Stellantis skrotter Puretech-motorer permanent – her er afløseren

Stellantis-koncernen skrotter Puretech-motoren permanent for at løse problemer med tandremme. Den nye Turbo 100 med taktkæde overtager nu pladsen.

Annonce

Stellantis-koncernen skrotter Puretech-motoren permanent efter år med massiv kritik af den berygtede konstruktion.

Det fortæller koncernen i en pressemeddelelse.

Den 1,2-liters benziner, der kører med “våd” tandrem, har kostet ejerne dyrt i reparationer og værkstedsbesøg.

Nu bliver den endeligt erstattet af en ny generation, der skal genvinde kundernes tillid til mærker som Peugeot, Citroën og Opel.

Annonce

Den store nyhed er overgangen til en taktkæde, som erstatter den gamle rem, der smuldrede i motorolien, den kører i.

Den nye motor markedsføres under navnet Turbo 100 og er en gennemgribende opdatering af den trecylindrede benzinmotor.

Hele 70 procent af komponenterne er nye, hvilket inkluderer både turbo, stempler og selve blokken.

Stellantis skrotter Puretech-motorer permanent - her er afløseren
Sådan ser den nye Tubro 100-motor ud. Den skal i første omgang lægges i biler som Peugeot 208 og den lidt større 2008. Credit: Stellantis.

Stellantis har testet den nye Turbo 100 grundigt over millioner af kilometer for at sikre driftssikkerheden. Nogle af testbilerne har kørt 20.000 kilometer uden de mindste tegn på de gamle svagheder.

Serviceintervallerne er nu sat til 25.000 kilometer, hvilket er mere på linje med normale standarder i branchen.

Det er især den oliesmøringen af tandremmen, der har givet ejerne grå hår.

Ideen var, at olien skulle beskytte remmen, men i stedet fik benzindampe gummiet til at gå i opløsning.

Artiklen fortsætter efter dette:

Gummiresterne stoppede oliesien til, hvilket i værste fald førte til totalt motorhavari for mange intetanende bilister.

Selvom de nyeste versioner blev forbedret, har det dårlige ry klæbet til motoren som en skygge. Med Turbo 100 håber Stellantis nu at kunne lægge den mørke sag bag sig en gang for alle.

De første biler med den nye teknik er Peugeot 208 og 2008, der ruller ud fra fabrikkerne nu. Først senere følger en række andre modeller fra de øvrige Stellantis-mærker.

For de nuværende ejere af biler med den gamle motor er servicehistorikken stadig det vigtigste dokument.

Annonce

Regelmæssige olieskift og tjek af remmens bredde gennem oliepåfyldningen er afgørende for om motoren overlever.

Stellantis har dog indført udvidede garantier for at dække nogle af de mange fejlramte motorer. En af dem, der dog ikke kan bruge garantien til noget, er Eva Johansen.

Hun skrev til Boosted, da Puretech-motoren i hendes Citroën C1 brækkede sig. Noget som importøren nægtede at afhjælpe, selvom FDM ‘tydeligt’ kunne se fejl på bilen.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce