Danmark tømmer land for 78 elbiler om dagen

Danmark er med blandt de lande, der støvsuger Sverige for elbiler. Ifølge de seneste opgørelser ryger 78 elbiler ud af Sverige hver eneste dag.

Annonce

Mens danskerne tilsyneladende ikke kan få nok af elbiler, inden afgifterne stiger 1. januar 2026, har svenskerne det lige omvendt.

Salget af elbiler ovre på den anden side er, som Boosted også kunne fortælle tidligere på ugen, skrumpet med hele 34 procent.

Til gengæld er eksporten af netop elbiler eksploderet. De seneste tal afslører, at svenskerne sender 78 elbiler ud af landet hver eneste dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Talmæssigt har svenskernes appetit på elbiler dog stadig overhånden. For selvom salget er gået markant tilbage, bliver der ifølge Car.info sat nummerplader på 300 nye elbiler hver eneste dag.

Det er dog en klar ‘dansker-favorit’, der til gengæld også ryger hurtigst ud af Sverige igen. Opgørelsen viser nemlig, at der forsvandt 1.730 Volkswagen ID.4 ud af Sverige fra 1. januar til og med 30. juni 2025.

Også Tesla har fart på. Altså ud af Sverige. Opgørelsen viser, at eksporten af mærket er steget med hele 553 procent til 477 biler i alt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herhjemme er danskerne da – i lighed med nye elbiler – også for alvor gået ombord i importen af lettere brugte elbiler.

Det viser en opgørelse fra Motorstyrelsen, som DR bragte tilbage i februar. Alene i løbet af 2024 kom der 59.628 brugte elbiler til Danmark fra udlandet.

Det højeste tal nogensinde. Langt de fleste – nemlig 14.889 – af bilerne stod der Volkswagen på. Dernæst hentede danskerne flest Tesla, Skoda og BMW ‘hjem’.

Men selvom danskerne i stor stil altså henter elbiler i Sverige, er importen, som Boosted kunne fortælle, af en helt anden type bil fra den anden side af Øresund næsten tørret ud.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet