger. Noget der nu rammer nordmændene i nakken.

Mere efter annoncen

Lars Ole Valøen, som er teknologidirektør i Corvus Energy, der har leveret batterierne til den elektriske “Medstraum”, understreger, at det er vigtigt at respektere det, batteripakken er bygget til.

– Når man presser batterierne ud over deres oprindelige specifikationer, risikerer man at forringe deres levetid betydeligt, siger han.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?