Reklame:

18-årig må aflevere nyt kørekort efter ‘livsfarlig’ overhaling

Fredag formiddag måtte en bare 18-årig mand fra Greve aflevere sit spritnye kørekort til Midt- og Vestsjællands Politi. 

En 18-årig mand fra Greve havde lige fået kørekort, da han fredag formiddag i sidste uge måtte aflevere det til politiet. Alt sammen fordi han valgte at blæse forbi en lasermåling på Darupvej i Roskilde.

LÆS OGSÅ: Har “ingen” konsekvens nu – ny bødeform kan være på vej til danske bilister

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


Her målte en betjent fra sin bil trafikanters hastighed. Den 18-årige gjorde sig i første omgang bemærket, fordi han foretog en hasarderet overhaling i en venstrekurve. Lasermålingen viste da også, at den var gal med farten.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Den unge mand kørte 92 km/t, hvor den højst tilladte hastighed er 50 km/t. Ikke helt nok til at betjenten med laser-måleren også kunne snuppe ham for vanvidskørsel. Men tæt på var det.

Den 18-årige, der i december fik sit kørekort, blev yderligere hjulpet af, at politiet i den slags sager skal trække en vis usikkerhed fra i målingen.

Reklameblok:




Med 3 km/t trukket fra kom den endelige måling ned på 89 km/t. Det betyder foruden et kørselsforbud, fordi den 18-årige er ny bilist, en bøde på 4.800 kr. Oveni skal han lægge et bidrag til Offerfonden på 500 kr.

 




Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over ni år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Reklame:

Nyeste artikler

Reklame:

Motorsport

Husk det nu

Reklame:

Har du læst?

Gratis artikler

Har du læst?