>
Annonce:

27-årig kørte rundt med trailer og fik bilen beslaglagt

Lørdag aften endte en 27-årig mands køretur på Sydmotorvejen ved Rønnede.

Annonce:

En 27-årig mand fra Herfølge måtte lørdag aften i sidste uge finde en anden måde at komme hjem på.

På Sydmotorvejen omkring Rønnede blev politiet nemlig klar over, at han ikke havde noget kørekort. Det var dog kun begyndelsen på mandens problemer.

Ifølge patruljen, der stoppede bilen, virkede den 27-årige også påvirket af stoffer. Bedre blev det bestemt heller ikke, da nummerpladerne på bilen viste sig at tilhøre et helt andet køretøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

LÆS OGSÅ: Klage riskerer at koste endnu en Formel 1-chef jobbet

Men det blev faktisk værre endnu. For den trailer, den 27-årige kørte rundt med, viste sig at være stjålet i København tidligere på dagen.


Først klokken 22.35 kunne politiet dog sigte manden for en stribe overtrædelser af færdselsloven. Fordi manden flere gange tidligere var blevet stoppet uden kørekort, beslaglagde politiet bilen.

Den vil ordensmagten nu forsøge at få en dommer til at konfiskere på statens vegne. På passagersædet sad bilistens ligeledes 27-årige kammerat. Han blev sigtet for tyveriet af traileren.

Senere den nat blev begge 27-årige overdraget til Nordsjællands Politi, fordi de begge er eftersøgt i politikredsen i forbindelse med andre sager.

Annonce:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også