Den 18-årige bilist forsøgte at tage flugten, da han indså sin gigantiske brøler.
En bare 18-årig bilist fra Michigan, USA, er blevet anholdt og sigtet for at udgive sig for at være noget, han bestemt ikke er. Nemlig færdselsbetjent. Den 18-årige, siger det rigtige politi, kørte rundt og stoppede tilfælde bilister. Før han altså stoppede den helt forkerte.
Nemlig en ægte civilbetjent. Da den unge bilist stoppede den ægte betjent, identificerede han sig som værende fra Detroit Police. Men i stedet for at legitimere sig valgte han at stikke af i sin sølvgrå BMW.
Den ægte betjent indledte nu en jagt, men endte med at miste synet af den 18-årige. Politiet fandt dog senere frem til ham. Endda imens han var i gang med at skifte nummerpladerne på BMW’en ud med nummerpladerne fra en anden BMW.
Noget lignende skete i april 2020 for Syd- og Sønderjyllands Politi. Her forsøgte en dengang 18-årig mand i en hvid Audi at stoppe en ægte patruljevogn. Noget han senere fik både en fængselsstraf, en bøde og en frakendelse af kørekortet for.