Elbiler har det svært. I hvert fald uden statsstøtte. Det siger både bilmærkerne og deres danske sammenslutning nu gentagne gange.
Mobility Denmark, der er bilimportørernes brancheorgan herhjemme, har adskillige gange advaret mod at tage statsstøtten fra elbilerne.
Det skete så sent som i dag, hvor organisationen igen advarer politikerne mod at sænke loftet for afgiftsfrihed fra 419.000 til blot 366.200 kroner fra 1. januar 2027.
– Danskerne har taget den grønne omstilling til sig, og det kan vi nu se direkte i bilparken.
– Derfor hænger det dårligt sammen, at regeringen samtidig vil hæve afgiften på elbiler fra nytår. Man kan ikke have grønne ambitioner og samtidig gøre det dyrere at vælge grønt, siger direktør Mads Røvrig.
Selvsamme Mads Rørvig har tidligere sagt, at elbilerne er ‘allergiske over for registreringsafgiften. Og det kan der være noget om.
For Stellantis’ europæiske direktør, Emanuele Cappellano, siger i et nyere interview, at bilisterne holder sig væk fra elbilerne, der statsstøtten fjernes.
Faktisk kalder verdens fjerdestørste bilkoncern elbiler for det rene tvang.
Tal fra de europæiske bilmærkers sammenslutning ACEA viser da også, at bilisterne rent faktisk bliver væk fra elbilerne. I hvert fald i lande uden statsstøtte.
– Europa risikerer at ende med elbiler, der kører i to forskellige hastigheder, siger Michael Fisher fra TradingPedia i en kommentar til Boosted.
– Frontløberne presser aggressivt mod elbiler, mens bagtroppen kræver akut politisk støtte.
Det er et land som Kroatien, der har den laveste andel af elbiler. Her er kun 4,43 procent af alle nye biler elektriske. I Bulgarien er andelen 5,82 procent, og i Slovakiet ligger den på 8,58 procent.
