Annonce

Ford sælger europæisk bilfabrik til Kina

Det amerikanske bilmærke Ford sælger en del af sin spanske bilfabrik til kinesiske Geely, der vil omgå EU’s skrappe regler for straftold.

Annonce

Det amerikanske bilmærke Ford og kinesiske Geely indgår en ny milliardaftale, hvor to nye el-SUV’er skal bygges i Europa for at undgå EU’s straftold på kinesiske biler.

Bilkoncernerne fra hver deres del af verden åbner dermed dørene for en historisk alliance på spansk grund.

Det oplyser bilkoncernerne i en pressemeddelelse om oprettelsen af et nyt joint venture. I det nye selskab ejer den amerikanske bilgigant 66 procent af fabrikken i Spanien, mens kineserne overtager 34 procent.

Annonce

Samarbejdet skal redde Ford historiske fabrik i spanske Almussafes uden for Valencia. Fabrikken åbnede i 1976, da produktionen af den folkelige bestseller Ford Fiesta begyndte.

Fabrikken har kapacitet til at bygge næsten 500.000 biler om året, men har kørt med under en fjerdedel af kapaciteten det seneste lange stykke stid.

Bygningerne skal danne rammerne om produktionen af to helt nye elektriske SUV’er til den kinesiske koncern. Samtidig fortsætter produktionen af Ford Kuga.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den kinesiske bilkoncern rammes i dag af en EU-straftold på 28,8 procent på biler produceret i Kina. Med lokal produktion i Spanien omgås toldmuren fuldstændigt.

Lokal produktion sikrer direkte adgang til det europæiske marked uden de dyre afgifter. Ford og Geely forventer, at de første kinabiler ruller af båndet i 2028.

Sammen vil bilmærkerne også udvikle en ny crossover og en særlig udgave af Ford Bronco til de europæiske veje. Investeringerne skal sænke produktionsomkostningerne markant.

Artiklen fortsætter efter dette:

– I næsten 50 år har Valencia bygget nogle af de mest elskede biler i vores historie. Sammen kan vi imødekomme branchens nye omkostningskrav, siger Jim Baumbick, Fords europæiske direktør.

Det tætte forhold mellem bilkoncernerne startede for 16 år siden, da kineserne købte Volvo Cars fra amerikanerne, der ikke kunne få satsningen Premier Automotive Group (PAG) til at fungere.

PAG var ellers sammenlægningen af Volvo, Aston Martin, Jaguar og Land Rover med Fords eget Lincoln-mærke. I dag har Ford kun kontrol over Lincoln-mærket.

Annonce for Auto Show

Geely ejer i dag 17 procent af Aston Martin, mens Jaguar og Land Rover for længst er havnet på indiske hænder.

– Vi bygger biler i Europa, for Europa, sammen med en betroet partner, siger Alex Nan, vicepræsident for Geely Auto Group, om den nye storsatsning.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?