I september 2021 bestilte 95-årige Bobbie Carson en Chevrolet Corvette – en måned senere fik han leveret en spritny C8.
Som så mange andre bilfabrikker kan Chevrolet i øjeblikket bygge biler hurtigt nok. Det skyldes bl.a. den globale mangel på mikrochips. Men når man hedder Bobbie Carson, er soldaterveteran og har rundet de 95 år, kan man godt tillade sig at springe lidt foran i køen til en ny Corvette.
Det var faktisk Chevrolet selv, som sørgede for at det skete.
Hr. Carson er da også en meget stor Corvette -entusiast. Faktisk er han så stor en fan af modellen, at hans nye C8’er er den ottende Corvette, han ejer. Sådan falder tallene meget passende på plads i situationen.
LÆS OGSÅ: Familiefar bestiller 27 Tesla’er ved et uheld
Den 95-årige veteran fra Anden Verdenskrig bliver dermed ejeren af Corvette nr. 42 i rækken af 2022-modeller. Han har valgt at få bilen lakeret i farven Arctic White. Mens alu-fælgene er i sølv, og inde bag dem finder vi nogle røde bremsekalibre.
Vi skal ikke kunne sige, om det har noget med alderen at gøre, men Hr. Carson har fravalgt performance-pakken Z51.
“Den bedste nogensinde”
I kabinen kommer den 95-årige til at tilbringe forhåbentlig mange kilometer i et orgie at sort og rødt læder .
– Jeg har haft syv af disse biler. Men den her ydmyger dem alle. Corvetten er en af de bedste biler i verden. Og det beviser den lange venteliste, som kunder over hele verden står på. Derfor er jeg meget glad og taknemmelig over at have fået min nu. Det er en stor ære, fortæller han til WNKY News 40.
Den 95-årige fortalte desuden, at han nu vil sælge sin anden bil. Corvetten skal nemlig være hverdagsbilen.
I forhold til modelåret 2021 har Chevrolet ikke lavet de store ændringer på C8’eren. Det er blevet til små forbedringer som en forbedret tomgang og et bedre brændstofsystem.