Annonce:

Subaru stopper produktionen: Ansat dræbt på fabrik

En arbejdsulykke har kostet en mangeårig Subaru-ansat livet, og betydet at bilmærket har stoppet produktionen på samtlige fabrikker i Japan.

Besøg vores annoncør:

Subaru har standset samlebåndene på alle tre japanske fabrikker, efter at en mangeårig medarbejder blev knust ihjel på mærkets Yajima-fabrik.

Automotive News skriver, at den 60-årige mand – som havde arbejdet for Subaru i 35 år – styrede en fjernbetjent kran for at flytte 25-tons tunge forme på fabrikken den 13. februar.

Det var en af disse forme, der kollapsede, faldt ned over den 60-årige mand og forårsagede hans død.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Subaru satte efter dødsfaldet produktionen på de tre fabrikker i stå. Det betød et midlertidigt stop for de Forester, Crosstrek, Outback og Impreza-modeller, som Subaru sender til og forhandler i Australien.

LÆS OGSÅ: Fartkontrollen på Storebæltsbroen virker ikke

Også på Subarus hovedfabrik i byen Gunma og på en fabrik, hvor der fremstilles motorer og gearkasser, gik produktionen i stå.

Til det australske medie CarExpert fortæller landets Subaru-importør, at man føler den dybeste sympati med den afdødes familie, men at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til hændelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

I 2023 byggede Subaru 608.327 biler på tværs af sine tre fabrikker i Japan. Ikke så mange som i rekordåret 2016, hvor det blev til 727.741 biler, men heller ikke så få som i 2021. Her byggede Subaru bare 475.141 biler på et år.

Læs flere nyheder om Subaru her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler