Forside Blog

Kvinde vil have 65 millioner af Tesla fordi hun selv kørte galt

En 57-årig amerikansk kvinde sagsøger nu Tesla for over 65 millioner kroner efter en voldsom prøvetur i en lynhurtig Model Y.

En 57-årig kvinde sagsøger Tesla for over 65 millioner kroner efter en prøvetur, der endte i facaden på en frisørsalon.

Det skriver The Independent på baggrund af retsdokumenter fra den amerikanske distriktsdomstol i delstaten Virginia.

Amerikaneren Alemzewd Lawgalet ville afprøve en Tesla Model Y.

Ifølge hendes selv informerede hun på forhånd de Tesla-ansatte, om at hun aldrig havde kørt elbil. I hvert fald ikke før prøveturen.

Teslas ansatte fortalte hende dog, at en Model Y fungerede ligesom en almindelig benzinbil. Derefter blev hun sendt afsted på egen hånd uden yderligere instrukser.

Ifølge sagsanlægget var elbilen indstillet i den vildeste accelerationstilstand kaldet Insane, som sender bilen fra 0 til 100 km/t på cirka 3,5 sekunder.

Derudover havde ingen forklaret kvinden om regenerativ bremsning, hvor bilen selv bremser ned, hvilket forskrækkede hende voldsomt under kørslen på motorvejen.

Ulykken skete ved et lyskryds, da bilen skød ukontrolleret fremad for grønt lys og pløjede direkte ind i salonen, hvorefter Model Y’eren brød i brand.

Lawgalet pådrog sig ifølge sagsanlægget alvorlige skader og kræver nu ud over de 65 millioner kroner i erstatning yderligere 2,4 millioner kroner i straffeafgift, der er særligt tillæg i den amerikanske lovgivning.

Tesla afviser ethvert ansvar i sagen, og hævder i retten at kunden handlede hensynsløst bag rattet.

Spørgsmålet er nu, hvor manglende erfaring slutter, og uagtsomhed begynder, når en bilist sendes afsted i en elbil med med ‘Insane’ mode slået til.

Porsche-ejer kørte 235 km/t – slipper måske med 75.000 kroner i bøde

En 23-årig Porsche-ejer med bopæl i udlandet er sluppet afsted med at køre 235 km/t, fordi han omgående betalte en bøde på 75.000 kroner til politiet.

En 23-årig Porsche-ejer kørte i Tyskland op mod 235 km/t, mens han ifølge politiet overhalede flere andre bilister inden om og kørte for tæt på dem.

Selvom hastigheden flere steder på den tyske autobahn er fri, skal man stadig følge alle andre færdselsregler. Derfor blev den unge mand også vinket ind til siden.

Og så begyndte problemerne for alvor at rulle bag rattet.

Ifølge avisen Spiegel testede politiet ham postiv for påvirkning at THC, der er det aktive stof i cannabis.

Men fordi cannabis er delvist legaliseret i Tyskland, og fordi en blodprøve endnu ikke har vist, at andele af THC i manden blod ikke var for højt, lod politiet den del af sagen ligge.

Altså for nu.

Manden, der bor og arbejder i Holland, ville ikke oplyste sin indkomst til politiet. Derfor blev han omgående bedt om at betale et særlig depositum på 10.000 euro svarende til 75.000 kroner for sin kørsel.

Pengene blev betalt med de samme, og de skal sikre, at Tyskland i hvert fald får noget ud af manden, hvis det viser sig, at han senere ikke er i stand til at betale den endelige bøde.

Politiet i Tyskland har også forbudt manden at køre videre i landet. Manden er bl.a. stadig sigtet for at bringe andres liv i fare med sin kørsel.

USA vil kopiere Kina – overvejer at forbyde Teslas kendetegn

0

USA overvejer nu at følge Kina og indføre et forbud mod Teslas dørhåndtag for at sikre, at passagerer altid kan komme ud af bilen.

USA overvejer nu et forbud mod Teslas dørhåndtag for at øge sikkerheden. Myndighederne vil kræve synlige mekaniske nødåbnere i alle nye biler.

Det oplyser den amerikanske trafiksikkerhedsstyrelse NHTSA, som har sat arbejdet med at justere reglerne for døråbnere i gang.

Bag initiativet står en alvorlig ulykke, hvor civilingeniøren Kevin Clouse kørte galt i sin Tesla Model 3.

Bilen brød i brand, og da det var umuligt at åbne dørene indefra, måtte han kravle desperat ud ad bagruden.

Skærpede regler i USA vil få globale ringvirkninger, da Kina allerede har indført stramme lovkrav på samme område.

Ifølge Bloomberg har myndighederne registeret mindst 15 tilfælde, hvor personer har mistet livet i brændende el-biler på grund af låste dørhåndtag.

Selvom styrelsen afviste en specifik mangelundersøgelse af mærket, vælger myndighederne alligevel at ændre den overordnede lovgivning.

Modtagelsen af beslutningen er blandet i finanspressen. Mediet Reuters kalder afvisningen af undersøgelsen for en sejr for bilmærket.

Bloomberg vurderer derimod beslutningen som et afgørende skridt mod at forhindre flere tragiske dødsfald i bilbranchen.

I Norden vurderer blandt andre den norske Trafikstyrelse dog fortsat, at der mangler dokumentation for en direkte tilbagekaldelse af bilerne alene på grund af de særprægede dørhåndtag.

Herhjemme har myndighederne endnu ikke sagt meget om Teslas måde at lave dørhåndtag på. Tidligere på året kunne Boosted desuden afsløre, at Færdselsstyrelsen ikke ville sige noget om en anden Tesla teknologi. Myndigheden kalder det ‘en forretningshemmelighed’.

20-årig mand til firmafest sigtet for at smadre hele autoværnet

En 20-årig mand er blevet sigtet for grov spirituskørsel, efter han kørte galt i sin bil efter en firmafest og smadrede et autoværn.

En 20-årig mand er blevet sigtet for grov spirituskørsel, efter at han direkte fra en firmafest kørte galt og smadrede et autoværn på motorvej E4.

Det skriver det svenske medie NSD på baggrund af anklageskriftet, der nu er rejst mod manden.

Manden havde ifølge politiet drukket mellem fire og seks øl til festen i Luleå, før han satte sig bag rattet i sin røde Volkswagen Polo.

Andre bilister bemærkede hurtigt den slingrende kørsel på motorvej E4, før det gik helt galt ved omkrig den svenske by Jävre.

Her faldt den 20-årige nemlig i søvn bag rattet. Det fik dog ikke umiddelbart bilen til at tabe farten. Den stod først stille, da endnu mere af autoværnet var revet ned.

Politiet mener, at bilen fortsatte faretruende langs autoværnet, og at den undervejs nåede at smadre hele 17 pæle, før Poloen endelig stoppede med smadret front og knust forhjul.

En blodprøve, som politiet fik taget umiddelbart efter ulykken, afslørede, at manden havde sat sig bag rattet med en promille på mindst 1,7.

Under politiafhøringen indrømmede den unge bilist da også, at han havde sat sig bag rattet, selvom han udmærket godt vidste, at han var påvirket af alkohol.

Anklageren lægger i anklageskriftet, der nu er rejst mod manden, stor vægt på den tårnhøje promille samt den konkrete fare for de øvrige bilister på motorvejen.

Bliver manden kendt skyldig, risikerer han op til to års fængsel samt en meget lang periode uden kørekort.

Batterier til nye elbiler er næsten umulige at genbruge

De burde egentlig kunne genbruges. Men sådan forholder det sig langt fra, fortæller en svensk forsker om selv de nyeste batteripakker til elbiler.

Når du i dag køber en ny elbil, er det langt fra sikkert, at batteripakken kan genbruges, den dag selve elbilen er kaput.

For selvom det burde være nemt at genbruge batterierne og materialerne i dem, er det langt fra sådan, det forholder sig.

Det fortæller aniel Brandell, der er batteriforsker ved Uppsala Universitet i Sverige, til Carup.

Godt nok arbejdes der i mere genanvendelig teknologi. Men en batteritype som de populære LFP-batterier er stort set umulige at genanvende.

Svaret skal findes i batteriernes kemiske sammensætning. Materialerne er i dag så billige, at der slet ikke er nogen egentlig grund til at genbruge batterierne.

Heller ikke selvom genbrug set ud fra et bæredygtighedsperspektiv burde anvendes. Batteriproducenterne står i dag som en lus mellem to negle.

De kan vælge dyrere materialer, der i langt højere grad er attraktive at genbruge. Men så ender regeringen hos slutbrugeren – altså bilisten – i form af dyrere elbiler.

Man kan også vælge at bygge batterier med billigere materialer, men så er chancen for, at selve batteripakken bliver genanvendt ikke særlig stor.

Det hele kan dog meget snart vender. EU er nemlig på vej med en lang række krav til nye elbiler. Herunder det såkaldte batteripas, der skal gøre det mere gennemskueligt, hvor materialerne til batterierne kommer fra.

Som Boosted har fortalt, gælder kravet alle nye elbiler, der er bygget fra 18. februar 2027. Med andre ord lige om lidt.

De europæiske bilproducenternes interesse-organ ACEA har dog omvendt allerede advaret, om at de nye regler kun gør elbilerne mange tusinde kroner dyrere i indkøb.

Det ændrer dog ikke på, at batteriproducenterne – og i sidste ende bilmærkerne – lige om lidt skal oplyse bilisterne om ting som; batteriets oprindelse, kemiske sammensætning, CO2-aftryk, kapacitet, genbrugsmateriale og ydeevne i hele livscyklusen.

Hennessey Blackbird har verdens kraftigste sugemotor

0

Så er der nyt fra den mest vanvittige del af Nordamerika. Hennessey Blackbird har verdens kraftigeste sugemotor – en V8’er med 900 hestekræfter.

Det bliver ikke mere vanvittigt end Hennessey Blackbird.

I hvert fald ikke hvis/når det er sugemotorer, man gør den slags op. Motoren – en 6,2-liters sag – er skabt i samarbejde med Ilmor Engineering.

I modsætning til Venom F5, der klarer sig med dobbelte turboer, er der intet ‘magisk’ over den nye Blackbird. Det er rå muskelkraft.

Blackbird-navnet er i øvrigt en hyldest til spionflyet Lockheed SR-71 Blackbird, der var på vingerne mellem 1966 og 1999. Blackbird på fire hjul tager vanvittige 9.000 omdrejninger i minuttet.

Kombinationen er i øvrigt god for et sted mellem 800 og 900 hestekræfter, siger Hennessey.

Det hele skal i asfalten via en sekstrins manuel gearkasse og et baghjulstræk. Alligevel er det nok til at sende Blackbird fra 0 til 100 km/t på bare 2,5 sekunder og mod et topfart på 354 km/t.

Elektronisk begrænset selvfølgelig. Det hele i en bil, der vejer bare 1.400 kilo. Det kan lade sig gøre, fordi Hennessey har brugt en pokkers masse kulfiber, der holder vægten nede.

Interiøret er i stil med konkurrenter som Bugatti Tourbillon stort set fri for skærme. I stedet er førepladsen domineret af analog ure og én meget stor omdrejningstæller.

Hennessey grundlægger John Hennesseys har omvendt haft én meget grundlæggende tanke, da Blackbird blev til. Man skal kunne køre 1.300 kilometer på én dag – med stop ved flere tankstationer (vi taler ikke om kilometer pr. liter her, red.) – uden at blive hverken træt eller lang i ansigtet.

Produktionen går i gang i 2028. Men du skal ikke forvente at se Hennessey Blackbird i Danmark. Desværre. Der skal nemlig kun bygges 70 biler, før det hele er slut igen.

Prisen begynder ved 2,5 millioner dollar svarende til 16,3 millioner kroner uden afgifter, moms og alt muligt andet djævelskab. Den første prototype vil blive vist frem i forbindelse med Monterey Car Week i Californien den 14. august.

Benzinprisen falder 1 krone pr. liter på 4 dage

0

Lige under 1 kroner pr. liter. Det er, hvad benzinprisen er faldet med på bare fire dage i den første uge af august. Brændstof er dog stadig rasende dyrt.

Benzin er bestemt ingen foræring i Danmark.

Alligevel skal de danske bil-ejere have en smule færre penge op ad lommerne for at betale ved benzinstanderen.

På fire dage i den første uge af august er benzinprisen faldet med 90 øre literen, sådan at en liter benzin i dag koster 15,59 kroner ude ved standeren.

Til sammenligning kunne vi her på Boosted i slutningen juli konstatere, at benzinen var blevet 1 krone dyrere på mindre end én måned.

Forklaringen på den nuværende situation skal formentlig findes i amerikanernes forhandlingerne med Iran.

Som Boosted i denne uge kunne fortælle, har den amerikanske finansminister, Scott Bessent, antydet, at en aftale om at genåbne Hormuzstrædet er på vej.

Hormuzstrædet er normalt der, hvor op mod 20 procent af verdens råolieforsyning sejles fra Mellemøsten og videre ud i verden.

En lukning på grund af krig mellem Iran og USA presser derfor i sig selv prisen på råolie – og dermed prisen på diesel og benzin ude på de danske tankstationer – op.

En aftale mellem USA og Iran gør det dog ikke alene. Og danskerne vil formentlig ikke mærke de store ændringer i benzinprisen. I Danmark har vi nemlig én af verdens højeste afgifter på brændstof.

Faktisk er benzin i Danmark lige nu den dyreste overhovedet i hele Europa. Til sammenligning skal vi ikke længere end lige over Øresund for at finde noget af den billigeste.

Faktisk har literprisen i Sverige, hvor afgiftsniveauet tidligere på sommeren røg under EU’s absolutte minimumsniveau, de seneste dage ramt det laveste punkt i hele 4 år.

Hvilken klimakrise? Ram giver ond pickup over 900 hestekræfter

Ram tilbyder en fabriksgodkendt upgrade-kompressor til Rumble Bee. Det løfter den stærkeste pickup fra 777 til mere end 900 hestekræfter. Vanvittigt? Jep!

Ram har netop præsenteret nyt tuningudstyr til Rumble Bee-serien.

Den kraftigste Ram 1500 Rumble Bee SRT har som standard en kompressor-fodret 6,2-liters Hellcat-V8 med 777 hestekræfter. Kunder med behov for endnu flere kræfter kan nu vælge en større kompressor fra Rams fabriksstøttede performanceafdeling Direct Connection.

Opgraderingen erstatter den almindelige kompressor på 2,4 liter med en større udgave på 3,0 liter. Resultatet er en ydelse på over 900 hestekræfter. Ram oplyser endnu ikke det præcise tal eller bilens acceleration efter ombygningen.

Også de mindre V8-motorer får flere kræfter

Kompressorsættet bliver ikke kun tilbudt til topmodellen. Rumble Bee med en 5,7-liters Hemi-V8 kan løftes fra 395 til mere end 600 hestekræfter. Og udgaven med den 6,4-liters V8 går samtidig fra 470 til over 700 hestekræfter.

Sættet koster cirka 71.000 kroner før montering. Samme opgradering bliver også tilgængelig til den terrængående Ram TRX.

Bilerne kan kendes på særlige mærker ved kølergrillen og motorhjelmen. Ram tilbyder også grafik, som viser, at motoren har fået en større kompressor.

Fabriksgaranti kræver godkendt montering

Direct Connection tilbyder desuden et udstødningssystem fra Magnaflow. Prisen ligger mellem cirka 10.400 og 15.600 kroner afhængigt af motoren.

Et nyt undervognssæt sænker fronten med 2,5 centimeter og bagenden med hele 7,6 centimeter. Prisen ventes at lande omkring 29.800 kroner uden montering.

Delene sælges gennem Ram-forhandlere. Og garantien på bilen bevares, når arbejdet udføres af en godkendt Mopar-tekniker.

Den billigste Rumble Bee koster i USA omkring 407.000 kroner før afgifter. Modellen kommer på markedet senere i 2026. Topmodellen Rumble Bee SRT starter ved cirka 634.000 kroner før ekstraudstyr og montering.

Han tegnede udskældt Nissan – nu får han topjob

0

Matthew Weaver stod bag den særprægede Nissan Juke, som delte vandene, men alligevel blev et stort salgshit. Nu bliver han mærkets globale designchef.

Det skriver Car and Driver, efter Nissan har udpeget Matthew Weaver som ny global designchef fra 1. oktober 2026.

Weaver afløser Alfonso Albaisa, som stopper efter ti år med ansvaret for Nissans globale design.

Den nye chef har arbejdet hos Nissan siden 2001. Han er især kendt som manden bag første generation af Nissan Juke.

Juke fik et opsigtsvækkende udtryk med store lygter, spøjse kurver og en front, som hurtigt delte både bilejere og anmeldere. Modellen blev da også ofte kritiseret for sit design. Men alligevel viste den sig som en stor kommerciel succes for Nissan.

Udskældt design blev en salgssucces

Nissan nåede at sælge mere end 1,5 millioner eksemplarer af Juke, før anden generation kom på markedet. Bilen var samtidig med til at skabe markedet for små crossovers. Biltypen der siden er blevet en af de vigtigste klasser i Europa.

Juke skilte sig markant ud fra mere traditionelle hatchbacks. Det usædvanlige udseende blev derfor også en vigtig del af bilens popularitet.

Weaver var med til at gøre især de delte forlygter populære. Løsningen bruges i dag på en lang række SUV-modeller fra flere bilmærker.

Han har også bidraget til designet af Nissan Qashqai, som i flere generationer har været blandt mærkets vigtigste modeller i Europa.

Skal tegne Nissans fremtid

Matthew Weaver har tidligere stået i spidsen for Nissans europæiske designafdeling i London. I 2025 flyttede han til mærkets globale designhovedkvarter i Japan. Før tiden hos Nissan arbejdede han hos både Ford og Volkswagen.

Alfonso Albaisa fortsætter som rådgiver frem til udgangen af 2026. Nissan vil dermed sikre en rolig overgang mellem de to designchefer.

Albaisa begyndte hos Nissan i 1988 og fik det globale designansvar i 2017. Under hans ledelse fik modeller som Nissan Z og den elektriske Ariya deres nuværende udtryk.

Weaver overtager jobbet på et vigtigt tidspunkt for Nissan. Mærket arbejder på flere nye biler, som skal vende udviklingen i et presset globalt marked.

Flere af de kommende modeller er sandsynligvis allerede færdigtegnede. Weaver får derfor størst indflydelse på den næste bølge af Nissan-biler.

Nye tal: Så meget har elbilerne tabt i værdi – her er de værste

0

En ny undersøgelse viser, at elbiler fra 2022 i gennemsnit har mistet 51 procent af deres værdi. Flere populære modeller har tabt over halvdelen af værdien på fire år.

AutoUncle har fulgt priserne på biler fra årgang 2022 frem til 2026. En gennemsnitlig elbil kostede 460.700 kroner i 2022. Fire år senere er gennemsnitsprisen faldet til 224.500 kroner.

Værditabet er dermed 236.200 kroner, svarende til 51 procent eller omkring 4.900 kroner hver måned.

Til sammenligning er benzinbiler fra samme årgang faldet fra 278.600 kroner til 187.800 kroner. Det svarer til blot 33 procent eller cirka 1.900 kroner om måneden.

Elbilernes månedlige værditab har derfor været 3.000 kroner større end benzinbilernes.

Populære elbiler har mistet over halvdelen

AutoUncle har fulgt 22 elbilmodeller og 16 benzinmodeller gennem alle fem år. Bilerne er vægtet efter salgstallene fra 2022. Alle de undersøgte elbiler har mistet mindst 46 procent af deres oprindelige værdi.

Hyundai Kona har klaret sig dårligst blandt de udvalgte elbiler. Modellen har tabt 56 procent fra 2022 til 2026. VW ID.4 følger lige efter med et fald på 54 procent, mens Tesla Model Y har mistet 53 procent.

Skoda Enyaq iV har tabt 52 procent. Mini Cooper SE ligger bedst blandt elbilerne i tabellen med et fald på 46 procent.

ModelDrivmiddelVærditab 2022 til 2026
Hyundai KonaElbil56 procent
VW ID.4Elbil54 procent
Tesla Model YElbil53 procent
Skoda Enyaq iVElbil52 procent
Mini Cooper SEElbil46 procent
Renault CapturBenzin44 procent
Skoda OctaviaBenzin42 procent
VW T-RocBenzin32 procent
Hyundai i10Benzin25 procent
VW PoloBenzin18 procent

Brugte elbiler er blevet langt billigere

Analysen viser dog også, at forskellen mellem elbiler og benzinbiler er blevet markant mindre. I 2022 kostede elbilerne i gennemsnit 182.100 kroner mere end benzinbilerne. Elbilerne var dermed 65 procent dyrere.

I 2026 er prisforskellen faldet til 36.700 kroner. Elbilerne er nu omkring 20 procent dyrere i gennemsnit. Udviklingen er hård for ejere, som købte en næsten ny elbil i 2022. Til gengæld er brugte elbiler blevet mere tilgængelige for nye købere.

Ifølge AutoUncles markedsanalytiker Mads Nørgaard skyldes prisfaldene blandt andet den hurtige teknologiske udvikling. Ældre elbiler bliver løbende sammenlignet med nyere modeller, som tilbyder længere rækkevidde, hurtigere opladning og mere udstyr.

Teslas prisnedsættelser fra begyndelsen af 2023 har også været med til at presse priserne på brugte elbiler.

AutoUncle vurderer dog, at de største prisfald sandsynligvis ligger bag markedet. Men et nyt teknologisk spring kan alligevel skabe yderligere pres på ældre modeller.

Analysen bygger på danske forhandlerhandler. Leasingbiler, privathandler og fabriksnye biler indgår ikke i tallene.

Kevin Magnussen er blevet skilt fra rigmand efter 16 år

0

Kevin Magnussen har fået støtte af Bestseller-rigmanden Anders Holch Povlsen siden Formel 3-dagene. Men nu Holch Povlsen købt ud af sin ‘mest risikofyldte investering til dato’.

Bestseller-rigmanden Anders Holch Povlsen har tidligere kaldt Kevin Magnussens karriere i motorsport for sin ‘mest risikofyldte investering’.

Og nu er det da også slut mellem de to. I hvert fald på papiret.

Racerkøren og rigmanden er gået hver til sit. Officielt er Anders Holch Povlsen købt ud af Magnussens Twenty Holding ApS, der var og er firmaet bag racerkørerens karriere.

Holch Povlsen har ifølge Finans ikke nogen kommentarer til bruddet med Kevin Magnussen. Men det har været en meget lang rejse som begyndte i april 2010.

Nærmere bestemt 1. april 2010. Det var en torsdag.

Fire år senere satte Magnussen sig i en Formel 1-bil for McLaren.

Og selvom det kun blev til én sæson med køretid for det engelske hold, klarede danskeren sig med få afbrud igennem verdens fineste motorsportsklasse helt indtil og med 2024-sæsonen.

Hele vejen igennem kastede Anders Holch Povlsen penge i projektet. Det betød bl.a., at det danske tøjmærke Jack & Jones dukkede op på bagvingen af Kevin Magnussens senere Haas-racer.

Men nu er både Formel 1-tiden og forholdet til rigmanden slut. I hvert fald på papiret. I dag kører Magnussen med i WEC-mesterskabet, hvor han er på fabrikskontrakt med BMW.

Det har blandt andet kastet danskerens første sejr i serien af sig under sekstimersløbet i brasilianske São Paulo. Præcis samme bane, hvor Magnussen få år forinden kørte sig til pole position i Formel 1.

Selvom K-Mag aldrig blev den Formel 1-verdensmester, han selv og hele Danmark havde drømt om, er han stadig den dansker, der har klaret sig bedst og i længst tid i det felt af racerkørere.

Magnussens bedste resultat i Formel 1 er udover pole position i Brasilien en podieplacering som nummer 3 i Australiens Grand Prix i 2014. Det blev senere ændret til en andenplads.

Først Polestar – flere bilmærker riskerer permanent forbud

0

Selvom søstermærket Volvo er sikret, blev Polestar tidligere på sommeren forbudt i USA. Nu mener en advokat, at flere bilmærker kan rammes af forbud.

Først fik Polestar besked på at pakke sammen, selvom søstermærket Volvo trods kinesiske ejerforhold har fået lov til at blive i USA.

Siden er det kommet frem, at Mercedes, som kinesiske virksomheder kontrollerer 20 procent af, også riskerer et forbud.

Og nu mener den norske advokat Arnt Olav Laueng Aardal, at endnu flere bilmærker riskerer et forbud i USA, der fra 2027 forbyder kinesisk software i alle nye biler.

Det skriver han i et debatindlæg for BilNytt.no.

Laueng Aardal mener, at det amerikanske forbud især kan ramme flere europæiske bilmærker, fordi mange af dem har betydelige tråde til Kina.

– Hvis de (bilmærkerne, red.) vil fortsætte med at sælge biler i USA, kan de være nødt til at ændre forsyningskæder, organisere deres forretning anderledes eller udvikle deres egne modeller tilpasset det amerikanske marked, skriver han.

Aftalen mellem de amerikanske myndigheder og Volvo er da heller ikke mere skrevet i sten, end at Volvos tilstedeværelse i landet sagtens kan ændre sig.

Modsat Mercedes ejer Geely nemlig hele 80 procent af bilmærket med de svenske rødder.

Forbuddet, som skal ramme bilmærker med bånd til Kina, er dog ikke nogen ny idé fra amerikanerne side. Faktisk var det landets tidligere præsident, Joe Biden, der fik forbuddet igennem.

Trump-regeringen har dog valgt at bibeholde forbuddet og rent faktisk gøre noget ved det.

Statsejet firma har sparet 2.000.000 liter diesel

Norges statsejede entreprenørfirma Mesta hævder at have sparet sig selv for 2.000.000 liter diesel ved at skifte til elbiler. Endnu flere er på vej, lyder det.

De burde have råd til brændstof. Og det norske, statsejede entreprenørfirma Mesta er da heller ikke blevet mødt med nogle krav om at skifte til elbiler.

I hvert fald ikke endnu.

Alligevel hævder virksomheden at have sparet sig selv for 2.000.000 liter diesel ved netop at være skiftet til elbiler.

Hvis vi tager udgangspunkt i, at en liter diesel i dag koster 17,69 danske kroner, svarer det til 35,8 millioner kroner over en periode på to år. Det er blandt andet sket, fordi man har udskiftet 330 varevogne og ladebiler på diesel med strøm.

Ifølge Mestas ledelse er endnu flere af den type udskiftninger på vej.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

– Elektrificering af varevognsflåden er et af de mest konkrete skridt, vi kan tage nu, siger administrerende direktør Sturla Magnus.

Mesta køber omkring 150 nye elektriske varevogne årligt. Målet er, at halvtreds procent af alle entreprenørfirmaet biler kun skal køre på strøm inden for det næste års tid.

Herhjemme er der også ryk mod elektrificeringen. Eksempelvis har Region Syddanmark forbudt indkøbet af andet end nye elbiler til flåden. Omvendt er det ikke alle lande i Norden, hvor myndighederne er lige begejstret for elbilen.

En optælling fra Volkswagen Finance viser eksempelvis, at de svenske myndigheder køber 40 procent flere dieselbiler. Helt konkret er antallet af dieselbiler i i den offentlige sektor i Sverige steget fra 20 til 28 procentpoint.

Mercedes indrømmer – store skærme har kostet for mange fysiske knapper

0

Mercedes’ hyperscreen er stor og flot. Men succesen er udeblevet, fordi bilmærket gik alt for langt i jagten på at udslette de fysiske knapper, indrømmer mærkets administerende direktør.

Mercedes indrømmer nu åbent, at bilindustrien gik et skridt for langt med integrationen af store skærme i deres nye biler.

Det fortæller mærkets tysk-svenske topchef Ola Källenius i et interview med Autocar.

Mercedes har ellers været en af de absolut førende kræfter bag tendensen med gigantiske skærmløsninger som MBUX Hyperscreen.

Ifølge topchefen har jagten på ny teknologi nogle gange fået både Mercedes og konkurrenterne til at miste fokus på kunderne og brugervenligheden.

– Nogle gange går man på kompromis og skaber teknologi bare for teknologiens skyld, og glemmer måske kunden lidt, siger Ola Källenius.

Han understreger, at selskabet arbejder intensivt på deres brugergrænseflader, men at berøringsskærme ikke kan erstatte hastigheden af en fysisk knap.

Mercedes er derfor allerede begyndt at genindføre rigtige knapper på deres rat for at gøre betjeningen mere logisk.

– Jeg ved ikke, om vi har nået toppen af, hvor store skærme kan være, men vi har helt sikkert nået bunden af, hvor få knapper vi kan have.

Mercedes er omvendt langt fra at være de eneste, som er begyndt at tage de fysiske knapper til nåde. Eller i hvert fald som siger at de vil gøre det.

Bilmærker som Volkswagen, Hyundai og Ferrari er, som Boosted også har kunnet fortælle, kommet frem til lignende erkendelser.

Ferrari går endda så langt som at tilbyde kunder, at de kan få skiftet rat med ‘haptiske knapper’ ud med rigtige, fysiske knapper.

Lovede kun at sælge elbiler i 2030 – nu vil de helst bygge benzinbiler

0

Det er ikke mere end et par år siden, at Cadillac lovede, at elbiler ville fylde hele modelprogrammet. Nu bryder amerikanerne det løfte for at at satse på benzinbiler.

Man har ét standpunkt, til den dag man tager et nyt. Sådan er det hos de fleste, og sådan er det også hos Cadillac.

Mærket, der er en del af General Motors, følger nu koncernens generelle skift i strategien og bevæger sig væk fra en række løfter om stadigt flere elbiler.

Tidligere havde Cadillac lovet, at mærket senest i 2030 kun vil bygge elbiler. Sådan siger ledelsen ikke længere. På direktørgangene i Michigan vil man hellere puste liv i flere benzinbiler.

Ifølge Automotive News har Cadillac udskudt lanceringen af flere elbiler indtil ‘engang i det næste årti’.

Nyheden kommer et lille års tid efter, at den amerikanske regering droppede et føderalt tilskud i form af en skatterabat på 58.000 kroner på langt de fleste elbiler.

Vi behøver dog ikke tage turen helt til USA for at finde elbiler, der er truet på deres støtteordninger.

Eksempelvis mener den europæiske direktør for verdens fjerdestørste bilkoncern, at bilisterne slet ikke ville købe elbiler uden statsstøtte. En slags der bliver mindre og mindre af.

Eksempelvis i Danmark. I hvert fald officielt. Den seneste politiske aftale på området betyder nemlig, at der i 2035 ikke må være nogen afgiftsrabat på el- og hybridbiler herhjemme.

Altså skal afgiftssatsen efter planen stige igen 1. januar 2027. I december sidste år greb et politisk flertal dog ind i 11. time og bibeholdt afgiftsniveauet fra 2025 et år endnu.

Den nuværende regering har officielt ikke forholdt sig til eventuelle stigninger, men ét af partierne har omvendt sagt, at man helst så den mere end 100 år gamle og forhadte afgift afskaffet.

Men kun på visse biler.

Tysk bilmærke går konkurs for tredje gang på 3 år

0

For tredje gang på bare tre år drejer det tyske bilmærke Sono Motors, der satsede alt på sollecelle-drevne elbiler, konkurs. Nu skal alt sælges for at dække gælden.

Det tyske elbilmærke Sono Motors er, som Boosted kunne fortælle onsdag i denne uge, gået konkurs. Igen.

Faktisk er det nu tredje gang på bare tre år, at det lille bilmærke, der satsede alt på elbiler med solceller, drejer nøglen om. Denne gang står alt dog stille hos Sono.

Efter en rekonstruktion i 2023 og 2024 lykkedes det faktisk ledelsen at køre videre, men i 2025 måtte man give op.

I stedet for at udvikle videre på solcelle-bilen Sion – der blev opkaldt efter Tempelbjerget i Jerusalem – sadlede ledelsen sidste år om til digitale investeringer – blandt andet i valutaen Bitcoin.

Moderselskabet Sono Group NV har for længst skilt sig af med alt, der har med Sono Motors at gøre. Det skete for et symbolsk beløb på et par euro.

I mellem konkurserne har Sono Motors dog også være nødsaget til at betale omkring 50 millioner euro svarende til 373 millioner danske kroner tilbage til investorer, fordi tyskerne ikke kunne levere solcellebilen.

I hvert fald ikke til den aftalte tid. Sion blev da heller aldrig til andet og mere end et par protoyper, der siden er forsøgt solgt videre af flere omgange.

Nu skal Sono Group NV sælge alt videre for dække så meget som muligt af det tab, investorerne står til at få.

Ifølge flere tyske medier – herunder T-Oline – meldte Sono Motors sig selv konkurs 31. juli. Virksomhedens kurator leder nu efter en eller flere købere til patenter, elektronik, datatjenester og Sono Solar-mærket.

Selve bilen Sono Sion havde ifølge ledelsen en opgivet rækkevidde på 250 kilometer ifølge WLTP-standarden.

Motoren ydede 163 hestekræfter og batteriet skulle have været på 35 kWh, hvis altså der var kommet noget ud af produktionen.

Nu skal alt bortauktioneres til højstbydende inden d. 9 september 2026.

60-årig får bøde på 30.000 kroner for at ridse en andens bil

For ejeren er det drøn-irriterende. Og nu kommer en 60-årig mand til at betale i dyre domme for noget, nogen sjældent bliver dømt for. Nemlig at ridse biler.

En 60-årig mand må i den grad til lommerne.

Han er nemlig blevet dømt for at have ridset en andens bil med vilje. Ifølge Ystads Allehanda gik manden sidste sommer rundt på parkeringspladsen ved hospitalet i den svenske by Simrishamn.

Her ridsede han med vilje en bil, og stærkt mod hvad man kunne forvente, brugte politiet faktisk både tid og andre ressourcer på at finde frem til manden, der bl.a. var blevet fanget på hospitalets overvågning.

Efterforskningen førte til, at manden blev sigtet, siden tiltalt for hærværk og slæbt i byretten. Nu er hele sagen afgjort, og manden kommer til at betale dyrt for sin ugerning.

Hele 18.000 svenske kroner, der svarer til 12.200 danske kroner, skal betales i bøden alene. Straffen falder i form af 40 dagbøder. Derudover skal han betale erstatning til både bilejeren og dennes forsikringsselskab.

Den samlede ‘bøde’ løber derfor op i 30.000 svenske kroner, der herhjemme vil svare til lige knap 20.400 kroner. Hvor ridset bilen var efter mødet med den sure 60-årige, fremgår dog ikke af de svenske mediers omtale af sagen.

Men en pletvis omlakering kan sjældent gøre alt godt igen.

På den måde kan det være rigtig godt med blandt andet et dashcam eller anden, lignende teknologi i biler. Selvom det i Danmark er blevet diskuteret, om bl.a. Teslas “Sentry Mode” er ulovlig overvågning.

Det mener blandt andre den danske juraprofesor Sten Schaumburg-Müller.

Folk der kører elbil er vanvittige, siger Donald Trump

0

De lider af en sygdom. Disse mennesker er vanvittige, siger USA’s præsident om folk, der kører elbil, under et vælgermøde i Las Vegas onsdag aften.

Folk, der kører elbiler, er vanvittige. I hvert fald lider den slags bilister af en sygdom, hvis man spørger Donald Trump.

Udmeldingen kom USA’s præsident med under et vælgermøde i Las Vegas onsdag aften i denne uge.

Under sin tale på Red Rock Resort gled Trump fra en replik om, hvordan den “radikale venstrefløj” forsøger at forbyde benzin, over i en bredside om elbiler og bilisterne der ejer dem.

– Jeg stoppede påbuddet om elbiler.

– Jeg vil egentlig ikke tale om det, for Elon (Musk, red.) er ikke ligefrem glad for mig. Men jeg var nødt til at gøre det, sagde Trump til forsamlingen ifølge Electric.

– Jeg stoppede det, fordi det pålagde, at alle inden for meget kort tid – som i 2030 – skulle have en elbil, selvom der ikke var nogen måde at oplade den på.

– Har I set det? ​​De kører rundt i en elbil – de har en sygdom, du ved, det er en sygdom … du kører, og du indser, at batteriet vil dø; du begynder at tænke på det, bare 1/4-del af strømmen på batteriet er brugt.

Der er ingen lov, der på føderal plan, nogensinde har forbudt amerikanerne at købe andet end elbiler. Men flere delstater har sagt, at de vil følge lovgivningen i delstaten Californien.

Her planlægger det politiske styre at forbyde salget af nye benzin- og dieselbiler senest i 2035. Præcis som EU gjorde, lige indtil forbuddet blev lagt ned i december 2025.

Nye regler: Sådan tvinger EU dig til at skifte bil

Euro 7-reglerne er ikke trådt i kraft, før de tvinger bilisterne til at skifte bil. Forskellen er meget stor, konkluderer tyskere bag en ny og omfattende test.

Du kan selvfølgelig bare beholde din benzin- eller dieselbil, som den står. Men en ny bliver svær at finde.

I hvert fald hvis bilen skal kunne det samme.

Fra den 29. november 2026 gælder et ny regelsæt for emmissioner nemlig i hele EU. Og Euro 7, som standarden kaldes, ændrer alle nye biler radikalt.

Ellers ville bilmærkerne ganske enkelt ikke kunne leve op til de strengere krav. Det har vi her på Boosted beskrevet gentagne gange, og nu dokumenterer folkene bag en tysk Youtube-kanal ændringerne.

De er bestemt ikke for sjov. Ændringerne altså.

Med udgangspunkt i to på overfalden identiske udgaver af den seneste BMW M3 graver tyskerne dybt i ændringerne. For du kan ikke umiddelbart set dem. I hvert fald ikke uden at hive bilen op på en lift.

Til gengæld kan du høre dem med det samme.

Det allerede obligatoriske partikelfilter er nemlig blevet markant mere restriktivt. Og det kvæler meget af den i forvejen dæmpede lyd af rækkesekseren ude foran.

Den ene bil er bygget i marts 2026. Altså efter det gamle regelsæt kaldet Euro 6d. Det betyder, at bilen har to partikelfiltre. Det samme har den anden M3, der er bygget i juli i år.

Men partikelfilterne er blevet markant større.

– De største ændringer er foretaget for at opfylde de nye emissionskrav, lyder det i videoen.

Katalysatoren er også gjort mere restriktiv. Ligesom bilen har flere sensorer, der holder øje med niveauet af udstødningsgas. Ligesom den nyeste M3’er skal leve op til regel om partikelforurening fra dækkene.

Modsat konkurrenterne har BMW dog formået at holde samtlige hestekræfter – 530 styk – hjemme i rækkeseks-motoren. Omvendt har det tyske mærke faktisk måtte drosle ned for storesøster M5.

Tabet af hestekræfter har inginørerne kompenseret for ved at skrue op for effekten i elmotoren, som den langt større M5’er ifølge BMW er nødt til at slæbe rundt på for bare at eksistere.

Det er dog ikke kun motormæssige ændringer, EU tvinger igennem med det nye regelsæt. Også de lovpligtige assistentsystemer får en opstrammer.

Men som Boosted allerede har kunnet fortælle tager det nok mest forhadte system fejl hver fjerde gang.

Modsat Danmark – Sverige rammer laveste benzinpris i 4 år

0

Benzin- og dieselprisen fortsætter ned i Sverige. Det sker, efter regeringen i Stockholm smed afgiften under EU’s minimumsniveau. Priserne er de laveste i 4 år.

Modsat danske bilister nyder svenskerne lige nu godt af den laveste benzinpris i 4 år.

Det sker, fordi regneringen i Stockholm tidligere på sommeren sendte afgiften ned under EU’s minimumsniveau. I dag kan man således tanke benzin i Sverige til 14,29 svenske kroner.

Det svarer til 9,76 danske kroner.

Diesel er med en literpris på 18,69 svenske kroner – eller 12,78 danske kroner – en smule dyrere. Men stadig markant billigere end i Danmark, hvor bilister lige nu betaler 15,79 kroner for en liter benzin.

Mens en liter diesel banker op i 16,69 kroner.

Beregninger viser, at svenskerne siden begyndelsen af august har sparet, hvad der svarer til 50 kroner på at fylde tanken, hvis man går ud fra, at en sådan kan rumme 50 liter ad gangen.

Afgiftsnedsættelsen, der i øvrigt ikke varer ved for evigt, gør dog ikke det hele. De globale oliepriser er faldet markant de seneste dage.

Og endnu mere efter at den amerikanske finansminister, Scott Bessent, har antydet, at en aftale med Iran om at holde Hormuzstrædet åbnet, er på vej.

Hormuzstrædet er almindelig vis passagen for godt 20 procent af den globale olieforsyning, så når strædet lukker, vil det uundgåligt presse prisen op.

Omvendt har Boosted gentagne gange de seneste dage kunnet afdække, hvordan olieselskaberne i øjeblikket tjener styrtende på, at bilisterne tanker alt for dyrt benzin og diesel.

Tilbage i Sverige er de lave benzin- og dieselpriser dog kun midlertidige. Afgiftsnedsættelsen udløber allerede 30. november 2026.

Og i et interview til Sveriges Radio P1 siger ordfører for miljøpartiet “De Grønne” Daniel Helldén, at partiet vil have hævet afgiften hurtigst muligt.

Bilister smadrer 1 ud af 5 fotofælder langs vejene

Rasende franske bilister har smadret 1 ud af 5 fotofælder langs vejene i en omfattende bølge af hærværk, som koster staten milliarder.

Franske bilister smadrer nu 1 ud af 5 fotofælder langs vejene i en massiv bølge af hærværk mod myndighedernes hastighedskontrol.

Det skriver det franske medie Ad på baggrund af tal fra den franske revisionsret og landets politimyndighed.

I alt er cirka et ud af fem af de omkring 4.700 faste fotofælder i Frankrig i øjeblikket helt ud af drift. Langt størstedelen er ramt af hæværk.

I løbet af det seneste tiår er udstyret blevet udsat for sabotage ved mere end 49.000 lejligheder, hvilket svarer til 13 angreb om dagen.

Gerningsmændene maler linserne over, ødelægger elektronikken med værktøj eller sætter ganske enkelt ild til de dyre installationer.

Sabotagen blusser især op under store folkelige protester som De Gule Vestes demonstrationer, der bl.a. gik amok, da den franske regeringen ville hæve afgiften på brændstof i 2018, og senest landmændenes vejspærringer.

Over ti år har den franske stat brugt næsten to milliarder kroner på at reparere og udskifte det ødelagte udstyr.

Udskiftningen af et enkelt moderne fartkamera koster i dag statskassen omkring 2,2 millioner kroner.

– Bilister føler, at de bliver brugt som en malkeko, fortæller Nathalie Troussard fra bilistorganisationen LDC.

Trods modstanden indkasserede Frankrigs fartkameraer i 2024 bøder for ti milliarder kroner, fordi bilister hele 14,1 millioner gange kørte for stærkt og blev taget i det.

Vreden mod fotofælder er ikke noget isoleret fransk fænomen.

Her på Boosted har vi tidligere kunnet fortælle, at politiet opgiver at finde ud af, hvem der har ødelagt en fast fotofælde – en såkaldt stærekasse – i Esbjerg. 

Tilbage i 2015 lykkedes det dog lokalpolitiet i Skive at finde frem til en mand, der smadrede en mobil fotofælde. Også kendt som udstyret til Automatisk Trafikkontrol.

Ifølge Skive Folkeblad stod manden til at betale en regning på 250.000 kroner for hærværket.

Den sjette konkurs lurer – truer med at sælge bilmærke

0

Eksisterende investorer og kreditorer kaster sig nu ind i en retssag for at forhindre et kontroversielt salg af varemærket Aston Martin.

Bilmærkets eksisterende investorer og kreditorer truer nu med en retssag for at forhindre et salg af varemærket Aston Martin.

Det skriver avisen Financial Times på baggrund af et formelt brev, som de eksisterende investorer har sendt direkte til bilmærkets bestyrelse.

Aston Martin kæmper mod en akut mangel på penge som følge af faldende bilsalg, nye amerikanske toldsatser og svigtende kinesisk efterspørgsel.

For at sikre overlevelsen har selskabet optaget et nyt lån på næsten 4,8 milliarder kroner fra HPS Investment Partners.

Redingsplanen har dog skabt vrede hos de investorer, som bilmærket i forvejen skylder omkring 8 milliarder kroner.

Kernen i den nye strid er, at Aston ifølge de eksisterende investorer nægter at give dem indsigt i den nye låneaftale.

De eksisterende långivere mener, at den nye aftale er i strid med de betingelser, Aston Martin i forvejen låner penge på.

Ifølge den nye aftale kræver den nye långiver, at 50,1 procent af mærkets immaterielle rettigheder overføres til det amerikanske firma Authentic Brands.

Kilder oplyser til Financial Times, at de gamle långivere også er blevet nægtet at tilbyde Aston Martin ny finansering.

Finansieringspakken består af et umiddelbart lån på 3,9 milliarder kroner samt en fremtidig kreditramme på yderligere 870 millioner kroner.

Hverken ledelsen hos bilmærket eller finanshuset HPS har ønsket at kommentere oplysningerne om det omstridte juridiske efterspil.

Det er dog ikke kun Aston Martin, der kæmper med finanseringen. Et mærke som Polestar har været nødt til at konvertere milliardstore lån til aktier for ikke at knække midt over.

Alle lovlige gaderæs på bane til millioner er aflyst

0

Banen har kostet millioner at anlægge. Men nu bliver det ikke til nogle lovlige gaderæs i Horsens. Mandag trak arrangøren sig og aflyste alle løb i 2026.

Mandag i denne uge meddelte arrangøren Striben Esbjerg, at man trækker sig fra lovlige gaderæs i Horsens.

Dermed bliver der ikke noget af nogle lovlige løb på banen på Hattingvej 1. En bane som blev anlagt og senere taget i brug i august 2025.

Men der bliver altså ikke noget gaderæs i år. Ifølge Striben Esbjerg skyldes det manglende ræs ‘brister i kommunikationen’ med kommunen.

Helt konkret mener Striben Esbjerg, at der mangler rammer for afviklen af tre ellers planlagte løbsaftner på banen.

Tilbage i 2021 satte Horsens Kommune på initiativ af Dansk Folkeparti ellers mere end en million kroner af til at støtte anlæggelsen af en asfalteret bane ved byens dyreskueplads.

Selvom det ikke bliver til løb i år, håber arrangøren at kune vende tilbage til Horsens igen i 2027.

Det er i øvrigt ikke første gang, at banen i Horsens skaber spændinger.

Tidligere har vi her på Boosted kunne fortælle, at to forskellige foreninger ikke kunne blive enige om afvikling af løb på selvsamme bane.

Det er heller første gang, at bilentusiaster med hang til den form for motorsport må set løb i Horsens aflyst. Det samme skete i sommeren 2023.

I juni det år skulle der være afholdt et løb efter DASU’s (Dansk Automobil Sports Union, red.) regelsæt. Men det blev besluttet for sent, og da der bl.a. er krav om licens til den form for løb, faldt planerne sammen.

2026 bliver dog ikke uden lovlige gaderæs, selvom det i Horsens er aflyst. Der bliver bl.a. kørt i Randers, Odense og på Lolland-Falster Airport i Holeby.

På Lolland-Falster er det endda muligt at køre ræs over 402 meter, mens banen i Odense ‘kun’ er 201 meter lang.

Mekanikere vil skide på fagforening bag Tesla-strejke

0

Det er ikke alle svenske mekanikere, der deler deres fagforeningers sorte syn på Tesla. Nu står en af dem frem, og siger at han vil skide på fagforeningens strejker.

Tesla bryder sig ikke om fagforeninger, men det betyder ikke, at bilmærket blæser på sine ansatte.

Faktisk lyder det nu fra en gruppe mekanikere, at de ‘vil skide på’ de svenske fagforeningers strejker, når det kommer til netop Tesla. Det fortæller en af mekanikerne “Fredrik” til avisen Dagens Arbete.

Faktisk, siger Frederik, er møderne med fagforeningerne, når det kommer til strejken mod og protesterne over Tesla, flere gange endt ud frustration fra mekanikernes side.

Og den frustration retter Frederik nu mod fagforeningen IF Metall.

– Vi har haft møder én gang om ugen i fagforeningen, og man har altid været sur på den ene eller anden måde, når man er gået. Og så har man været sur hele ugen indtil næste gang, fortæller han.

Frederik er da også en af dem, der har tænkt sig at ignorere fagforeningen totalt, nu her hvor han er blevet bedt om at strejke igen. Han er med egne ord “helt ligeglad”, fordi Tesla har behandlet ham og kollegerne godt hele vejen gennem konflikten.

Også i Danmark har flere fagforbund indledt sympatistrejker mod Tesla. Men det er ikke gået så langt som i Sverige, hvor eksempelvis Postnords ansatte nægter at udlevere post og pakker til Tesla.

Fagforeningen IF Metall indledte strejken mod Tesla 23. oktober 2023. Lige om lidt har strejken altså varet i 3 år, og det uden tegn på at parterne nærmer sig hinanden.

Dyrere benzin får bilisterne til at køre markant mindre

0

En ny undersøgelse af 9 millioner bilister dokumenterer, at dyrere benzin får antallet af kilometer på vejene til at falde markant.

Måske ikke så overraskende får dyrere benzin bilisterne til at køre mindre. Stigende brændstofpriser ændrer nemlig langsomt men sikkert folks kørevaner i hverdagen.

Det viser en ny omfattende undersøgelse fra det svenske vej- og transportforskningsinstitut VTI. Studiet bygger på registerdata fra over ni millioner husstande.

Forskerne har regnet på både, hvor mange biler den enkelte husstand har og det præcise kilometertal for hver enkelt bil over en længere periode.

På lang sigt betyder en stigning på ti procent i benzinprisen, at kørslen falder med omtrent det samme.

Den største effekt kommer fra bilejere, der bevidst lader bilen stå. Men en del af faldet skyldes også, at færre vælger at eje en bil.

Undersøgelsen viser modsat, at en indkomstfremgang på ti procent øger bilkørslen med 4,5 procent på lang sigt.

Stigningen skyldes primært, at flere familier anskaffer sig en bil, og i mindre grad at eksisterende bilejere kører længere tur.

Forskerne finder ingen tegn på, at interessen for at køre bil generelt er faldet over tid. Økonomi og brændstofomkostninger styrer i dag fortsat forbruget.

I modsætning til i Sverige har danskerne ikke fået direkte politisk hjælp på tankstationerne til at modstå de høje priser.

Både den nuværende og den tidligere regering har afvist at sænke afgifterne. Som Boosted tidligere har fortalt, har Danmark dermed EU’s dyreste benzin.

I stedet er det såkaldte befordringsfradrag blevet opjusteret af politikerne. Ordningen udløber dog allerede ved udgangen af 2026.

Nu kommer 3 ud af 4 elbilbatterier fra Asien

Hele 3 ud af 4 elbilbatterier i Europa kommer fra Asien, hvilket gør bilmærkerne mere sårbare over for kinesiske leverandører af battericeller.

Flere end 3 ud af 4 elbilbatterier i europæiske biler kommer fra Asien, hvilket øger bilproducenternes sårbarhed og afhængighed af know-how udefra markant.

Det viser en ny rapport fra konsulentfirmaet Deloitte, der har kigget på den europæiske bilindustris forsyningskæde.

Sidste år kom hele 77 procent af de anvendte battericeller i europæiske elbiler fra asiatiske producenter. Det tal var, som vi her på Boosted allerede har kunnet fortælle, 70 procent i 2024.

Europæiske fabrikanter leverer nu selv kun 13 procent af de nødvendige celler til bilproduktionen i Europa. Et tal der ikke har rykket sig de seneste to år.

Derudover kontrolleres 98 procent af den samlede europæiske produktionskapacitet af asiatiske koncerner, hvor Kina dominerer markedet absolut.

Den voksende afhængighed gør bilmærkerne mere sårbare, da batteriet udgør den vigtigste og dyreste komponent i en elbil.

Batteriet har ikke overraskende direkte betydning for elbilers rækkevidde, den samlede ydeevne samt hvor dyre de i sidste ende er ude hos forhandlerne.

Deloitte forventer, at der frem mod 2030 vil blive fremstillet omkring 28 millioner elbiler på europæisk grund.

Hvis europæiske selskaber ikke selv opbygger en egenproduktion af elbil-batterier, kan de gå glip af næsten 78 milliarder kroner over de næste fire år.

Eksperter vurderer dog, at løbet endnu ikke er helt kørt for at skabe en stærk og konkurrencedygtig europæisk batteriindustri.

Men det kræver massive investeringer og offentlig støtte i de første år for at klare overgangen fra forskning til industriel masseproduktion. Og så lang tålmodighed er det langt fra sikkert, at offentligheden har.

Som vi her på Boosted allerede har kunnet fortælle, har pensionsfonden ATP tabt mere end 2,3 milliarder kroner, da den svenske batteriproducent Northvolt gik konkurs i 2025.

Udover flere dødsfald efterlod Northvolts konkurs en gæld på mere end 80 milliarder kroner.

Konkursboets køber, det meget mindre amerikanske firma Lyten, har godt nok gennemført handlen. Men der er siden da ikke kommet gang i Northvolts fabrik, Northvolt 1 i Skellefteå, igen.

I stedet planlægger Lyten at bruge det tidligere fabriksområde som et datacenter. Men også de planer er usikre.

Auto Show er den vildeste bilmesse for hele familien

Auto Show 2026 samler superbiler, elbiler, driftshows og børneaktiviteter i Odense Congress Center – og Early Bird-billetter lige nu sælges billigt.

Auto Show vender tilbage til Odense Congress Center den 5. og 6. september 2026. Billetterne er allerede sat til salg, og lige nu kan gæster købe Early Bird-billetter til lavere pris end ved indgangen.

Auto Show er Danmarks største bilmesse og fylder over 40.000 kvadratmeter med biler, udstyr, action og oplevelser for hele familien. Seneste messe blev besøgt af 30.775 mennesker.

Mere end bare en bilmesse

Auto Show har de seneste år udviklet sig til en weekend, hvor både bilnørder, familier og børn kan få en hel dag ud af besøget. I hallerne kan publikum opleve alt fra nye elbiler og hverdagsbiler til superbiler, klassikere, udstyr, e-sport, fjernstyrede biler og ladeløsninger.

Udenfor bliver der igen gjort klar til køreshows, hvor publikum kan opleve fart, lyd og røg fra live-arenaen.

Auto Show beskriver selv arrangementet som en rendyrket bilmesse med fokus på biler og intet andet. Perfekt siger vi!

Auto Show bliver årets bilfest for hele familien
Foto: Mads Håkansson

Familien kan roligt tage med

Selv om Auto Show er bygget på bilpassion, er arrangementet ikke kun for voksne med benzin – eller strøm – i blodet. Tidligere har børn blandt andet kunnet opleve Motor Mille fra Ramasjang, Transformers-robotter, LEGO-områder og hoppeborge med racertema.

Arrangørerne lægger op til endnu flere familieaktiviteter i 2026, så børnene også har noget at glæde sig til. Det gør Auto Show oplagt som en weekendtur for hele familien, også selv om ikke alle derhjemme kan kende forskel på en Ferrari og en familiebil.

