Spørger man Toto Wolf selv har den mangeårige Mercedes-boss ikke glemt, hvad der skete i Abu Dhabi i 2021. Langt fra.
Fansene er videre. Det samme er sporten. Og Max Verstappen har såmænd bare vundet Formel 1 endnu engang. Men spørgsmålet er, om Mercedes nogensinde glemmer, det der overgik holdet og Lewis Hamilton på sidste omgang 2021-sæsonen.
Noget tyder på, at teamchef Toto Wolf i hvert fald lige på det punkt har en smertelig god hukommelse. Til The Times fortæller teamchefen, at han “altid godt har kunnet lide tanken, om at et stopur aldrig lyver.
Det stod ingen steder
Samtidig gør Wolf det dog klart, at han sig føler sig frustreret over den måde, som den sidste omgang af Abu Dhabis grand prix i 2021 blev afviklet på. Særligt fordi den var afgørende for mesterskabet.
– Det var en anderledes situation. I sidste ende sad der én person (den tidligere løbsleder Michael Masi, red.) og tog beslutninger, der absolut ikke stod noget om i reglementet. De (beslutningerne, red.) var så drastiske, at de gjorde løbets afslutning helt ufattelig.
– Det er i øjeblikket som disse, at du mister kærligheden til sporten, siger Mercedes-chefen, som dog pointere, at han ikke længere er sur over afslutningen på 2021-sæsonen.