En 20-årig bilist vendte om, da han lørdag blev blitzet i en fartkontrol. Det kostede ham både bilen og kørekortet.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi havde lørdag i sidste uge en fotovogn stående på Holebyvej ved Øster-Ulslev. For en 20-årig mand fra Nykøbing blev det den foreløbig sidste køretur.
LÆS OGSÅ: Den sidste Fast and Furious-film “genopliver” Paul Walker
På Holebyvej må man nemlig højst køre 50 km/t. Den 20-årige blæste forbi fotovognen med 107 km/t. Han må dog have anet, hvor hastigheden bar henad. For han vendte kort efter om for at spørge til resultatet af målingen.