Formel 1-hold vil ikke have Kevin Magnussen

Danske Kevin Magnussen kører officielt sidste Formel 1-løb i år. Heller ikke hos Alpine er han angiveligt et emne.

Annonce

Alpine skal finde en erstatning for Esteban Ocon, der efter ‘gensidig aftale’ forlader holdet efter denne sæson. Men den erstatning bliver ikke Kevin Magnussen.

For selvom danskeren har kørt for holdet før, dengang det hed Renault, mener kilder med kendskab til Alpines planer, at Magnussen ikke er med i overvejelserne.

Den 31-årige dansker skulle således ikke engang være med i Alpines top 3 over kørere, man ønsker at se i raceren til næste år.

Lige nu er en af favoritterne til det – i hvert fald på papiret – ledige Haas-sæde Esteban Ocon. Den 27-årige franskmand vil i så fald skulle dele garage med Ferrari-junioren Oliver Bearman, der er bare 19 år gammel.

Annonce

LÆS OGSÅ: Bilmærke forhandler med Kevin Magnussens Formel 1-hold

Heller ikke Kevin Magnussens tidligere teamchef, Günther Steiner, tror på, at danskeren har den store fremtid i Formel 1 længere.

Det skriver Reuters.

– Vi er nødt til at være åbne om tingene. Enten er Hülkenberg bedre, end vi tror, ellers er Kevin bare ikke på det niveau, han bør have for at køre Formel 1, siger Steiner, der selv blev sparket ud af Haas-garagen umiddelbart før 2024-sæsonen.

Der er da også noget om det. I år har Nico Hülkenberg hentet 22 point til Haas, mens Kevin Magnussen blot har kørt yderligere fem point hjem til holdet.

Det er heller ikke mange dage siden, at danskeren løftede noget af sløret for sin fremtid. En tid som måske/måske ikke ligger uden for motorsportens fineste klasse. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om motorsportens verden lige her!

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce