Annonce:

K-Mags tidligere holdkammerat scorer Lamborghini-sæde i Le Mans

Sædet er hans i både 2023 og 2024.

Det kan godt være, at han ikke længere køre Formel 1. Men Romain Grosjean er stadig en særdeles hurtig herre bag rattet. Af samme grund har Lamborghini hentet ham ind som fabrikskører. Det bekræfter både bilmærket og Grosjean selv.

Lige nu kører franskmanden med i Indycar for Andretti Motorsport, og det vil han fortsat gøre. Men fra næste år får han endnu mere at se til, når han skal hjælpe Lamborghini med at sætte mærkets nye hypercar op til verdens hårdeste – og mest berømte – 24 timers-løb i Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

En bil Grosjean selv skal køre i. Om det både bliver til kilometer i det europæiske WEC og amerikanske IMSA-mesterskab er endnu uvist.

– Det er et helt utroligt spændende projekt inden for endurance racing (langdistance-løb, red.). Særligt fordi så mange bilfabrikker deltager, siger Romain Grosjean om sit nye sæde.

Lamborghini har endnu ikke løftet sløret for Grosjeans nye racer. Men vi ved, at italienerne har valgt at bygge en bil med V8-motor. Og så siger Le Mans-regler, at den højst må have 680 hestekræfter.

– Nu vil vi kunne måle os mod de allerbedste på det absolut mest krævende grundlag. På den ene side vil det her gøre vores succesfulde motorsportsprogram endnu mere synligt. På den anden side giver det os muligheden for at teste fremtidens teknologi. Prototypen vil være vores mest sofistikerede laboratorium på fire hjul, har mærkets administrerende direktør Stephan Winkelmann tidligere sagt om den nye hypercar.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler