En “repræsentant” fra landet siger nu, at ‘Israel ulovligt har tilbageholdt Kong Shai’, og at ‘man nu vil indbringe sagen for Den Internationale Domstol i Haag’.
Israelsk politi har anholdt manden Shai Karamosta, der for nylig erklærede sig som den ‘selvbestaltede leder’ af kongeriget Yashar-El. Men han gjorde mere end det. For ifølge de israelske myndigheder har Karamosta bl.a udsendt pas, nummerplader og andre dokumenter i “nationens” navn.
LÆS OGSÅ: Far fanget i fupnummer: Søn skulle tage hans klip i kørekortet
Politiet fortæller, at man blev opmærksom på svindlen, efter en betjent kørte bag en bil med nummerplader fra det falske kongerige. Bilist, der efterfølgende blev stoppet, hævdede, at han var diplomat for kongeriget Yashar-El.
Det flød med falske nummerplader
Det var i første omgang overbevisende nok til at betjenten lod ham køre videre. Det israelske politi begyndte dog alligevel at undersøge sagen nærmere. Hvilket førte dem på sporet af Karamosta som siden er blevet anholdt. Det skriver The Times of Israel.
Karamosta blev anholdt i det centrale Israel på en adresse, som det selvudnævnte kongerige brugte som postkontor. Politiet valgte desuden at ransage Karamostas private hjem.
På trods af et skilt, der advarede fremmede mod at tiltvinge sig adgang “uden en officiel invitation”, gik politiet ind på ejendommen. Her fandt man flere falske nummerplader og andre forfalskede dokumenter.
I et indlæg på yashar-el.me fortæller “en repræsentant for kongeriget”, at israelsk politi ulovligt har tilbageholdt “Kong Shai”. Ligesom hævder at have sendt et klagebrev til Den Internationale Domstol i Haag.