For flere hundrede bilister gik det alt for hurtigt i weekenden. Uheldigvis for dem var politiet bevæbnet med en fotovogn.
Både lørdag og søndag i tidsrummet fra cirka klokken 13.30 til klokken 19.15 holdt færdselspolitiet øje med trafikken på motorvejen nær Storebæltsbroen.
Det skriver Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi i døgnrapporten.
Det var dog langt fra alle bilister der kunne tøjle speederfoden inden for lovens rammer. I alt kørte 11.104 bilister forbi politiets fotovogn.
For 514 af dem gik det så stærkt, at de nu kan se frem til en kedelig hilsen fra ordensmagten. Hurtigst gik det for en bilist, der blæste gennem en 90-zone med 135 km/t.
LÆS OGSÅ: Flertal går imod folk med elbiler: “De skal også betale”
Det udløser ikke bare en bøde. Der skal også betales med et klip i kørekortet. Klip, skriver politiet, var der i øvrigt yderligere 23 at dele ud af.
Et klip og en bøde gør nas for de fleste bilister. Men det er intet i mod den straf, som en 63-årig bilist for nylig har fået for at give sin Mercedes alt for meget gas mellem Herlev og Ballerup. Læs mere om den sag her.