En lang række brugere af Googles Android Auto siger, at de advares om, at funktionen holder op med at virke på deres telefoner. Der umiddelbart intet at gøre.
Hvis man har en smartphone, der stadig kører på Android 10, er man som bilist prisgivet.
I hvert fald hvis man samtidig – som mange millioner af brugere gør – benytter sig af af Googles Android Auto.
Flere brugere har de seneste dage fået besked om, at programmet på deres telefoner holder op med at virke. Google stopper ganske enkelt med at understøtte telefoner, der kører på Android 10-software.
Det er ifølge Android Authority Samsung Galaxy S9, A50, A80 og Note 9, Sony Xperia XZ2 Compact og Huawei P30 Pro. Altså ældre telefoner.
Samsung Galaxy S9 er eksempelvis helt tilbage fra marts 2018. Altså en snart 9 år gammel telefon. Det ændrer dog ikke på, at der kan være og sikkert stadig er Android Auto-brugere med den telefon.
Google har endnu ikke bekræftet, at man trækker stikket til Android 10. Officielt hedder det sig stadig, at Android Auto kan køre på Android 9 – det der også blev kaldt Pie – men nu ser det altså ud til, at tech-giganten har skiftet holdning.
Android Auto er en populær funktion på mange telefoner med Googles styresystem, der viser din mobiltelefon spejlet på eller dine apps direkte i din bils infotainmentsystem.
