Annonce:

Volvo har bygget verdens længste elektriske bus

Volvo vil sende de første eksemplarer af verdens længste elektriske bus til Brasilien, Colombia og Mexico.

Annonce:

Volvo har slået BYD.

I hvert fald når det kommer til længden på busser. Den svenske industrivirksomhed har nemlig bygget intet mindre end verdens længste elektriske bus.

Den dobbeltledede bus har plads til 250 passagerer og er hele 28 meter lang. Den kommer dog ikke ud på de svenske veje lige med det første.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I stedet skal de første eksemplarer af bussen sendes til Curitiba i Brasilien, Bogotá i Colombia og Mexico City, Mexico.

LÆS OGSÅ: Nu køber bilisterne i Norge også færre elbiler

Det oplyser Volvo i en pressemeddelelse.

Tidligere var BYD K12A verdens længste, elektriske bus. Men kineseren må se sig overgået med én meter. Men en meter er også nok. For en rekord er en rekord.

Bussen kommer fremad (og tilbage for den sags skyld) med to elmotorer, der tilsammen yder 540 hestekræfter. Og i elbilernes verden er det ikke meget. Men det er altså nok til verdens længste bus.


Det tager mellem to og fire timer at lade bussen helt op. Hurtigst går det, hvis der installeres nogle ladere på taget af bussen.

– Et BRT-system (bus rapid transit) med disse busser kan transportere lige så mange passagerer som et metrosystem, men har meget lavere implementerings- og driftsomkostninger og ingen emissioner, siger André Marques, direktør for Volvo Buses i Latinamerika.

Volvo lover, at de elektriske busser vil have samme egenskaber som deres forgængere, der kørte og stadig kører rundt omkring i verden på diesel.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Vi kombinerer det pålidelige mekaniske grundlag for vores dobbeltleddede dieselbusser med den nyeste Volvo-teknologi til elbusser, lyder det i pressemeddelelsen.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også