70-årig giver elbil skylden for at smadre købmandsbutik

En Audi Q4 e-tron kørte lørdag direkte ind i en købmandsbutik i Norge. Den 70-årige ejer giver elbilen skylden, men politiet efterforsker nu sagen.

Annonce

En 70-årig mand giver sin elbil skylden for, at han lørdag morgen smadrede direkte gennem glasfacaden og først holdt stille midt i frugtafdelingen i en købmandsbutik i Sarpsborg, Norge.

Ulykken er den seneste i en række af bizarre sager om “løbske elbiler”.

Den 70-årige mand var ved at stige ud af sin Audi Q4 e-tron, da bilen ifølge ham accelererede pludselig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandens kone og barnebarn sad stadig i bilen.

Bilen kørte tværs gennem butiksvinduet og endte inde i forretningen. Der var flere kunder i butikken, da elbilen kom flyvende.

Politi: Bilen skød gennem butiksvinduet

Politiet kalder det “rent held”, at ingen kom alvorligt til skade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– En elbil havde holdt parkeret. Men pludselig fik bilen fart på og skød gennem butiksvinduet, lige da føreren åbnede bildøren for at komme ud, siger politiets operationsleder Håkon Hatlen til norsk radio, NRK.

Et par personer fik mindre skader fra genstande, der fløj gennem luften i forbindelse med ulykken.

Ejeren af bilen – den 70-årige mand – har siden forklaret, at han allerede havde parkeret, da Audien pludselig begyndte at bevæge sig af sig selv.

Politiet efterforsker nu sagen for at kunne sige noget om, hvad der egentlig er sket.

Teknisk fejl eller menneskelig fejl?

Sagen fra Sarpsborg er ikke enestående. I løbet af det seneste år har der været adskillige lignende rapporter fra Norge, hvor elbiler angiveligt er accelereret ukontrolleret.

Det store spørgsmål i efterforskningerne er nu, om der er tale om en teknisk fejl i bilerne. Eller om det er en fejl-40. Med andre ord mandens egen dumhed.


Eksperter har peget på, at førere, der er vant til benzinbiler, kan blive forvirrede over elbilers lydløse start og anderledes gearvælgere. En simpel fejl, hvor foden rammer speederen i stedet for bremsen, kan ske lynhurtigt.

De mange sager har skabt stor utryghed i Norge.

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, har mange af de mest opsigtsvækkende sager involveret nyere, elektriske Volvoer.

I et tilfælde kørte en bil gennem en væg i et parkeringshus og styrtede fire etager ned. Bilens ejer døde efterfølgende af sine skader.

Mere efter annoncen

Men samme sag fik efterfølgende en norsk advokat til at kræve sit køb af en lignende model annulleret. Advokaten er ganske enkelt bekymret for sikkerheden i bilen.

Og i USA påstår en kvinde, at hendes elbil – også en Volvo EX40 – gik amok efter en tur i en vaskehal. Bilen endte med at brage end i en mur, før den holdt stille.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet