Annonce

Bilmærke undskylder pinlig opførsel på Facebook

Efter en pinlig Facebook-krig om en falsk Brabus G-Klasse må direktør Constantin Buschmann nu give en offentlig undskyldning for sin forlovedes “uprofessionelle” opførsel.

Den administrerende direktør for den verdenskendte Mercedes-tuner Brabus, Constantin Buschmann, er nu gået i knæ og har givet en offentlig undskyldning.

Det sker, efter hans forlovede indledte en vanvittig Facebook-krig med en tysk rappers kone om en falsk Brabus G-Klasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen er en bizar og pinlig episode for det ellers så professionelle team af Mercedes-tunere.

Hele dramaet begyndte, da den tyske rapper Parham Vakili, bedre kendt som PA Sports, forærede sin kone, hvad han troede var en Brabus G-Klasse.

Rapperen delte stolt billeder af gaven på de sociale medier.

Men opslaget fangede opmærksomheden hos en person tæt på toppen af Brabus-imperiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Din mand har købt en falsk Brabus til dig

Det var Mili Umicevic, der er forlovet med Brabus-direktør Constantin Buschmann, som opdagede opslaget.

Hun besluttede sig for at reagere prompte og offentligt.

I en kommentar til opslaget skrev hun:

Mere efter videoen

– Rocket-fælge? Desværre er bilen ikke vores, og interiøret er også falsk!! Desværre købte din mand dig en falsk Brabus. Kom og besøg os på fabrikken, så kan vi sælge dig en ÆGTE Brabus.

Den kommentar faldt ikke i god jord hos rapperens kone. Hun svarede igen og bad Umicevic om at “dæmpe det lidt”.

Det fik situationen til at eskalere yderligere med en slet skjult trussel fra direktørens forlovede:

– Vi får se, søster, skrev Mili Umicevic.

Brabus-chef: Min forlovede var uprofessionel

Den offentlige fejde og den slet skjulte trussel har nu tvunget Constantin Buschmann til at reagere.

I et nyt opslag på sociale medier undskylder han for forløbet.

Mere efter annoncen

Ifølge chefen blev “følelser udtrykt, fejl begået, og grænser overskredet – også fra vores side.”

Han kalder sin forlovedes måde at udtrykke sig på for “for personlig og derfor uprofessionel”.

Buschmann påtager sig det fulde ansvar for den “upassende kommunikation”.

Mere efter annoncen

Han forklarer, at firmaet i øjeblikket står uden en kommunikationschef, og at han derfor ikke har fået delegeret ansvaret for den slags sager.

Forsvarer sin forlovede

På trods af undskyldningen forsøger direktøren dog at forsvare sin partners handlinger.

– Min forlovede handlede ud fra bekymring og loyalitet i denne situation. Hun ville beskytte mærket, da hun blev underrettet om en åbenlys forfalskning, skriver han.

Han anerkender dog, at tonen var “følelsesladet – og, set i bakspejlet, for konfronterende.”

Ifølge Buschmann er det reelle problem de firmaer, der producerer og sælger de falske Brabus-dele.

Han advarer om, at de falske dele er farlige, fordi de ikke lever op til sikkerhedsstandarderne.

Brabus planlægger nu en række nationale og internationale oplysningskampagner for at bekæmpe problemet med forfalskninger.

Mens Brabus-chefen altså nu må rydde op efter en offentlig skandale, er der andre kendte personer, der stolt viser deres ekstreme biler frem.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Formel 1-køreren Esteban Ocon netop indgået et kommercielt partnerskab med en anden kontroversiel, tysk tuner. Det har resulteret i en vildt ombygget Lamborghini Revuelto.

På den anden side er Brabus faktisk ikke helt forkert på den. I hvert fald ikke, når det kommer til forfalskninger af bildele.

Samarbejdspartneren Mercedes meddelte alene i 2024, at man havde fået konfiskeret og destrueret over 1 million forfalskninger af bildele. Og hos Ferrari fangede man mere end 400.000 dele. Herunder faktisk flere biler.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også