Bilgigant har tabt 1,3 milliard kroner på et halvt år

Japanske Nissan fortsætter med at tabe penge. Det fremgår af halvårsregnskabet, som koncernen netop har offentliggjort.

Annonce

27,7 milliarder yen. Eller hvad der svarer til 1,3 milliarder danske kroner.

Det er, hvad Nissan har tabt i det første halvår af 2025. Det fortæller bilmærket selv i en pressemeddelelse.

Tabet er, selvom det drejer sig om voldsomt mange penge, dog mindre, end hvad japanerne selv havde regnet med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som Boosted har kunnet fortælle, er Nissan i gang med en større spareplan kaldet Re:Nissan. Planen skal skaffe 12 milliarder kroner i besparelser.

Det betyder flere tusinde fyringer, og at op mod 7 bilfabrikker verden over skal lukkes ned eller sælges fra.

Senest har japanerne lukket deres designafdelinger i USA og Brasilien for at spare penge. Der er dog et katalog med 4.000 spareøvelser, som Nissan kan tage af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af øvelserne går ud på noget så simpelt som at tilbyde kunderne færre former for nakkestøtter. De 12 milliarder kroner i besparelser skal være fundet inden marts 2027, lyder det fra ledelsen.

Dansk forretning skal ikke spare

Selvom Nissan som helhed skal spare, går sparekniven i første omgang uden om den danske forretning.

Det har den danske importør bekræftet i et skrifteligt svar til Boosted. Det betyder dog ikke, at den danske del af Nissan er fredet.

Læs videre efter annoncerne

Tidligere har importøret fyret alle sine forhandlere herhjemme. Langt fra alle blev ifølge Boosteds oplysninger tilbudt nye kontrakter.

Uanset hvad har Nissan brug for en økonomisk redning. 2024 bød på et underskud større end 30 milliarder kroner.

Tidligere har der bl.a. været tale om, at iPhone-producenten Foxconn ville overtage hele bilmærket. Det afviste firmaet fra Taiwan dog blankt i februar.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler