Avis: EU fortryder forbud mod benzin- og dieselbiler

Ifølge den tyske avis Der Spiegel fortryder flere EU-valgte politikere nu den stramme forbudskurs, man har rettet mod benzin- og dieselbilerne.

Annonce

Den europæiske bilindustri står ikke bare i en krise. Den er i manges øjne skud helt i sænk. Og det får EU-politikere til at fortryde.

Det skriver den tyske avis Der Spiegel.

For nu er de folkevalgte lige pludselig ikke så sikre på, at alt nyt på fire hjul skal køre på strøm, når kalderen siger 1. januar 2035.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her står forbuddet mod forbrændingsmotoren ellers til at træde i kraft.

Forbuddet, der de facto vil stoppet alt salget af både diesel- og benzinbiler, møder nemlig massiv kritik. Både fra befolkningen og bilproducenterne.

Bl.a. har gentagne, tyske undersøgelser vist, at et flertal af befolkningen er imod planen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og nu kan adskillige EU-parlamentarikere ifølge den tyske avis ikke længere se selv sig lægge stemmer til et forbud.

I stedet taler de folkevalte i Bruxelles nu, om at forbuddet skal være ‘teknologi-neutralt’. Sådan så hybridbiler og elbiler med en lille benzinmotor til at forlænge rækkevidden, kan slippe gennem nåleøjet.

Sker det, er der tale om en fuldstændig vending i forhold til EU’s tidligere holdning til biler der kører på andet end strøm.

Reglerne for især plug-in hybrider er netop blevet strammet, og de står til kun at blive endnu strammere de kommende år.

I et såkaldt ‘strategi-dokument’, som avisen er kommet i besiddelse af, skriver EU-Kommissionen, at man ønsker at ‘udforske mulige fleksibiliteter’ i forhold til forbuddet.

Det skal sikre, at den europæiske bilindustri kan køre videre på konkurrencedygtige vilkår.


EU-kommissionen skriver også, at det syntetiske brændstof, e-fuel, kan spille en rolle i bestræbelserne på at sænke emissionerne fra industrien.

Desuden mener EU-kommissionen, at et salgsforbud skal være ‘teknologi-neutralt’. Altså må EU ikke udelukkende støtte udvilklingen af elbiler.

Mere efter annoncen

På trods af historien i Der Spiegel har EU endnu ikke offentlig ville fortryde forbuddet mod forbrændingsmotoren. Heller ikke selvom den største gruppe af EU-partier før valget sagde, at de vil have forbuddet skrottet.

Den teknologiske åbenhed er det dog ikke alle, der er lige begejstret for. Eksempelvis svinede et konsulentfirma sidste år tanken om syntetisk benzin til. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet