Annonce

Bilmærker ramt af hackerangreb – lukker 3 fabrikker

Et alvorligt hackerangreb har tvunget Jaguar Land Rover til at stoppe produktionen på alle bilfabrikker. Både salg og levering af biler er også ramt.

Annonce

Et omfattende hackerangreb har lammet den britiske bilproducent Jaguar Land Rover (JLR).

Angrebet har tvunget koncernen til at lukke produktionen på alle 3 af deres britiske bilfabrikker og har sat et midlertidigt stop for alt salg.

Det skriver engelske Autocar.

Annonce

Angrebet blev kendt allerede i mandags, men det er først nu, JLR officielt har villet bekræfte, at koncernen er lagt ned.

Produktionen af biler som Range Rover og Range Rover Sport på fabrikken i Solihull er blandt de ramte.

Konsekvensen er, at ingen nye biler i øjeblikket kan produceres eller indregistreres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

JLR bekræfter: Angreb betyder alvorlige forstyrrelser

Jaguar Land Rover har udsendt en kortfattet erklæring, hvor de bekræfter, at de er blevet ramt af en “IT-sikkerhedshændelse”.

– Vi arbejder nu hurtigt på at genstarte vores globale applikationer på en kontrolleret måde.

– På nuværende tidspunkt er der ingen beviser for, at kundedata er blevet stjålet, men vores detail- og produktionsaktiviteter er blevet alvorligt forstyrret, skriver bilkoncernen, der i dag er ejet af indere, i en kort erklæring.

Artiklen fortsætter efter dette:

For at begrænse skaderne har JLR angiveligt lukket alle deres computersystemer ned.

Det er endnu uvist, hvornår produktionen kan blive genoptaget. Det vides heller ikke, hvad der præcis har udløst angrebe, eller hvordan hackeren – måske flere – er kommet ind i JLR-gruppens systemer.

Levering af biler og reservedele er ramt

Problemerne strækker sig ud over fabrikkerne. Angrebet har også påvirket logistikken omkring levering af både nye biler og reservedele til værksteder.

Annonce for Auto Show

JLR’s ejer, den indiske koncern Tata, har indsendt en meddelelse til børsen i Indien om hændelsen, dog uden at gå i yderligere detaljer.

Ifølge eksperter har bilproducenter hidtil været relativt skånet for de helt store cyberangreb.

Angrebet mod JLR viser dog, at bilindustrien ikke længere er sikker.

Flere store, engelske virksomheder, som tøjforretningen Marks & Spencer, har for nylig været ramt af lignende angreb.


Angreb mod bilindustrien er desværre ikke noget isoleret fænomen. Som Boosted for nylig kunne fortælle, er det lykkes en eller flere hackere at ramme fotofælder.

Alt sammen i sådan en grad, at myndighederne ikke havde andet valg end at slukke kameraerne.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?