Falsk betjent fanget – forsøgte at stoppe ægte civilpatrulje

Arkivfoto: presse-fotos.dk

2020 er næsten gået, men vi kan lige nå at samle op på en af de absolut største dumheder i trafikken.

Vi skal tilbage til april måned og til en lørdag aften i Aabenraa. Den aften modtog politiet nemlig flere anmeldelser om en bil, der kørte rundt med blå blink og stoppede andre bilister. Chaufføren udgav sig for at være betjent.

Omkring kl. 20.37 sluttede det hele dog brat, da bilisten – der kørte en hvid Audi A4 – fik vinket den helt forkerte bil ind til siden på Tøndervej. Nemlig en ægte civil patruljevogn.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



I Audi’en, der ganske rigtigt var udstyret med blå blink, viste der sig at sidde en 18-årig mand bag rattet. Han var også i besiddelse af afspærringstape, der til forveksling kunne ligne politiets.

– Vi oplever af og til nogle, der har en trang til at optræde som politifolk. Nu er den unge mand sigtet efter straffelovens bestemmelser om at udgive sig for at være en offentlig myndighed, udtalte vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi dengang til TV SYD.

Den unge mand måtte pænt aflevere både blink og afspærringstape til den ægte ordensmagt, før han blev sendt hjem.

Flere billeder: presse-fotos.dk

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at se billederne fra Tøndervej

Arkivfoto: presse-fotos.dk
NÆSTE SIDE
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk