BMW og Volkswagen vil have lov til at udlede mere C02

Moderne biler kan trods en fortsat udvikling af forbrændingsmotoren ikke leve op til EU’s stadig skrappere krav. BMW og Volkswagen vil have lov til at udlede mere og dermed undgå vilde bøder.

Annonce

På et tidspunkt, hvor bilmærkerne nærmest står i kø for at trække løfter om elbiler i land, vil BMW og Volkswagen-gruppen have lov til at forurene mere.

Eller i hvert fald mere end EU på nuværende tidspunkt tillader nye biler at svine, når det kommer til CO2-udledning.

Helt konkret mener hverken Volkswagen eller BMW, at man kan leve op til EU’s stadigt strengere emissionskrav. Så for at undgå bøder vil bilerne have hævet forureningsgrænsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Automotive News.

LÆS OGSÅ: Grækenland forbyder fuldt opladet elbiler på færger

– Det giver ikke mening, at branchen skal betale bøder, når rammebetingelserne for udviklingen af elbilen endnu ikke er på plads, sagde Volkswagen-gruppens øverste direktør Oliver Blume, da virksomheden fremlagde årsregnskabet for 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heller ikke hos BMW er man tilfreds med udsigten til bøder i en størrelsesorden, der ligner milliarder af kroner. De betingelser er urimelige, siger direktør Oliver Zipse.

– I slutningen af 2025 vil verden konstatere, at det ikke er så nemt. Og så vil presset på den europæiske bilindustri være markant, sagde Oliver Zipse under et møde, hvor mærket offentliggjorde årsregnskabet.

Bøden, som bilproducenterne står overfor, er da heller ikke til at tage fejl af. Der skal betales 95 euro pr. gram CO2, grænseværdien overskrides med. Det beløb skal så ganges med det antal af biler, de enkelte mærker har fået bygget.

Alene Volkswagen-gruppen kan altså se frem til en bøde på lige knap 30 milliarder danske kroner, hvis det nuværende bødesystem tages op til fornyet overvejelse.

På den anden side har ingen af bilmærkerne sagt, at de vil have lov til at se helt bort fra elbiler. Volkswagen holder eksempelvis stadig fast i, at man kun vil sælge elbiler i Europa i 2033. Hos BMW forventer man, at halvdelen af salget udgøres af nye elbiler i 2030.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet