Polestar reddet? Afleverer vigtigt dokument i sidste øjeblik

Polestar ser ud til at have skabt sin egen redning. I hvert fald har bilmærket afleveret regnskab bare to dage før, det ville være blevet smidt af børsen.

Annonce

Samlet set kom Polestar ud af 2023 med et gigantisk underskud på lige knap 10 milliarder kroner.

Alligevel har bilmærket foreløbig reddet sig selv fra en afnotering på børsen i New York.

Bilmærket har nemlig afleveret regnskab bare to dage før, det ellers ville være blevet smidt ud med en afnoteret aktie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Varslingen fik Polestar tilbage i maj. Herfra lød det fra børsmyndighederne, at Polestar havde 60 dage til at aflevere det regnskab, der allerede var for sent på den.

Det kinesiske bilmærke undskyldte sig umiddelbart efter med, at man havde behov for at rette fejl helt tilbage fra 2023 og 2022.

LÆS OGSÅ: Berømt trio takker af – laver sidste Grand Tour-program

Artiklen fortsætter efter annoncen

Polestar risikerer dog stadig at ryge en tur af børsen. Regnskabet er nemlig ikke revideret endnu, og mærkets aktie ligger fortsat under den 1 dollar i værdi, der kræves for overhovedet at blive handlet på børsen.

Nyheden om at bilmærket trods alt har afleveret en form for regnskab har ikke umiddelbart fået aktien til at stige. Umiddelbart før klokken 16 fredag 28. juni dansk tid har handlen været i gang en times tid.

En forklaring på markedets negative reaktion kan være, at Polestar melder om et fald i omsætningen på 3 procent i forhold til 2022. Ifølge den danske brancheanalytiker Rene Tønder viser regnskabet også, at det har kostet Polestar en formue at følge med det prisfald på elbiler, Tesla satte skub i. Det skriver han i en lyn-analyse på LinkedIn.

Polestars bruttomarginal faldt således fra et plus på 4 procent til minus 17 procent. Det er altså svært for Polestar at lave penge, selvom man på det seneste har fået gigantiske lån i forsøget på netop at redde forretningen.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet