Tesla sidder igen på toppen af den danske elbils-trone

Tesla Model Y blev den eneste bilmodel med over 1.000 solgte i maj, mens elbilerne generelt satte endnu ny rekord og nåede 78,7 procent af nybilsalget.

Annonce

Tesla Model Y er tilbage som kongen af det danske bilmarked. I maj blev der indregistreret 1.030 eksemplarer af Model Y i Danmark. Dermed var Tesla-modellen den eneste bil, der rundede 1.000 solgte biler på én måned.

Tallene kommer fra Bilstatistik.dk via Mobility Denmark, som samtidig kan melde om endnu en stærk måned for elbilerne.

I alt blev der indregistreret 19.092 nye personbiler i maj. Det er 6,4 procent flere end i maj sidste år.

Ny rekord for elbiler i Danmark

Elbilerne stod for 15.020 af nyregistreringerne i maj. Det giver en samlet elbilandel på 78,7 procent. Blandt private bilkøbere var andelen helt oppe på 95,8 procent.

Annonce

Dermed er benzin- og dieselbiler reelt blevet små spillere blandt private danskere, når der købes ny bil.

“Det grønne bilsalg bliver ved med at sætte rekorder,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Han peger på den delvise afgiftsrabat på elbiler og et bredere udvalg som de vigtigste årsager til udviklingen.

Model Y foran Skoda og Toyota

Bag Tesla Model Y fulgte Skoda Enyaq iV med 912 biler og Skoda Elroq med 875 biler. Toyota C-HR+ landede på fjerdepladsen med 806 biler, mens Tesla Model 3 tog femtepladsen med 720 biler.

Xpeng G6 fortsætter også med at fylde i statistikken. Den kinesiske el-SUV blev nummer seks med 460 indregistreringer. Volkswagen ID.4, Citroën C5 Aircross, Audi Q4 e-tron og Toyota Urban Cruiser fuldendte top 10.

Listen viser samtidig, hvor hård kampen er blevet i Danmark. Både Tesla, Skoda, Toyota, Xpeng, Volkswagen, Citroën og Audi er repræsenteret blandt de mest solgte modeller.

Festen kan blive dyrere

Mobility Denmark advarer dog om, at elbilfesten kan blive bremset af højere afgifter. Ifølge organisationen står afgiften på elbiler til at stige markant i de kommende år.

Artiklen fortsætter efter dette:

En gennemsnitlig elbil kan ifølge Mobility Denmark blive ramt af 160.000 kr. mere i afgift, hvis reglerne ikke ændres.

“Man kan ikke kalde en ny regering for den grønneste nogensinde, hvis ikke man afskaffer registreringsafgiften på elbiler helt,” siger Mads Rørvig.

Han mener, at elbiler spiller en afgørende rolle for Danmarks klimamål og for mindre afhængighed af olie.

Danmark kører på strøm

År til dato er der indregistreret 79.546 nye personbiler i Danmark. Det er 12,9 procent over niveauet fra 2025.

Annonce

Maj-tallene viser, at elbilerne ikke bare dominerer nybilsalget. De sætter også dagsordenen for, hvilke bilmærker der klarer sig bedst i Danmark. Lige nu sidder Tesla Model Y igen øverst på tronen.

Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og ejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce