Det er sådan set ikke noget nyt i motorsportens kongeklasse – men nu bliver hjelmkameraer obligatorisk udstyr for samtlige kører i Formel 1.
Du får måske ikke en ny vinkel at se Formel 1 fra, når 2023-sæsonen begynder i Bahrain til marts. Men der bliver mere af det. Altså udsyn fra hjelmkameraerne. I denne uge bekræftede den internationale motorsport-organisation FIA nemlig, at kameraerne bliver obligatorisk udstyr for alle kørere.
LÆS OGSÅ: MTV pimpede hendes Ford Ka: “Nu hader jeg den!”
Det bliver virksomheden Racing Force Group, der skal leverer kameraerne, som FIA også kalder ‘drivers eye’. Helt fysisk er der tale om nogle af de mindste kameraer i verdenshistorien.
Hver enkelt kamera måler ‘mindre end én centimeter i diameter’, ligesom vægten holdes under to gram. Kameraerne, som nogle kørere allerede har stiftet bekendtskab med, er selvfølgelig FIA-godkendt som alt andet i og rundt om en Formel 1-bil. Og skulle du have glemt, hvordan det ser ud – har vi vedhæftet et smugkig herunder.