Bilbranchens digitale millionsats: ”Make it or break it”

Auto IT investerer 12 millioner kroner i en ny digital platform til bilbranchen. Direktør Claus Nyboe kalder satsningen afgørende for fremtiden – en investering der skal bane vej til både vækst i Danmark og udlandet.

Annonce

Den danske bilbranche står midt i en digital revolution, og Auto IT tager nu et historisk stort skridt. Virksomheden, der står bag salgsprogrammet AutoDesktop, har investeret 12 millioner kroner i en ny fuldt cloudbaseret version.

Programmet håndterer i dag omkring halvdelen af alt bilsalg i Danmark og er en central del af en årlig pengestrøm på 50 milliarder kroner.

Direktør Claus Nyboe lægger ikke skjul på, at satsningen kan få afgørende betydning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Vi har investeret cirka 15 procent af vores omsætning på udviklingen af AutoDesktop 2.0. Vi gør det for at følge den konsolidering, vi ser i branchen, så det er en stor investering og bliver ’make it or break it’,” fortæller han.

Konsolidering kræver digitalisering

De seneste år har bilbranchen i Danmark ændret sig markant. Færre, men større koncerner præger markedet, og ifølge Auto IT betyder det også, at der stilles højere krav til digitale løsninger.

”Med den nye teknologi ændrer vi vores tilgang, så vi bruger samme platform til at udgive alle programmer. Det gør det nemmere for alle led i branchen og giver et bedre fundament for den omstillingsparathed, der kræves,” siger Claus Nyboe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheden oplever, at kravene til både forhandlere og softwareudbydere vokser, men peger samtidig på, at digitalisering giver nye muligheder. En fælles platform skal gøre det enklere at integrere tjenester, skabe bedre overblik og styrke bilhusenes daglige drift.

Vækst i Danmark – og i udlandet

Selvom Auto IT har brugt en sjettedel af sin omsætning fra 2024 på den nye platform, kom selskabet ud af året med et overskud på 3,4 millioner kroner.

Forventningen er, at investeringen hurtigt vil give afkast. Allerede i anden halvdel af 2025 budgetterer man med 15 procents vækst i omsætningen, og i 2026 er målet en stigning på over 20 procent.

En væsentlig del af væksten skal findes uden for Danmarks grænser.

”Vi er en meget dansk virksomhed i dag, men vores kunder – hele bilbranchen – internationaliseres. Vi starter i de nordiske lande og kigger derfra mod Tysklands kæmpemæssige bilmarked,” siger Nyboe.

Han understreger dog, at ekspansionen ikke skal ske ved at åbne kontorer i hvert land. I stedet skal Auto IT udnytte sin dokumenterede succes i Danmark og bygge relationer til internationale aktører, der har brug for digital knowhow.


Brugtbiler i fokus

Samtidig med den store teknologiske opgradering lancerer Auto IT et nyt engroshandelssite for brugte biler.

Platformen skal gøre det lettere for forhandlere at handle med hinanden og tilbyde kunder flere valgmuligheder, herunder køb, leasing og udlejning.

Mere efter annoncen

”Brugtvognsmarkedet er i vækst, og nu giver vi branchen mulighed for at tilpasse sig.”

“Det har været stort på nye biler i mange år, og nu ser vi det samme ske på brugtvognsmarkedet. Det er det nye ’must have’,” siger Claus Nyboe.

En branche i forandring

Auto IT’s satsning er et tegn på de forandringer, bilbranchen står over for. Fra at handle om hestekræfter og showroom-oplevelser flytter fokus nu i stigende grad til software, data og digitale tjenester.

Mere efter annoncen

Claus Nyboe konkluderer: ”Vinderen bliver den, der kan kombinere klassisk bilkompetence med forståelsen af kundens digitale hverdag.”

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet