Annonce:

6 ud 10 kender ikke smutvej til færre klip i kørekortet

I en ny undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik står bag, svarer 6 ud af 10 danskere, at de ikke ved, at deres mobiler kan sættes til ‘forstyr ikke’. Funktionen kan ellers give færre klip i kortet.

Annonce:

Politiet uddelte næsten 19.000 klip sidste år til bilister, der benyttede deres telefon eller andet håndholdt teleudstyr under kørsel. Det viser, hvor udbredt problemet er med uopmærksomhed i trafikken.

Det kan både være farligt og dyrt at bruge mobilen under kørslen. For at mindske risikoen kan bilister drage fordel af en simpel løsning: slå “Forstyr ikke – jeg kører bil”-funktionen til på deres mobiltelefoner, så de undgår at blive distraheret.

En undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik viser dog, at næsten 58 % af bilisterne ikke kender til denne funktion (se regionale tal nederst). Dette understreger behovet for bedre information og oplysning om teknologier, der kan øge sikkerheden på vejene.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Vi ved, at mange har svært ved at lade mobilen være, hvis den ringer eller vibrerer. Og når man kører i trafikken, kan det være risikabelt, da det fjerner fokus fra andre i trafikken.

LÆS OGSÅ: Branchen advarer: Om lidt koster en liter benzin 26 kroner

Derfor er det oplagt, at man bruger de hjælpemidler, der er. Det kan fx være at slå ‘forstyr ikke’-funktionen til på mobilen under køreturen, siger Lisbeth Sahl Bauditz der seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Ved at aktivere “Forstyr ikke – jeg kører bil”-funktionen på mobilen, sendes automatisk en sms til den person, der forsøger at kontakte dig. Beskeden informerer om, at du kører bil og vil vende tilbage, når det er sikkert at gøre det.

Denne funktion kan skabe mere ro under kørslen og øge fokus på trafikken. Uopmærksomhed og manglende orientering er involveret i seks ud af ti dødsulykker i trafikken, ifølge Vejdirektoratets ulykkestal.


For at hjælpe bilisterne med at bruge denne funktion, har Rådet for Sikker Trafik lavet en video, der viser, hvordan man aktiverer “Forstyr ikke – jeg kører bil”-funktionen på en iPhone.

Så mange klip uddelte politikredsene i 2023 til bilister for brug af håndholdt mobil (kilde: Rigspolitiet):

  • Nordjylland: 1.047 
  • Østjylland: 1.285 
  • Midt- og Vestjylland: 1.938 
  • Sydøstjylland: 1.411 
  • Syd- og Sønderjylland: 1.353 
  • Fyn: 1.200 
  • Sydsjælland og Lolland-Falster: 1.147 
  • Midt- og Vestsjælland: 1.026 
  • Nordsjælland: 846 
  • Københavns Vestegn: 1.763 
  • København: 5.761 
  • Bornholm: 51 
  • I alt: 18.828 

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også