Early Bird sparer penge

De billigste billetter findes lige nu i Early Bird-salget. En 1-dagsbillet til børn fra 4 til 9 år koster 120 kr., mens ung og voksen fra 10 år koster blot 240 kr.

Weekendbilletter koster 160 kr. for børn og 295 kr. for ung og voksen. Børn under 4 år har gratis adgang sammen med en betalende voksen.

Til sammenligning koster billetterne mere ved indgangen, hvor en 1-dagsbillet til voksen koster 325 kr., mens weekendbillet til voksen koster 400 kr.

Der er også VIP-billetter med adgang til VIP-indgang, VIP-parkering, hospitality og platform ved live-arenaens køreshows.

Auto Show bliver årets bilfest for hele familien
Foto:

Odense bliver centrum for bilfolket

Auto Show afholdes midt i landet i Odense Congress Center på Ørbækvej 350. Lørdag den 5. september er der åbent for publikum fra klokken 9 til 18, mens søndag den 6. september byder på åbningstid fra klokken 10 til 16.

Billetter kan købes på Auto Shows billetsalg her!

Hvis man vil spare penge og komme hurtigere ind, er det altså nu, billetterne skal sikres.

Droppede Danmark – elbilmærke taber 6,8 milliarder på 90 dage

0

Kriseramte Lucid har allerede set bort fra en planlagt lancering i Danmark, og nu udskyder mærket en ny bil efter at have tabt 6,8 milliarder.

Pengene fosser ud af kassen hos Lucid.

En planlagt dansk lancering i første kvartal af 2026 er nu heller ikke det eneste, der ikke bliver til noget.

Efter at have tabt 6,8 milliarder danske kroner på bare 90 dage føler ledelsen, der i forvejen har hyret et firma med ekspertise i konkurs-håndtering, sig nødsaget til at droppe en ny bilmodel.

Det oplyser den nyligt tiltrådte administrerende direktør Silvio Napoli i forbindelse med fremlæggelsen af selskabets regnskab for andet kvartal af 2026.

Det enorme underskud betyder, at bilmærket i øjeblikket taber over 2,4 millioner kroner for hver eneste elbil, som triller af samlebåndet og ud til forhandlerne.

Det alarmerende pengeforbrug tvinger nu ledelsen til at sætte gang i en omfattende og drastisk oprydning af hele forretningen for at undgå en konkurs.

Direktøren har trækket håndbremsen og skåret i produktionen for at mindske lagrene af usolgte biler og frigøre akut likviditet.

På mærkets fabrik i delstaten Arizona har Lucid allerede droppet at køre produktionen i to skiftehold for at spare næsten 9,5 milliarder kroner.

Den største skuffelse for investorerne var dog nyheden om, at den nye mellemklasse-SUV med kodenavnet Cosmos udskydes i et helt år.

Modellen var ellers udråbt som Lucids helt store redning. Bilen der skulle sikre det store volumensalg både i og uden for USA.

Planen var oprindeligt en produktionsstart i slutningen af 2026, men lanceringen skubbes nu til andet halvår af 2027.

Bilen skal udelukkende fremstilles på mærkets nyopførte fabrik i Saudi-Arabien, hvis statslige investeringen i forvejen har skud milliarder af kroner i Lucid.

– Vi vil ikke gentage tidligere fejltagelser ved at lancere et produkt på markedet, før det er helt klar, udtaler Silvio Napoli om forsinkelsen.

Disse elbilers værditab er det dobbelte af benzinbilernes

En ny analyse afslører, at visse elbiler har tabt dobbelt så meget i værdi som benzinbiler, hvilket koster bilisterne tusindvis af kroner hver måned.

En ny analyse viser, at nogle elbiler taber dobbelt så meget i værdi i forhold til almindelige benzinbiler på det brugte bilmarked.

Tallene er udarbejdet af vurderingstjenesten AutoUncle, som har undersøgt prissætningen på 22 elbilmodeller og 16 benzinmodeller over en årrække.

Gennemsnitligt har elbiler fra 2022 haft et månedligt værditab på 4.900 kroner, da prisen er faldet fra 460.700 kroner til 224.500 kroner.

Det svarer til et samlet fald på 51 procent af købsprisen over den fireårige periode.

Omvendt har benzinbiler fra samme årgang kun haft et månedligt tab på 1.900 kroner og et fald på 33 procent.

Forskellen skyldes ikke blot kørte kilometer. Faktisk kan de ekstra kilometer kun forklare under to procentpoint af værditabet, lyder det i analysen.

– Teknologien udvikler sig ganske enkelt så hurtigt, at en fire år gammel elbil bliver målt mod noget markant bedre, siger Mads Nørgaard fra AutoUncle.

Elbiler taber over dobbelt så meget værdi som benzinbiler
Foto: AutoUncle

Analytikeren peger dog på, at den voldsomme priskrig udløst af Tesla i januar 2023 var en usædvanlig begivenhed, som nok ikke gentager sig.

Dengang meldte bl.a. FDM om medlemmer, der blev overrasket over, at deres ellers spritnye eller kun få måneder gamle elbiler gjorde dem insolvente.

Altså stod bilejerne pludselig med elbiler, der var meget mindre værd, end de lige havde givet for hos forhandleren. Mads Nørgaard tror dog ikke, det sker igen.

– Det værste er bag os, og jeg tror ikke, at historien gentager sig i samme målestok, vurderer han.

Usikkerhed om batteriets resterende kapacitet kan dog fortsat give et ekstra værditab på brugte elbiler. Spørgsmålet er så hvor langt ned i pris, elbilerne kan komme på brugtmarkedet.

De seneste tal fra eksempelvis BilBasen peger bl.a. på en stigning i prisen. Men det skyldes, at høje benzin- og dieselpriser får flere bilister til at overveje en elbil.

Svensk FDM vil forbyde forhandlere at udstille benzin- og dieselbiler

Bilisterne skal ikke direkte forbydes at køre rundt i nye benzin- og dieselbiler. Men M Sverige, der svarer til FDM herhjemme, vil forbyde udstillingen af dem.

Hvis det står til M Sverige, der svarer til FDM herhjemme, skal alle landets nybilsforhandlere forbydes at udstille benzin- og dieselbiler.

Det skal, siger organisationen, skubbe bilisterne i retning af biler, der kun kører på strøm, vedvarende brændstoffer eller bio-brændstof.

Derfor skal bilforhandlere have udstillinger, der er helt fri for benzin- og dieselbiler.

– Om bare et par år kan bilister forvente samlede prisstigninger på mindst 6 svenske kroner pr. liter, udover faktorer som råoliepriser og valutakurser, siger bæredygtighedschef hos M Sverige Carl-Erik Stjernvall

M Sverige regner med, at forbrugerne om bare et par år skal betale mindst 6 svenske kroner mere pr. liter brændstof til fossilbiler.

Og det er helt uden, at der tages højde for valutakurser og prisen på råolie.

Prisstigningen, der svarer til 4 danske kroner, er noget højere end den vurdering, som den tidligere SVM-regering herhjemme gav til Folketinget.

I et svar til Folketinget skrev regeringen, at man på grund af EU’s kommende CO2-kvotesystem kaldet ETS2 regner med, at benzinprisen vil stige med 1,09 kroner i forhold til niveauet i december 2023.

Til sammenligning vil en liter diesel blive 1,17 kroner dyrere. Afgiftsystemet skulle allerede have været her i 2027.

Men EU har udskudt kvote-reglerne, fordi EU-kommissionen frygter literpriser på 24 kroner.

Tilbage på den anden side af Øresund mener M Sverige, at det er en langt bedre strategi, at presse nye benzin- og dieselbiler helt ud af forhandlernes udstillingslokaler.

I hvert fald hvis alternativet er at straffe dem, der allerede kører rundt i fossilbiler med endnu højere afgifter.

Faktisk peger M Sverige på, at det vil være oplagt at sænke afgiften på ældre dieselbiler, fordi de udleder mindre CO2 end ældre benzinbiler.