Politiet siger nu, at de skal være de første til at beklage, hvis de begår fejl.
I forbindelse med Roskilde Festival sidste år havde politiets fotovogne rigtig travlt. Faktisk så travlt, at der på bare én uge blev blitzet 5.000 bilister på den strækning af Holbækmotorvejen, som ligger lige klods og op ned af festivalen.
Det fik i den grad bilister på strækningen til at undre sig. Især over skiltningen om nedsat hastighedsgrænse til 80 km/t som flere mente var mangelfuld. Og nu viser det sig, at der blev begået fejl. Det havde bare ikke noget med skiltningen at gøre.
LÆS OGSÅ: 1.008 bilister blitzet – men politiet afviser: “Skiltningen var i orden”
I et opslag på Facebook skriver Midt- og Vestsjællands Politi i stedet, at man i retten ikke har været gode nok til at løfte bevisbyrden, for at skiltningen var i orden. Derfor lod man sagen falde ud til bilistens fordel, lyder det.
Altså i et enkelt tilfælde. For i en anden sag blev ATK-målingens kontrol af skiltningen gennemgået i retssagen, og her faldt der altså en dom. Denne gang imod bilisten.
– Vi har lavet en fejl, men fejlen var ikke en forkert skiltning – det var mangel på bevisførelse i retten. Derfor er det heller ikke planen, at frifindelsen af den første bilist skal føre til, at andre bilister får eftergivet deres bøder, skriver politiet i opslaget.
Kun kontrol i én retning
Midt- og Vestsjællands Politi skriver videre, at de kun havde fotovogne placeret i en retning på Holbækmotorvejen i forbindelse med Roskilde Festival – nemlig den østgående. Og her mener politiet altså, at der var skilt helt korrekt.
LÆS OGSÅ: 300.000 bilister bruger den – nu lukker populær app
– Når vi vælger at nedsætte hastigheden markant på en strækning, som så mange bilister bruger hver dag, så handler det om færdselssikkerhed, lyder det i opslaget.
Politiet hævder, at de tidligere har haft kedelige erfaringer med festivalgæster som har forvildet sig ud på motorvejen.