Annonce:

Verdens mest sjældne Saab skal på auktion i weekenden

Det var planen, at der skulle bygges en for hver dag i hele 2011. Men så langt nåede Saab Automobile aldrig med 9-3 Aero Cabriolet Independence Edition.

Annonce:

Saab 9-3 Aero Cabriolet Independence Edition.

Skriv dig navnet bag øret. For bag det findes en bil som er intet mindre end den mest sjældne fabriksbyggede Saab til dato.

Historien går, at der skulle være bygget 365 eksemplarer. Altså en for hver dag i 2011. Men så langt nåede Saab bare aldrig, før bilmærket gik konkurs 19. december det år.

Faktisk nåede det svenske mærke, der på det tidspunkt var ejet af amerikanske General Motors, kun at bygge 38 biler.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Fejl opdaget i Danmark – tilbagekalder 100.000 døde elbiler

Den første bil blev givet til den daværende administrerende direktør, hollænderen Victor Muller. Og det er bil nummer to i rækken, der skal på auktion nu.

Det sker i forbindelse med den årlige ‘Saab-samlerauktion, som Bilweb Auctions står bag. Bilerne – dem er der i alt 40 af – bliver solgt på en online-auktion. Men ‘samlingens’ højdepunkt er altså den unikke cabriolet.

Den er i øvrigt sammensat af alle de bedste dele på Saabs daværende fabrikshylder. Kombiinstrumenterne er svøbt i en blanding af kulfiber og læder med håndsyninger. Ingen smalle steder her.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Farven kaldte Saab for Sunset-Red, men effekten – altså antallet af hestekræfter i motoren – er ikke noget at prale af. Den 1,9-liters dieselmotor yder 180 hestekræfter.

Independence Edition nummer to i rækken blev oprindeligt købt af en bilforhandler, som solgte den videre til et ægtepar. Men kun på én betingelse. Nemlig at han senere kunne få lov til at købe den tilbage.

Det skete ni år senere. Og i dag har bilen kørt beskedne 35.320 kilometer. Hvilket også afspejler sig i den forventede pris. Bilweb Auctions regner med at kunne hente mindst 700.000 svenske kroner – måske en million – på bilen.

Det svarer til et sted mellem 466.000 og 661.000 danske kroner. Auktionen begynder i weekenden. Nærmere bestemt lørdag 8. juni kl. 16.00. Hvis man nu skulle være interesseret i at smide et bud.

Annonce:

Vidste du i øvrigt, at den sidste personbil nogensinde med Saab-logo blev købt af en dansker? Ja, den er god nok. Læs meget mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Verdens mest sjældne Saab leder efter sin nye ejer
Credit: Saab

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også